292631189

24

N. F. LARSEN & SØNNER

nægte at behandle Skind til Udhugning paa Maskinen. Denne Modstand kaldte hos N. F. Larsen paa en Egenskab, som ellers aldrig kom for Dagens Lys. Han viste, at naar det endelig skulde være, forstod han at sætte haardt mod haardt. Han oplærte i en Fart 15 Drenge til at udføre hver sin lille Del af Arbejdet i Forretningen, og paa denne Maade lykkedes det virkelig at holde Fabrikationen saa nogenlunde i Gang i et Par Maaneder. Da den Tid var gaaet, var Svendene igen til at tale med. Heller ikke Mestrenes Skepsis kunde opretholdes i det lange Løb; Fordelene var alt for indlysende. Det blev snart klart for enhver, at Maskinen kunde blive til Gavn for alle gennem en For­ øgelse af Produktionen. Gangen i Københavns Handskemagen blev herefter i Almindelighed den, at de forskellige Mestre enten selv garvede Skindene eller købte dem hos Garveren, fik dem farvet hos Larsen, behandlede dem selv til Udhugningen, som udførtes paa Larsens Maskine, hvorefter Mestrene lod Handskerne sy og forhandlede dem. Herved opnaaede man, at Handskerne blev saa ens i Form og Farve, som om de var udgaaet fra een Fabrik, og denne Ensartethed var en af de vigtigste Forud­ sætninger for den Storhandel, der nu begyndte. Dansk Handskepro­ duktion var ved at genvinde det tabte Land fra det foregaaende Aar­ hundrede. I Begyndelsen var det først og fremmest den danske Glace- handske, der vandt Indpas i Udlandet. Der eksporteredes Handsker baade til Sverige, Norge og Tyskland, men de virkelige Højder naa­ edes dog først, da det lykkedes at indføre danske Handsker paa det engelske Marked. Det medførte en rivende Udvikling af den hjemlige Industri. Udførslen steg lidt efter lidt, til den i eet Aar var oppe paa seks-syv Hundrede Tusind Par til en Værdi af 1 Million Kr. Larsens egen Virksomhed var den dominerende i denne blomstrende Industri. Paa et vist Tidspunkt beskæftigedes i hans Forretning 343 Personer, medens de 52 andre Handskefabrikanter i København tilsammen havde