DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 92 -

netop dansk. Ikke blot fordi Tanken ledes hen paa vore gamle Herre- gaarde og røde Lands­ bykirker og Købstads- huse ved Behandlingen af Murfladerne, dette har Herholdt, Storch og Holm — og senere Mar­ tin Borch og Clemmen- sen med lignende, under­ tiden bedre, Held for­ søgt, men fordi det er det første danske Byg­ ningsværk, hvor en fuld­ stændig Omformning af det historiske Materiale har fundet Sted og saa umiddelbart, at Værket fremtræder som en virkelig Nydannelse. Nægtes kan det ikke, at den altfor nøgterne Behandling af Bagbyg­ ningen, i Forhold til Hovedfløjen, skaderHel- hedsindtrykket. Og at man har maattet nøjes med det kedelige Skifer-

D en o verd æ kked e G aa rd (R aad h u sh allen ). tag istedetfor Kobbertag, vil alle Dage skæmme Bygningen ogstaa som et altfor tydeligtVidnesbyrd om det store Flertals Mangel paa For- staaelse afdetmonumentalesBetydning i Kunsten ogderigennem for Folket. Penge- spørgsmaalet har her desværre været det afgørende. Tiltrods for disse Hovedmangler — den sidste føles jo stærkt ved Betragtningen af Hovedfacaden mod Vesterbrogade, hvor den store, kedelige Skiferflade har fristet Nyrop til at dele den med et Galleri med det københavnske Vaaben, flankeret af Vægtere i gamle Kostumer, en Deling som ikke fremgaar tilstrækkelig klart og tydeligt af Bygningens Kon­ struktion — tiltrods herfor er der en Alvor og Mandighed over Bygningens Ydre som Helhed og en naiv, munter Festivitas over de mange — maaske vel mange — Enkelt­ heder, som tilsammen synes at kendetegne den danske Nations medfødte Egenskaber. Ogsaa dette, at det Ydre er forholdsvis beskedent mod den indre Udstyrelse, dette, at Facaden ikke lover mere end det Indre holder, ogsaa dette turde være et nok saa dansk Særtræk og staar i skarp og velgørende Modsætning til saa meget af det „Facade-

D EI' Æ LD R E KRISTI A N SBO R G S BR AN D .

ST A D E N S A N D E N

G O D T R A AD DYBE RØDdER'

ST O R E ILD SV A AD E 1794 - 1795.