Amalienborg_3.Del

Tidligere udkommet af samme Forfatter:

m

„ C H R I S T I AN S K I R K E “

1

„ N Y H A V N “ ( | „NIELS HEMMINGSENS GADE“ jj „ K N I P P E L S B R O “ | „ DY V E K E S G A A R D “ § „ K J Ø B M A G E R G A D E “ | „ K N A B R O S T R Æ D E “ ( „ V E S T E R G A D E “ | „ L A R S L E J S T R Æ D E “ j „ F A R V E R G A D E “ J „ H Y S K E N S T R Æ D E “ § „ K A L K E B A L L E N “ | „ S T O R M G A D E “ jj „ B A D S T U E S T R Æ D E “ j „ J ERMER S T AARNE T “ 1 „PEDER HUITFELDTS STRÆDE“ 1 KONG FRED. D. 5. RYTTERSTATUE ■ 1. og 2. Del. ¡¡g „ A M A L l t 7WRnDr - “

591769251

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

AMALIENBORG

3. Del. HIST0RISK-T0P06RAPHISK BESKREVEN

VED

O. C. NIELSEN, C A S S E R E R , T O P O G R A P H .

A R N O L D B U S C K KJØ B E N H A V N 1 9 2 5

E X L I B R I 3

K Ø B E N H A V N S R AA D H US - B I B L I O T E K

EH

AMALIENBORG 3. Del. HISTORISK-TOPOGRAPHISK BESKREVEN

VED

O. C. NIELSEN, C A S S E R E R , T O P O G R A P H .

A R N O L D B U S C K K J Ø B E N H A V N 1 9 2 5

AMALIENBORG S o m tidligere nævn t havde Kongen i 1749 forbeho ldt sig D ispositionsret ove r Bygg eg rund en e til de pa a tænk te 4 sto re Palaier, det nye Kvarters egentlige P r a g tb y g n in ­ ger, i de t Cen trum omk ring den ottekan tede Plads, der s n a rt kaldtes Frederiks Pladsen, efter den hø jfo rnemme Souverain, sn a rt Amalienbo rg Plads, og 9de Maj 1750 skæn k ed e Kongen disse G rund e til 4 Adelsmænd paa den Betingelse, at de alle forpligtede sig til, efter Eigtveds P lan o g Tegn ing , at bygg e ganske ens de 4 Palaier i samm e Stil, en Hovedbygn ing , som naturligvis skulde være 1 Rococo med Kæ lder og 3 Stokværk, ialt 149 Fod lang, 60 Fo d bred o g 56 Fod høj til Gesimsens O v e rk a n t sam t 2 S tokvæ rk høje Pavilloner paa Siderne, fo rbundn e med H o v e d b y g n in g e n ved et Stokværk høje Mellembygninger. M id t pa a H o v e d b y g n in g e n s

— 4 —

O v e rho fm a rs ch a l, G re v e Adam G o ttlo b Mo ltke o p ­ fø rte de t Palais, d e r ligge r til v en s tre fo r Co lonn ad en . n a a r man k omm e r fra Sanct Annæ Plads, o g lod de t ud ­ sty re m.ed s t o r P ra g t, men den k ong e lig e Ynd ling blev o g s a a s tø tte t paa m a n g e M a a d e r frem f o r alle de an d re Bygg end e , saaledes ove rlode s der ham i 1751 en Del S lo tsbygn ing sm a te ria lie r, som henlaa i Magasinet: Klap- holt, V indue sge simse r o g Søjler fra den gamle S lots­ portal, han fik Lov til at b r u g e d e kong e lig e Material- vogn e , de t k omm a n d e re d e Mand sk ab , So ld a te r o g de Ar- bejdsma te ria lie r, Kong en havde i Fo rra ad , o g s e n e r e s kæ n ­ ked e s de r ham .glasserede T a g s te n o g E g e træ s Døre. E n d n u i 1758 ses det, a t d e r leve rede s h am blaat o g hvidt italiensk, s am t so rt o g g u lt M a rm o r fra den kgl. Material- g a a rd , sand synligvis til den indre U d smykn ing , ligesom 2 Aar se n e re Bly til en Fo rtaine, d e r mode lle rede s af P r o ­ fe s so r Stanley. Det sidste Ma teriale m a a tte han d o g b e ­ tale med 12 Rdl. Skippundet. Palaiet blev allerede indviet den 30te M a rts 1754, o g Kong en o v e r væ r e d e selv d en n e Festlighed , som han havde o v e r væ re t K ran sen s H e js n in g h a lv an d e t Aar i Forvejen . Sam tiden skildrede Mo ltkes Palais som de t p ræ g tig s te af dem alle, o g den endnu b e v a red e Riddersal, d e c o re re t med Gu ld paa Hvidt, viser den D ag i D ag T id en s Luxus o g P rag tly st. I sin u tryk te tred je Del af „V itruv iu s“ sk ild rer T h u r a h d e 4 Palaier o g dvæ le r navnlig ved G re v e Mo ltkes med den sto re Vestibule, b a a r e n af 8 Ma rmo rsø jle r, mellem hvilke en A n d rom e d a af hvidt, italiensk M a rm o r er o p ­ stillet, o g kan ikke finde tilstrækkelig s tæ r k e O r d fol­ den Luxu s o g P ra g t, som ud fo ld e r sig i T a ffe lg em ak k e t o g den sto re Sal. W a d s k iæ r slog Lyren til Æ r e fo r Mo ltkes Palais saa- vel som Ny F red e rik ss tad i de t hele i sin „ F o r a n d r in g s Skuep lad s paa Ama lienbo rg Lu ep lad s“ . Med H e n ty d n in g til S tedets fo rrige Anvendelse som Mon strin g s p lad s o g H a v e s y n g e r h a n :

— 5 -

Bed re H u s e i Geleder, End Soldater der a t staa, Buxbom faar vel andre Steder, H v o r den kan opvoxe paa. H e r b ø r Bo rgere opspire, O g en Sort af Negliker, Som l^ngt mere Staden zire, End det Slags, som voxte der. Tu lipaner, Hyazinther, Som kan flytte sig afsted, O g udi den skarpe Vinter, G jø re sommerfulde Fjed. Bedre G a d e r de r end Gange, Bedre G a a rd e de r end T ræ r, Bedre Bø rnesk rig end Sange, Af en Stillitz eller Stær. Ingen vil den sidste være, Bo rg e rs k ab at vinde der, H v o r selv Kongen tænk den Æ re , Byens Bo rgeme ste r er.

Gene ra llieu tenan t, G reve C. F. Råben Levetzau b y g ­ g e d e de t no rdø stlige Palais, d e r fuldendtes i 1760. Geh e im e ra ad , Baron Joachim Brockdorff op fø rte det no rd v e s tlig e Palais, d e r ligeledes fuldendtes i 1760. Det b lev køb t af Kongen i 1765, og i 1767 ind re tte t til Land- cade ta cadem i ved Res. 8/8 1767, hvilket de t v a r til 1788, da det b lev Søcadetacademi ved Res. af 6/6. C o n f e r e n s ra a d Severin Løvenskiold p a a b e g y n d te O p ­ førelsen af Palaiet til højre for Colonnaden, men ved Sk jøde af 23de April 1754 o v e rd rog han Bygningen u fæ r­ d ig til Enk eg rev ind e Anna Sophie Schack til Schacken- bo rg . De t blev imidlertid i Begyndelsen af 1755 fo r en Del ø d e lag t ved Ildebrand, hvilket naturligvis stand sed e B y g g e a r b e jd e t o g forsinkede Fuldførelsen, men det har d o g vistnok sta a e t fæ rd ig t allerede ved U d g a n g e n a'f 1755.

I

— 6 —

Da Kongefam ilien var bleven husvild ved C h ris tia n s ­ b o r g Slots Brand, den 26de Febr. 1794, va r d e t højst m a g tp a a lig g e n d e h u r tig s t at finde p a s s e n d e Bo liger for K ongehu se t, de r b og s tav e lig ikke havde T a g ov e r H o ­ vede t i Residen sstaden , o g O pmæ r k s om h e d e n blev n a tu r ­ ligvis s tr a x h e n v e n d t paa Am a lie n b o rg Palaierne. D e r blev strax a abn e t Und e rh a n d lin g e r, o g allerede i de fø rste D ag e af Ma rts 1794 køb te s a fdøde G re v e Moltkes Palais med alle Bygn inger, G ru n d e , I n v e n ta r o g M e u b le r til Bolig for Kong Ch ristian den Syvende, som flyttede ind den 10de Ma rts (fra d en T id kaldes d e t Ch ristian den Syvendes Palais), o g havde h e r sin V in te rre sid en s indtil sin Død, den 13de Ma rts 1808. Sam tid ig køb te s Schacks Palais til K r o n p rin s reg en ten . Levetzaus, de t n u væ r e n d e Residenspalais, blev e rh v e r­ vet af A rvep rin s Frederik . E jeren, G e h e im e c o n fe re n s ra a d Sigfried Victor Råben Levetzau, Be sidd e r af S tamhu s e t R e s tr u p i A a lb o rg Stift, havd e længe øn s k e t at blive d e n ­ ne E jendom kvit, men havde ikke k u n n e t a fhæn d e den paa G r u n d af en ud trykke lig Be stemmelse i S tamhu se ts E re c tion sp a ten t af 12te Ma rts 1756; nu blev d e r imidlertid g ive t kgl. Tilladelse til Salget paa den Betingelse, at K øb e ­ summ e n skulde blive en, S tam h u se t Restrup , tilhø rende Capital, hvo raf Be sidderen skulde nyde Ren ten uden videre Ra ad igh ed ov e r Capitalen. Enk ed ro n n in g Ju liane Marie, som efter alles M en ing kom til at bo smukk e st o g bedst, køb te de t forh. D a n n e ­ skjold Lau rv igske Palais paa H j ø r n e t af D ro n n in g e n s T væ r g a d e o g B redgade , som tilhø rte E ta ts ra a d de Con- ninck. Der blev strax ta g e t fat paa at f o rb e d re o g om b y g g e Ama lienbo rg Palaierne, hvo ra f navn lig det Schackske va r m e g e t forfaldent. Til den indre Ind re tn in g o g Ud sty relse af de tte o g Mo ltkes Palais medgik d e r i de fø rste Aar o v e r 86000 Rdl., hvilke tilligemed K ø b e summ en u d red ed e s af de indkomne frivillige B id rag til C h ristia n sb o rg s G e n ­ opførelse. Det g jaldt om at blive fæ rd ig i Hast, thi alt

— 7 —

skulde helst staa rede samme Efteraar, n a a r Konge fam i­ lien fly ttede ind fra sit Landophold, men disse Istand sæ t­ te ls e r o g Om b y g n in g e r trak ud flere Aar. Harsdo rff, som ledede A ib e jd e t, havd e nemlig sto re Van ske lighede r at kæm p e med, o g det ikke b lot de pecuniaire, men i 1794 n e d la g d e T ømm e r s v e n d e n e A rbe jde t o g and re sto re Laug g jo r d e fælles Sag med dem, hvo rved Strejken kom til at om f a tte ca. 2000 Svende, o v e r Ha lvde len a f sam tlige Svende i Byen. D enn e Bevægelse vakte uhy re Op sig t, o g g a v S tød e t til Æ n d r i n g e r i Laug so rdn ingen , men S trejken fo r ­ sinkede A rb e jd e t mege t, o g d e r ma a tte reqvireres Assi­ stance ho s Ho lm en s T ømm e rmæ n d . Den yd re Istand sæ ttelse, Repa rationen af S and sten s­ b e k læ d n in g e n o g den udv end ige Maling blev ikke en G a n g fæ r d ig det fø lg end e Aar, fordi den sto re Bybrand kom imellem, de rimod lykkedes de t H a r s d o r f f at g e n n em ­ fø re de 2 sto re A rbejder, som til en vis G r a d fo ra n d re d e P a la ie rn e s o g P lad sen s Physiognom i. Pa la ie rne s H o v e d ­ b y g n in g h av d e jo hidtil kun staaet i Fo rb indelse med d e ­ res End ep av illon e r ved 2 lave Me llembygn inge r med Ind ­ kørsler, ,men nu blev disse fo rhø je t med en Etage, fo r at skaffe m e re Plads, saa at Palaierne fik det nuvæ ren d e Ud se e n d e . Disse sa akaldte „C omm u n ic a tio n s b y g n in g e r“ v a r en N ø d v e nd igh ed , men de t er vel tvivlsomt, om de h a r væ re t til Fo rd e l fo r Ensemblet. Den an d en sto re Opgave, d e r blev stillet Ha rsdorff, løste han pa a g lim rende Vis, o g skab te i den p ræ g tig e C o lo n n a d e e t gen ia lt o g en e sta a end e Værk, han s s k ø n n e ­ ste M e s te rvæ rk , d e r saa at sige favne r hele Amalienbo rg - billedet i en v idunde rlig skøn Ramme, en p ra g tfu ld P o rt i ædel jonisk S til: „ som p a a e n g a n g skulde være en Fo rhal til Kongen s „H u s o g en G je n n em g a n g til den Plads, som b a r det „ s to lte ste ¡Æreminde, d e r var op re ist for en dansk „K o n g e “ . De 2 P a la ie r , K o n g e n s o g K ronprinsens, d e r var a d ­ skilt ved Ama liegade , hø rte paa en vis Ma ade sammen,

— 8 ’ —

i al Fald ma a tte den b e svæ rlige F o rb ind e lse mellem dem ved m a n g e Le jligheder føles som et Savn, hvis den ikke blev afhju lpen. U n d e r de g ivne Fo rh o ld m a a tte en F o r ­ bindelse mellem de to Boliger anses fo r hø jst ønskelig, o g s a a fordi det Mo ltkeske Palais r umm e d e de egen tlige M od tag e lse s Væ re ls e r o g P r a g tr um , hvo r det m e re fest­ lige fio fliv .udfoldede sig. Det g ja ld t da om at skabe et architecton isk Led, som kund e fo rene uden at s pæ r r e eller h ind re den dag lige Fæ rd se l pa a G a d e n o g Pladsen . Det vides, at H a r s d o rf f ind send te e t ikke ringe Antal U d k a s t o g i B egynde lsen næ rm e s t tæ n k te sig en Bygn ing med en eller liere G e n ­ nemkø rsle r, som u n d e r alle Om s tæ n d ig h e d e r vilde have aflukket G a d e n f o r Syne t o g b o r tta g e t den smukk e U d ­ sigt til M o n um e n te t paa P ladsen. Endelig fa ttede han den Plan at rejse en a ab en Søjlehal i g ræ s k Stil i S ted e t fo r en s amm e n hæ n g e n d e Me llembygn ing , o g denne T a n k e v a n d t K ronp rin sen s Bifald. D e r skulde d o g anv end e s den stø rs te S p a r s omm e ­ lighed, thi C o lo n n a d e n m a a tte ikke ko ste m e re end ca. 19000 Rdl., h v o rfo r d e r sku lde a n v end e s T øm m e r i S te ­ de t fo r va rig e re Materiale, B lik tækn ing i S ted e t fo r Kob ­ b e rtag , g am le c a sse red e bo rn h o lm s k e S and sten i G r u n d e n o g svæ rted e M u r s te n fra C h r is tia n s b o r g s Sko rstene, d e r v a r saa fo rb ræ n d te , a t de ikke med Ny tte k u nd e b r u g e s ved selve S lo tsbygn ingen . Den Søjlebygn ing , de r af sin M e s te r v a r tæ n k t i Sten, blev kun til T ræ , man k u n d e ikke faa Raad til at g ø r e de t i Sten, som k ræ v e r Stens Materiale. Man g jo rd e m e d a n d r e O r d D um h e d e n fra 1689 om igen o g klinede en B r a n d f a n g e r op lige ved Palaierne, thi o p s ta a r d e r Ild, er d e t den b ed s te L ed e r for den, n o g en Ild kan øn ske sig. A rb e jd e t gik saa rask fra Hiaanden, at Co lo n n a d e n stod fæ rd ig i Novb. 1794, sa a lede s at L ø n g a n g e n til P la d ­ sen o g de tre Væ re lse r m ed V indu e r til Ama liegade s tra x kund e ta g e s i Brug. F o r b in d e ls e s g a n g e n o v e r Søjlerne er kun henv ed 7 Fod høj. Alle Ho ffe ts C av a le re r o g

— .9. —

D am e r fik N ø g le r til Løngangen , i 1799 uddeltes ikke m ind re end 200. Den nye Bygn ing vand t almindelig Bifald hos Sam ­ tiden o g b e u n d re s den Dag i D ag som en e sta a ende ved sin s k ø n n e Op fa tte lse o g Gengivelse af den joniske Stil, m en e rk en d e s maa det, a t Savnet af det æg te Materiale d e s væ r r e p ræ g e r denne H a rsdo rffs ædle o g s køn tp ropo r- tio n e r e d e joniske Colonnade. Høyen om ta le r den med udelt Anerkende lse , p rise r dens g ræ sk e Aand og sto rladne h a rm o n isk e V irkn ing o g tilføjer: „Stiller man sig enten i G ad en eller pa a P lad sen om- „ tr e n t i 30 Skridts Afstand, saa at K rand sen s Ov e rk a n t „ s ta a r aldeles frit m o d Luften, da ville de sto re simple „ F o rho ld , de rene, deilige Fo rmer, d e t e fte r S ta n d ­ p u n k t e t vex lende Spil af Sø ilerækkernes Perspectiv, „ a f Indb likket u n d e r Loftet o g ind til P o rta le rne , af „Lys o g Skygg e vidne om den ædle Følelse for archi- „te c ton isk o g malerisk Skjønhed, som havde gennein- „ træ n g t M e s te r e n .“ P a a forskellige M a a d e r sø rg ed e s d e r for Ud smy k n in g af Am a lie n b o rg Plads, saaledes blev d e 20 Glas-Kugle- L y g te r m ed d obb e lte F lamm e r o g dertil h ø rend e M a rmo r- piller, som tid lige re havde sta a e t paa C h ristia n s b o rg S lots­ plads, flyttet til Amalienborg, o g hvad de r ikke v a r det m in d s t mæ rkelige, de blev, i M o d sæ tn in g til alle Byens a n d re Lygter, tæ n d t i Maaneskin, da man nu for fø rste G a n g o p d a g e d e , at M a an en ikke altid skinnede, n a a r den ifølge A lman ak en skulde g ø r e det. H e s te s ta tu e n o g dens F o d sty k k e blev py n te t op, F red e rik s b e rg Slots U h r væ r k b lev n ed tag e t, fo rsyn e t med en ny Skive o g a n b r a g t pa a Søc adetacadem iet, d e t B rockdorffske Palais, m ed en s d e r bestiltes et ny t U h r til F r e d e rik s b e rg Slot hos U h rm a g e r H e n ric h se n i Hillerød. Slotsforvalter Vo ig t paa F r e d e ­ rik s b e rg an lag d e Sm a ahave rne ved de to Pa la ie r o g Lyst­ h u s e t ved d e t konge lige Palais blev istandsat. 1797 lod K ronp rin sen b y g g e et T em p e l i sin H a v e ved Am a lie n b o rg sam t op sæ tte 2 Bænke o g en Solring.

— 1 0 -

Selvfølgelig n ø d v e n d ig g jo rd e V a g te r n e ved de to Pa- laier, d e r b e s ø r g e d e s af b e g g e L ivgarder, forskellige nye Ind re tn ing e r. L ivga rden til Hest, d e r d ag lig trak op, fik Vag tstue , Stalde og Rem iser i Søcade ta c adem ie t, h v o rh o s et af Sp iltougene se n e re ind re tte d e s til 2 K a cho tte r eller A rre stle jlighede r, s om de kaldtes, fo r b em e ld te G a rd iste r. Sø c ad e ta c ad em ie ts Ch e f ho ld t d o g ikke af de tte N a b o s k a b o g havde isæ r m e g e t at indvende imod en M a rk e ten te r, d e r havd e faaet Bolig i Ac adem iets Kælder. H a n klagede over, at ba ad e C a d e tte r n e o g O ffic e re rne s H u s t r u e r og T je n e s te p ig e r fo ru lem p ed e s af So ldaterne, n a a r de p a s ­ s e re d e forbi, o g Enden blev da, at M a r k e te n te ren fik et lille H u s op fø rt i G a a rd e n , o g at d e r i 1799 b lev rejst et P lan k evæ rk i Palaiets G a a r d mellem G a r d e n s Plad s o g C ad e tte riie s „ S p ø g e p la d s “ , saaledes at de v a r g a n s k e a d ­ skilt. H v a d L ivga rden til Fods a n g a a r, havd e den sin V a g ts tu e i Kong en s Palais o g sin A rre s ts tu e pa a R o s e n ­ b o r g ; i 1799 blev d e r imidlertid in d re tte t en Kachot o v e r den s V a g tstu e paa Ama lienbo rg . De r var stæ rk M ang e l paa P lads i de 2 konge lige Palaier. Det v a r slem t nok, a t de s to r e F e s te r som Bal­ p a r e 'e r n e ma a tte afholdes i C om o e d ie h u s e t pa a Kong en s Ny to rv, men væ rre va r det, a t en Del af H o f p e r s o n a le t ma a tte ind loge re s om k r in g i Staden. Man fo rs ta a r ikke rigtig, at Fo rh o ld en e h a r væ re t saa in d s k ræ n k e d e i. de s to re Palaier, men H e r s k a b e r n e stillede m a a sk e s t ø r r e F o r d r in g e r til P lad s den G a n g end nu. Allerede i 1795 havde man oven o v e r Remise- o g S ta ldbygn ing en ved K o n g e n s Palais o p f ø r t en 4 Ålen høj E tag e med Væ re lse r fo r P a la isfo rva lte r Ø rte l o g fo rsk e l­ lige and re Betjente. Det gik e n d o g saa vidt, at man s a v ­ n e d e O p b e v a r in g s s te d e r for de k o s tb a r e Meub le r, som ikke b ru g te s til daglig, thi de 3 Kam re o v e r C o lo n n a d e n b lev h u rtig fyldt. I K ronp rin sen s Palais v a r G a a r d e n sa a lille, a t man havd e m a a tte t læg g e et Sp rø jtehu s ud paa T o ld b o d g a d e n s Fortov, h vo rimod M a g is tra te n ned lagd e Indsigelse, men

— l i ­

d e t fik d o g Lov til at staa paa R en tek am re ts Erklæring, a t d e r ald rig skulde kunne vindes Hæ v d derpaa, hvilket til y d e rlig e re S ikkerhed blev læst ved Hof- o g S tadsretten. Da Be rn sto rffs Palais i 1799 blev so lg t til Stadsconduc- te u r R aw e r t o g T ømm e rm e s te r Hallander, beny ttede man s tr a x Le jligheden til at afkøbe dem et Stykke Havep lad s pa a 27 Alens Længde m od F red e rik s g ad e o g 75 Alens Dybd e for en Pris af 4 Rdl. pr. Kvadratalen, hvilket an saas fo r m e g e t dyrt. H e r op fø rte s da i 1800 et konge lig t R ide­ hus, kaldet „D r o n n in g e n s R id ehu s“ , hvortil der havde væ re t s to r T r a n g , o g paa den nye Bygnings T o f t fik P a la isfo rv a lte ren endelig de t Meub e lk amm e r indrettet, han sa a læng e havde sa v n e t; fra dette Ridehus var det, at V a g tp a r a d e n fø r trak op. Til hve rt af Pa laierne hø re r de r to Gaarde, Hoved - g a a r d e n o g Køkk en g a a rd en med Bygn inge r til Functio- nairer, Stalde, V o g n rem is e r osv. I Haven til Christian den Syvende s Palais s ta a r en stilfuld smuk t ud fø rt Pavillon, g a n s k e fin o g ejendommelig , b y g g e t i 1760’erne, (der stod fø r den T id et Lysthus paa samme Sted) som Havesal m ed Fu g le h u s efter T e g n in g af Jard in „dans tou te la simplicité a n tiq u e “ Den e r af rød bo rnho lmsk Sandsten o g b e s ta a r af en a aben Rotunde, der bæ res af joniske Søjler o g o v e rdæ k k e s af et Kobberkuppeltag, sam t 2 smaa Sidefløje o g en lukket Om g a n g bag Rotunden, hvilken altsaa h a r væ r e t b r u g t til Volière o g s en e re skal væ re ben y tte t til kgl. Badstue. Moltkes Palais hø rte efter Christian den Syvendes Død i 1808 o g s a a til F rede rik den Sjettes Ho fsta t og b eboede s a f en Del H o f em b e d smæ n d eller beny ttedés til kongelige Kon to re r. F ra 1852 havde Uden rig sm in iste rie t Domicil her, indtil d e t i 1865 in d re tted e s til Receptions- o g F e s t­ lokaler fo r Kongen , o g h v o r A lexande r den T red je, Kejser Wilhelm , K o n g Edvard, Kong Gu sta f o g P ræ s id e n t Loubet h a r b o e t H e r g a v Ch ristian den N iende sin sidste Audiens, en T im e før han døde, o g he r m o d to g han ko rt Tid i Fo rv e jen den Deputation, d e r fik hans Samtykke til, at

— 12 —

P rin s Carl af D anm a rk m a a tte be stig e N o r g e s g am le T r o n e som H a a k o n den Syvende. Fra d e tte P a la is ’ Altan pro- clame redes F red e rik den O tte n d e o g Ch ristian den T ien d e som D a nm a rk s Konger. Schacks Palais vedb lev at væ re Bolig fo r F rede rik den Sjette, o g s a a efter at han v a r b leven Konge, o g he r inden fo r disse M u re lukkede han sine gamle, træ tte Øjne, da han død e den 3dje Decb. 1839, 71 Aar gi., h v o r e f te r E n k e d ro n n in g Ma rie Sophie F red e rikk e re s id e red e i Pa- laiet — d e r i 1840 u n d e r k a s te d e s en s tø r r e R e s ta u r e r in g — indtil 21de Ma rts 1852. Saa blev d e t fra 1854 Sæde for H ø je s te re t, indtil de t efter den n ø d v e n d ig e R e s ta u re rin g i 1865 blev Bolig fo r Ch ristian den N iende, som d ø d e her, den 29de J a n u a r 1906. Brockdorffs Palais var Søc ade ta c adem i indtil 1828, da det efter en H o v e d r e p a r a tio n blev in d re tte t til Bolig for P rin s Carl Frederik, den s e n e r e F red e rik den Syvende og han s G em a lind e V ilhelm ine; h e r s to d o g s a a hend e s and e t G ifte rma a l m ed H e r t u g Carl af G liick sbo rg i 1838, men da de sn a rt e fte r flyttede til Kiel, blev de t i 1839 Bolig fo r L a n d g re v e Vilhelm af Hiessen o g han s Gemalinde, o g he r stod den 26de Maj 1842 Ch ristian den N iende s Bryl­ lup med L an d g re v e n s D a tte r Louise. Da L an d g re v e n var død i 1867, blev de t ind re tte t til Residens fo r K ronp rins F red e rik (senere F red e rik den O ttend e ), d e r flyttede h e r­ ind i 1869 efter sit G ifte rm a a l med P rin se sse Louise (nu Enk ed ro n n in g en ). F red e rik den O tte n d e død e den 14de Maj 1912. Levetzau s Palais blev efter A rv ep rin s F rede rik s Død i 1805 b e b o e t åf Sønn en Ch ristian F red e rik (senere C h ri­ stian den O ttende ), d e r h e r re side rede med sin skønne D r o n n in g Ca ro line Amalie, P rin se ss e af A u g u s te n b o rg . H o s denn e litte ræ rt o g kun stn e risk in te re sse red e Konge sam lede s Danm a rk s G u ld a ld e rd ig te re , o g Kong en satte en Æ r e i at tælle O eh len sch låge r, G r u n d tv ig o g H. C. And e rsen b land t sine kæ re s te o g hypp ig s te Gæ ste r. H e r fød tes Sønnen (den s en e re F red e rik den Syvende) i 1808,

— 13 —

o g h e r d ø d e Christian den O tte n d e den 20de J an u a r 1848, hvo re fte r E n k e d r o n n in g Caroline Amalie reside rede he r indtil sin Død i 1881. E fter C h ris tian s bo rg s Brand i 1384 flyttede Ud e n rig sm in iste rie t hertil, indtil Palaiet efter den f o r n ø d n e R e s ta u re rin g ind re ttede s til Bolig fo r P rin s Ch ri­ stian (nu Kong Christian den T iende) i 1898 efte r hans G ifte rma a l m ed A lexandrine, H e rtu g in d e af Mecklenburg. H v a d nu selve Ama lienbo rg Plads angaar, er det en Fo rnø je lse at s e h v o r ren t og fint h e r altid er, men saa- ledes h a r de t ikke altid væ r e t; i gamle D age var Sansen for R en lighed ikke s tæ r k t udviklet, Fe jemanden to g let paa Kosten, o g G ræ s s e t fik tidt Lov til at voxe frit op mellem S tenene, saaledes ma a tte Inden rig sm in iste rie t i 1851 k ra ftig t p a am in d e M a g is tra ten om at lade luge påa Am a lie n b o rg Plads, da G ræ s s e t var vox e t saa højt op, at d e t i b e tyde lig G ra d van sirede den ellers saa skønne Plads. I 1886 fik Am a lie n b o rg Plads sin nuvæ re n d e M ø n ­ s te r b r o læ g n in g med Mosaik langs Palaierne o g omk rin g Ry tte rsta tu en , o g de t ko s ted e ca. 125,000 Kr. I den af Kraks Vejviser udgivne in te re ssan te o g b e ­ tydn in g s fu ld e Bog, „M ind e rig e H u s e “ , an føres hvilke b e ­ kend te, ikke kongelige, Pe rson e r, de r h a r b o e t i Amalien­ b o r g P a la ie rn e i T id s r umm e t 1770—1870: Mo ltke Ad am Go ttlob , 1770—71 o g 1774—92 (1770 Greve, G e h e im e R a ad i Conseillet, 1784 Gehe ime Con fe ren ts- raad). Hauch , A. W., 1800—38 (1800 Kamme rhe rre, Ove r-Ho f- Ma rscha l o g S taldmester, 1802 tillige Ch e f for The- atret, 1811 endv id e re Che f fo r H an s Maj. Livcorps o g K un s tk amm e re t, 1828 Over-Staldmester, 1829 O v e r ­ k amm e rh e rre , 1832 Vice Kantzler ved de kgl. O r d e ­ ne rs Capitul s am t C h e f fo r det sto re kgl. Bibliothek o g Kon st Mu seum ). Boede i „Kong en s P a la is“ . Staffeldt, 1787—88, Fændrik. H a n havde Bopæl p a a Land- c ade tacadem iet, som 1768—88 var installeret i det Brockdorffske, nu E nk ed ronn ing en s Palais.

— 14 —

T h a a ru p , 1789—92, In fo rma to r. Ad re sse i Ve jv ise ren : Søe-Cadet-Academ iet, de r i 1788 by tte d e Lokaler rned Landcadetacadem iet. Jessen, C. W., 1792—1803 (1792 P r em ie r L ieutenant, 1798 Søe Cap itain Lieutenant, 1799 Cap ita in i Sø Etaten . Ad resse i Ve jv ise ren : Sø-Academiet, n u væ r e n d e E n k e ­ d ro n n in g e n s Palais. Biilow, F. C., 1802—04 (1802 G ene ra l Ad jutan t, 1804 til­ lige Capitain ved K ronp rind sen s R eg im en t o g Ch e f for G en e ra l-Comm an d o -C o n to ire t). I Ve jv ise ren : K r o n ­ p rind sen s Palais. Steemann, 1809—11, Kamm e rh e rre. Pa a „K o n g e n s P a ­ lais“ . H an s en , C. F., 1828—42 (1828 Cap ta in o g Divisions Ad ju ­ tant, 1830 Major, 1834 Ob e rstlieu ten an t, 183b Divisi­ o n s kv a rte rm e ste r, 1840 Ov e rad ju tan t, 1841 O b e r s t ­ lieu tenan t i Gen e ra lstab en , 1843 O b e r s t o g D e p u te re t i Gene ra l Comm e rc e Collegiet). Bardenfleth, C. E., von, 1829—32 Kamme rjunke r. Qu a ad e , G. J., 1851—52, Kamme rjunke r, Exped ition sse c re - ta ir i Udenrig sm in iste rie t. Bluhme, C. A., 1853—54, 1856, 1861, G ehe iine con feren ts- raad, P rem ie rm in is te r (til 1854), Ud en rig sm in iste r. Scheel, *L. N., 1856—57, G eh e im e co n fe ren tsra ad , K amm e r ­ herre, M inister ad interim fo r H e r tu g d ømm e r n e Hol- steen o g Lauenbo rg , U d e n rig sm in iste r ad interim for hele Monarkiet. Biilow, F. R. Hu, von, 1857, Gene ra llieu tenan t. Krogh, G. C., von, 1860, K amme rh e rre, Gene ra llieu tenan t. Den I l t e Ma rts 1917 va r d e r Fe st o g G læ d e paa Amalienbo rg, da K ronp rin s F rede rik fyldte 18 Aar og d e rm e d ind tra ad te i My n d ig h e d s a ld e re n ; det va r ikke blot en F e s td a g for den konge lige Familie, men B eg ivenheden fik, som den bu rde, et officielt P ræ g , o g sto re Fo lk em a s­ se r va r sam lede paa Ama lienbo rg Plads, fo r at b rin g e H y ld e s t o g Lykønskning. Det er nu om S tu n d e r ikke ofte,

— 15 —

at K o n g e h u s e t og Folket k omm e r i R a p p o rt til h inanden u n d e r saa højtidelige Fo rme r, o g den Hyldest, som s teg den u n g e K ronp rin s i Møde, da han ved sin F ad e rs Side tr a a d te ud paa Palaiets Balcon, var da o g s a a af en saa h jæ rte lig Karak ter, at den ligesom fejede alt Ce remon ie l til Side o g talte sit a abne o g ligefremme S p r o g til D a n ­ ma rk s v o r d e n d e Konge. Den 16de Juni 1918 kunde man læse i B ladene : „E n k e d r o n n in g e n to g i F r e d a g s O pho ld pa a „ E g e ­ l u n d “ , o g Kongen o g D ronn in g en h a r allerede i Iæn- „ g e r e T id b o e t paa „S o rg e n fri“ . De t var d e rfo r i „ F r e d a g s fo re løb ig sidste Gang , at G a r d e n s Mu sik ­ k o r p s spillede paa Am a lienbo rg Plads. Men mu lig t „ e r det og sa a , at det va r for uigenkaldelig sidste G a n g . „D e t er nem lig ikke utænkeligt, at den nye K o n g e ­ k o l i g paa C h r is tia n s b o rg vil staa fæ rd ig til Efter- „ aaret, o g da vil G a r d e n sam tid ig blive forflyttet fra „Am a lie n b o rg til C h ris tia n s b o rg .“ D isse G is n in g e r var do g ikke gan s k e ug rund ed e , da man nem lig stø tted e F o rm o d n in g e r n e til de a lm enkend te Be stemmelser, d e r alt va r tru ffe t med H e n s y n til C h r i­ s tian sbo rg , men de r ind tra ad te ingen F o ra n d rin g e r, G a r ­ den træ k k e r stad ig op med Musik g e n n em Byen til Am a ­ lienborg, o g d e r blev ingen K o n g e b o r g paa Slotsholmen, idet Kon g en til syvende o g sidst b e stem te sig for at blive p a a Ama lienbo rg . Den 17de Juli 1918 op s to d de r midt paa D a g e n en m ind re B rand i Ch ristian den N iendes Palais. Ved 12y2 T id e n havd e V a g ten o p d a g e t en stærk Røg, d e r s log ud fra et V indue paa 1ste Etage, og B randvæ sen e t blev s tra x a la rm e re t fra Am a lienbo rg med den lakoniske Besked : „D e t b ræ n d e r i Ch ristian den N iendes P a la is“ . De t g a v et Chok i hele B rand sta tionen , K lokkerne klemtede, som syv U lykke r v a r o v e r Residen sstaden , B ra n dmæ n d e n e jo g n ed ad T r a p p e r n e i fuldt F irsp ring o g va r i ra p p e S p ring p a a Sp rø jte rn e o g øjeblikkelig raslede et s to r t U d r y k ­ n i n g s to g tu d e n d e hen ad Gade rne , s p r e d e n d e Rædsel o g

— 1 6 -

Sk ræk o.n sig hele Vejen lige til Am a lie n b o r g o g en .sto r Skare M e n n e s k e r var h u rtig t paa Benene. Politiassi­ ste n t Schram, d e r just sad ved sin F roko st, sty rte d e ov e r Ha ls o g H o v e d til Am a lienbo rg Plad s o g d irig e re d e O r d e ­ nen s O p re tho ld e lse i Somm e rtø j o g blød Filthat. I Palaiet he rsk ed e en ikke ringe Ne rvø sitet, men B ran ­ den blev man forholdsvis h u r tig fæ rd ig med, th i det hele va r næ sten ingen T ing . Palaiet blev pa a de t T id s p u n k t rep a re ret, o g man mente, at Branden, d e r b lu ssed e o p i de t Paak lædn ing svæ re lse , som i sin T id b e n y tte d e s af D ro n n in g Louise, va r op s ta a e t paa den Ma ade , at en Maler, ved at fjæ rne n o g e t g amm e l Maling fra en V in­ du e sk a rm med en Blæselampe, u n d e r d e tte A rbe jde var komm en til at a n tæ n d e T ræ væ rk e t, uden at have lagt Mæ rk e til det. B ran d væ s e n e t havde tru ffe t de m e st vidt- g a a e n d e Fo rho ld sreg le r, for at redde det g am le Palais, S lange r var ført ind g e n n em V indu e rn e saavel til P lad sen som til G a a rd e n ud mod Ny T o ld b o d g a d e og S tig e r var rejst b e g g e Steder. Men heldigvis blev d e r ikke B rug for n o g en af disse Fo ran sta ltn ing e r, idet B ra n d væ se n e t h u rtig t blev H e r r e ov e r Ilden, d e r ikke n a a ed e til at b rænd e klart. Nog le Skillerum o g en Del af P a n e lvæ rk e t blev for en Sikkerhedsskyld b r u d t ned om k r in g det Vindue, hvo r Ilden havde fat, da man fry g te d e for, at Ilden skulde have b re d t sig læn g e re ind i Palaiet. E fte r en T ime s F o rløb kø rte B randvæ s en e t hjem igen. B rand in sp e c teu ren k a rak te rise red e Ildeb randen som en Begivenhed, d e r k u n ­ de have faaet alvorlige Følger, hvis man ikke sa a h u rtig t havde o p d a g e t Branden. Denne b emæ r k e d e s en halv T i ­ mes T id efter, at Ma le rsv end en e va r g a a e t til M id d a g ; havde Ilden faaet Lov til at b red e sig blot en Smule læng e re i det gamle, tø r r e T ræ væ rk , k u nd e den have vo ld t sto r Ødelæggelse. O v e r Ama lienbo rg Plad s hviler de r ■D ag en igennem en egen fo rnem Ro o g v e lgø rend e Stilhed, som kun een G a n g om D agen b ra t afbrydes, n a a r V a g tp a r a d e n a n k om ­ m e r med klingende Spil, o g paa et Øjeblik e r 'd e r Liv o g

- 17 —

R ø re o v e r hele P ladsen. V ag tp a rad en s Ma rsch g e n n em Byen med fuld Mu sik er Dag en s oplivende Momen t, en s ta d ig v o x e n d e Skare f ø lg e r med, fo r at se A flø sningen o g h ø r e Musikken, o g d e r er sikkert adskillige, som næ sten a ld rig f o r s ømm e r n o g e n V ag tpa rade , de t er m a a s k e den en e s te musikalske Nydelse, de ha r A d g a n g til, o g den er jo gratis. Alle er vi g lade fo r V ag tp a rad en , g am le som ung e , rige som fattige, Baronen som Lazzaronen fø lg e r m e d den g e n n em Byen, o g n a a r Mu sikken hø re s i det F jæ rne , læ g g e r G r o s s e r e r e n som Lærlingen P e n n e n fra sig, Sk riv em a sk in e rn e h o ld e r for en S tund op m ed at klapre, V in d u e rn e smækk e s op, saa at Mu sikken s klare T o n e r kan slynges ind i Rummene, H a a n d væ r k e r e n p a u ­ s e r e r et Øjeblik o g Butiksfolk og Ku n d e r maa ud en for, fo r rigtig at h ø re Mu sikken o g nøje b e tr a g te G a r d is te r ­ nes tak tfa ste Marsch o g T am b o u rm a jo r e n s æ re fryg tby - d e n d e Mine. Folk af alle Klasser fo rsam le r sig p a a Am a lienbo rg P lads, for at lytte til Mu sikkens fo rtry llende To n e r, til de M a rsche r, G a lo p p a d e r etc., som gives til bedste. Snart e r den nye V a g t installeret, den hidtilvæ rende V a g t af- m a r s c h e r e r til Kase rnen o g Folk g a a r h v e r til sit. Den stø rs te T ils tr øm n in g til Ama lienbo rg Plad s er d o g pa a Hs. Maj. Kong en s Fødselsdag , thi da er P ladsen e t s a n d t Mylder, o g d e r e r næpp e n o g e t K jøbenhavne r- ba rn , d e r ikke v a a g n e r med Fest i Sindet den Dag. Ikke b lo t er de t Fridag, men det, at selve H an s g u ld k r o n e d e M a je s tæ t ho ld e r Fød se lsdag , er en T ing, d e r nok kan sæ tte F an ta sien i Svingninger. Denne D a g h a r b ev a re t Æ v e n ty r e t s G lans ov e r sig. De t e r jo g rang ive lig , som om d e r e r C h o co lad edu ft o v e r den gan sk e Stad. O g saa G a rd e n , som træ k k e r op m ed k n a ld end e røde F rakk e r paa, gives d e r et herlige re Sy n ? T u s in d e r af store, rund e Ba rn eø jn e stirr e r op mod V indue rne i Palaiet, o g Bø rnene fo restiller sig, at Kongen naturligvis s id d e r hele Dag en o g d rikk e r Choco lade med F lødeskum til o g ligesaa m a n g e Kager, han vil have. ^ ....

— 18 —

P a a Kong en s F ø d s e ls d a g er det d e m a n g e g lade .og m un tre Børn, som er de d om in e re n d e paa Am a lienbo rg Plads, det er jo Kong en s Fød se lsd ag , o g paa den D ag b e tr a g te r de P lad sen som deres, ligesaa vel som Tivoli paa en Fe rie fe st; de er paa Fæ r d e a llevegne o g vil baade hø re o g se alt, hvad d e r fo reg a a r, k la tre r o v e r G itte re t o g b e sæ tte r P la d s e rn e e n d o g helt op paa Ry tte rsta tu en s Fod stykke, for at væ re sikke r paa, at intet skal g a a tab t for dem i det højtidelige Øjeblik, da V a g te n p ræ s e n te r e r G e væ r o g H a n s M a je stæ t F ø d s e ls d a g s b a rn e t k ø re r o v e r Pladsen. Residenspalaiet h a r skiftet, men de 4 Am a lienbo rg Pa- laier, i rolig M a je stæ t om den rumme lige Plads o g med sin s kønne Be liggenhed næ r ved H a v n e n med dens pulse­ rende Liv til Søs o g lige op ad Byens travle H ov ed a a re r, h a r sted se væ re t R ammen om K o n g e h u s e ts Fæ rd e n u n ­ d e r g o d e o g ond e T id e r o g det C en trum , hvo r ikke blot Kongefam ilien s yd re G rene , men o g s a a den fo rm a a end e Ve rd en o g alle, d e r stod K o n g e h u s e t næ r paa den ene eller den and en Maade, samledes. Hertil overfly ttede C h ri­ stian den N iende o g D ro n n in g Louise H jemm e t for deres sex Børn, det n avnkund ig e Fyrsteh jem , hvo rfra Ruslands Kejserinde, Eng land s D ronn ing , G ræ k e n la n d s Konge og H e r tu g in d e n af C um b e r la n d blev hentet. Ved dem kom D anm a rk s Navn ud til de fjæ rne ste H jø r n e r i Verden, Ama lienbo rg og navnlig F r e d e n s b o r g var Navne, de r løb V e rd e n s p re s se n rundt, h v e r G a n g F am iliemed lemme rn e fra m a n g e af Eu rop a s Fy rsteh u s e med C z a r A lex and e r og d a væ re n d e Prins, sen e re Kong Eduard, i Spidsen sam le­ des h e ropp e i N o rd til de sto re Fam ilie sammenkomste r. Am a lienbo rg var M id tpunk te t for F e stligh ed e rn e ved det g am le Kong ep a rs Gu ldb ry llup o g ved Regeringsjub ilæet. Siden 1794 ha r Kongefamilien, n a a r man und tag e r F rede rik den Syvende, ført sit Familieliv her, medens C h ris tia n sb o rg efter G enop fø re ls en va r viet de store, offi­ cielle Fester.

— 19 —

N a a r man s ta a r paa Am a lienbo rg Plads, be finde r man sig inde i Fortidsidyllen mellem de 4 skønn e E igtved ske Palaier, ikke op rind e lig b y g g e t til Kongeboliger, thi D a ­ tid en s S ouv e ra in e r b e gæ r e d e stø rre o g p om p ø s e r e F o r ­ hold, men alligevel skal man lede efter en f o rn emm e re o g stilfuldere Plads. Fivilken Mon a rch b o e r b e s k edn e re o g finere. F o r n em h e d e n er a aben og venlig, alle 4 P a laier g ø r F r o n t m od den Besøgende, de r s ta a r ved R y tte r ­ sta tu en i Midten, lu tter s køn t smilende Facader. O g saa vidunde rlig er d ette Comp lex tænkt, at det fu ld stænd ig lukker Om v e r d e n e n ude. Palais hilser til Genbopa la is som til sit Spejlbillede, fra in tet af dem s e r man n o g e t Gade- pe rspe c tiv fø re bort, P lad sen er sluttet som i en Trylle- ling, o g d o g kan M e n n e s k e r fra alle 4 V e r d e n s h jø r n e r s tr ømm e ind som fra Sidekulisser. Ingen Bygm e ste r ha r co n s tr u e r e t en ideellere Rep ræ sen tation sscene, paa samme T id a ab en o g do g lukket til alle Sider. Disse P a laier d a n ­ n e r i bo g s ta v e lig st F o r s ta n d et sluttet Selskab. Am a lie n b o rg er Byens festligste o g skønne ste Plad s og H a rm o n ie n he r er fuldkommen.