LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

56

STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1842

derfor valgt en Dødelighed, der laa imellem begge, dog nærmest den først­ nævnte. Tetens angiver ikke nærmere, hvorledes Modifikationen har fundet Sted. Men i en i 1815 foretaget Statusopgjørelse, som senere vil blive omtalt, siges der: » T il at beregne Forsørgelses Anstalts Tabellerne, har man benyttet den Stissmilch-Baumannske Tabel, som man har giort noget strængere ved igiennem alle Aldere fra det i5te til det yyde Aar at forøge Tallene med 20; eller, som det og kan forklares ved at antage en mindre Mortalitet a f 20 i det første Aar.« Den ved Tarifberegningen benyttede Rentefod var 3'A %, og alle Ind­ skud forøgedes med 2 % til Administrationsudgifter. Eftersom Hensigten med Institutet kun var » at afhjælpe Trang og Mangel paa det nødvendige,« fastsattes som Maximum 1000 Rdl. aarlig Indtægt paa en Persons Liv, mens Minimum for en aarlig Pension var 10 Rdl. (I § 1). Ved Aldersberegningen tages kun Hensyn til hele Aar, saa at 6 Maaneder og der­ over regnes for et fuldt Aar, og for at undgaa den Vidtløftighed ved Tabellerne og ved Indskudenes Beregning, som vilde være en Følge af den ved Erfaring bekræftede forskjellige Mortalitet af Mand- og Kvindekjønnet, reducerede man for Kvinder over 12 Aar Alderen med 3 Aar, dog ikke ved Begravelsespenge eller Livsforsikring (I § 8). Indskudene skulde som sagt ske mod Kapital, idet man »¿z/ forskjellige Grunde udelukkede de aarlige og halvaarlige Bidrag, som dependere a f Liv og Død-»; dog tillodes det for at lette Indbetalingen, der kun kunde ske i de to almindelige Terminer, at fordele denne paa 4— 10 Aar mod at stille behørig Sikkerhed (I § § 11 og 12). For de Forsikringsarter, der krævede Helbredsundersøgelse, fastsattes samme Regler som i Enkekassen, kun at Attesten ej maatte være over 4 Uger gammel. Da dette dog ikke kunde overholdes for Personer i Kolonierne og andre fjærne Steder, indførtes i al Almindelighed et Prøveaar, saaledes at naar den Person, som forsikrer en anden en Pension, der skal begynde ved hans Død, eller som har forsikret en Sum Penge, der ved hans Død paa en Gang skal udbetales, dør inden et Aar efter Antagelsen, udbetales kun 2/ 5 af den forsikrede Pension eller Sum, og dør han inden et halvt Aar, da kun det halve deraf; angaaende de langtfraværende Personer, hvis Sundhedsattester ere over 4 Uger gamle, udbetales kun Halvdelen af den forsikrede Pension eller Sum, hvis Vedkommende dør inden et Aar, og */4, naar Døden ind­ træffer i det første halve Aar (1 § 13 og 14). Udbetaling af Pensioner sker i de to Terminer og ved Summer en Gang for alle i den efter Dødsfaldet næstpaafølgende Termin, eller hvis Døden