292631189

L Æ R E A A R

1830’erne kunde København endnu med Lethed passe sine Børnesko. Endnu lidt verdensfjern laa Danmarks Hovedstad bag sine Volde. M Halmtorvet, den nuværende Raadhusplads, var ud mod Landet af­ grænset af den høje Vold med Vesterport, som omhyggeligt blev aflaaset om Aftenen, hvorefter Portnøglen blev bragt op til Hans Majestæt Frederik VI, sammen med Lister over de Personer, der med Postillon var ankommet til Byen. Sommersøndage gik en Strøm af spadserende ud gennem Porten, forbi Frihedsstøtten og ud til Frederiksberg Have, hvor man promenerede i Gangene, satte sig paa Bænkene eller i Græsset eller stillede sig op foran Slottet og lyttede til Taffelmusikken, der klang ud gennem de aabentstaaende Vinduer, medens man ventede paa det Øjeblik, da den kongelige Familie vilde forlade Slottet for at foretage en Sejltur paa Kanalen. Folket elskede den gamle Landsfader, og netop paa det Tidspunkt, vi her særlig vil rette Opmærksomheden imod — April 1837 — fulgte man i Ængstelse Efterretningerne om hans Befindende. Kongen havde været syg i nogen Tid, og hver Dag greb Byens Borgere Avisen for at læse Hofkirurg Christian Fengers Bulletin. Heldigvis saa det nu ud til at gaa fremad. Et almindeligt Samtaleemne paa denne Tid var Landets store Søn Bertel Thorvaldsen, som endnu boede i Italien. Med en storslaaet Gestus havde Verdensberømtheden besluttet sig til at skænke sine Værker til det danske Folk, og Menigmand havde en lidt usikker For-