LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

FJERD E AFSNIT: STATUTMÆSSIG ORGANISATION

anføres, »at der heller ikke har viist sig nogen Lyst til at benytte det Tilbud, Fattigdirectionen fo r flere Aar siden gjorde, at indrømme fr i Bolig i Vartou og 4 ß ugentlig, mod Indbetaling a f det Beløb, en Livrente a f denne Størrelse vilde koste ved Livrenteanstalten .«

Enkekassens Lukning bevirkede ikke blot, at hele Spørgsmaalet om Embedsmændenes Enkeforsørgelsespligt maatte omordnes, hvorom nedenfor, men gav ogsaa Anledning til, at Direktionen tog under Overvejelse, hvorvidt ikke allerede nu Spørgsmaalet om Livsforsikrings-Anstaltens fremtidige Skjæbne burde afgjøres derhen, at den som fuldt statsgaranteret forenedes med Liv- rente-Anstalten, der saaledes vilde blive gjorde gjældende, at de mange Laan mod Sikkerhed i Livsforsikrings-Anstaltens Policer, der vare ydede af adskillige Autoriteter, foruden af Anstalten selv, til kgl. Embedsmænd, vilde gjøre det betænkeligt for det Offentlige om faa Aar at overlade Anstalten til Private, hvorved en Del af den Sikkerhed, den nu­ værende Administration frembød, vilde forringes. At Statskassens Risiko snarere vilde formindskes end forøges ved, at begge Anstalter vare garanterede, fremgik af, at enhver Afvigelse fra den antagne Mortalitet, der bevirkede Tab for den ene, medførte Gevinst for den anden; og da tilmed de skete Op- gjørelser syntes at vise, at Resultaterne af Dødeligheden havde været fordel- agtigst i Livsforsikrings-Anstalten, saa vilde Staten ved at afgive Garantien for denne snarere bortkaste en Fordel end risikere et Tab. Den øvrige Direktion var imidlertid af den Formening, at Sagen ikke kunde afgjøres før senere, da de 5 Aars Garanti begrundede en Ret for Inter­ essenterne til at udskyde Spørgsmaalet saalænge, hvorhos særlig gjorde gjældende, at selv om Statsgarantien i sin Tid skulde bibeholdes, burde Livsforsikrings-Anstalten ikke forenes med Livrente-Anstalten, men betragtes som et selvstændigt Institut ved Siden af denne. Først i Begyndelsen af 1847 gjenoptoges Spørgsmaalet, og Direktionen indstillede da under 8 Juli s. A., at der formentlig ikke var nogen Grund til at forlænge Garantien udover 1 Januar n. A., da de 5 Aars Garanti vilde ud­ løbe. Til Støtte herfor anførtes, at Anstaltens Tilgang havde været i jevnt Tiltagende, saa at det samlede Forsikringsbeløb ved Aarets Udgang vilde blive c. 2 Millioner Rdl., nemlig c. 1 200000 Rdl. paa Livstid og c. 800000 Rdl. 1 korte Forsikringer, saa at altsaa Forholdet mellem begge var som 3 til 2. almindelige Institut i Landet .« Dette tilraadedes bestemt af

»det eneste paa Mortalitet beroende

J ü r g e n s e n ,

der

S c h r a m