591166980

33 hæve sig en Klage og høres en Bøn, der vidnede om, at de forstøde og paaskjønnede det Gode, som her sker dem og deres Børn? — Saa se vi ud i Fremtiden med den fulde Forvisning, at her er grundlagt Noget, som vel kan udvikles, som skal forbedres efter Tidernes Vilkaar, alt efter den vpxende Kjærlighed og Indsigt, — men Noget, som vil blive staaende, og hvorpaa det visseligen vil opfyldes paa sin Maade, hvad der er skrevet om dem, «som ere- plantede i Herrens Hus»: — «de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde; og naar de end blive gamle, da skulle de dog blomstre, være frugtbare og friske» (Ps. 92, 14 —:15). Ja, give Gud, at dette engang maatte kunne siges, naar Efterslægten kommer de gamle Dage ihu, og betragter og dømmer, hvad For­ tiden grundlagde og udrettede! Dermed være nu disse Stiftelser fremdeles anbe­ falede til den Kjærlighed og Redebonhed til at hjælpe,- hvor Behov gjøres, som vedligeholder, hvad andre be- gyndte! — Men Du, Herre vor Gud!, velsigne og be­ vare Hans Majestæt, vor allernaadigste Konge, og vort dyrebare Fædreland! Din naadige Varetægt være over Hendes Majestæt Enkedronning Caroline Amalie, over det ganske kongelige Hus og over os alle! Lad dit Ansigt lyse over disse Barnealderens Tilflugtssteder og Planteskoler, og giv din Naade til, at Gjerningen i dem altid sker i Troens, i Kjærlighedens, i Haabets Aand! Løft dit Aasyn paa os, Herre, og giv os alle din Fred! Amen. # Før og efter Talen bleve af Asylbørnene og de Til­ stedeværende til Orgelaccompagnement afsungne føl­ gende Sange af Kantor N icolai Krossing: Fø r Talen. I. Al vor Indgang i Kirkens Favn Være Lovsang i Jesu Navn! 3