Amalienborg_3.Del

— 1 6 -

Sk ræk o.n sig hele Vejen lige til Am a lie n b o r g o g en .sto r Skare M e n n e s k e r var h u rtig t paa Benene. Politiassi­ ste n t Schram, d e r just sad ved sin F roko st, sty rte d e ov e r Ha ls o g H o v e d til Am a lienbo rg Plad s o g d irig e re d e O r d e ­ nen s O p re tho ld e lse i Somm e rtø j o g blød Filthat. I Palaiet he rsk ed e en ikke ringe Ne rvø sitet, men B ran ­ den blev man forholdsvis h u r tig fæ rd ig med, th i det hele va r næ sten ingen T ing . Palaiet blev pa a de t T id s p u n k t rep a re ret, o g man mente, at Branden, d e r b lu ssed e o p i de t Paak lædn ing svæ re lse , som i sin T id b e n y tte d e s af D ro n n in g Louise, va r op s ta a e t paa den Ma ade , at en Maler, ved at fjæ rne n o g e t g amm e l Maling fra en V in­ du e sk a rm med en Blæselampe, u n d e r d e tte A rbe jde var komm en til at a n tæ n d e T ræ væ rk e t, uden at have lagt Mæ rk e til det. B ran d væ s e n e t havde tru ffe t de m e st vidt- g a a e n d e Fo rho ld sreg le r, for at redde det g am le Palais, S lange r var ført ind g e n n em V indu e rn e saavel til P lad sen som til G a a rd e n ud mod Ny T o ld b o d g a d e og S tig e r var rejst b e g g e Steder. Men heldigvis blev d e r ikke B rug for n o g en af disse Fo ran sta ltn ing e r, idet B ra n d væ se n e t h u rtig t blev H e r r e ov e r Ilden, d e r ikke n a a ed e til at b rænd e klart. Nog le Skillerum o g en Del af P a n e lvæ rk e t blev for en Sikkerhedsskyld b r u d t ned om k r in g det Vindue, hvo r Ilden havde fat, da man fry g te d e for, at Ilden skulde have b re d t sig læn g e re ind i Palaiet. E fte r en T ime s F o rløb kø rte B randvæ s en e t hjem igen. B rand in sp e c teu ren k a rak te rise red e Ildeb randen som en Begivenhed, d e r k u n ­ de have faaet alvorlige Følger, hvis man ikke sa a h u rtig t havde o p d a g e t Branden. Denne b emæ r k e d e s en halv T i ­ mes T id efter, at Ma le rsv end en e va r g a a e t til M id d a g ; havde Ilden faaet Lov til at b red e sig blot en Smule læng e re i det gamle, tø r r e T ræ væ rk , k u nd e den have vo ld t sto r Ødelæggelse. O v e r Ama lienbo rg Plad s hviler de r ■D ag en igennem en egen fo rnem Ro o g v e lgø rend e Stilhed, som kun een G a n g om D agen b ra t afbrydes, n a a r V a g tp a r a d e n a n k om ­ m e r med klingende Spil, o g paa et Øjeblik e r 'd e r Liv o g