DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

PROTEKTOR

SSl'Ti

'■iåggøfr

IV. B IND . DANMARKS HOVEDSTAD

R E D I G E R E T A F J O H A N N E S M A D S E N .

%SS-s V*u;. .

i 4I n ^ i s S

Irliiflií# '' ä ä v ' A

S s b s S ä

üjSCIEE

i < í 2H í S!

3 8 0 8

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

3259097656

3 2 5 9 0 9 7 6 5 6

K ø b e n h a v n s RÀDHUSBIBUOTEK W h

D A N S K P O R T R Æ T G A L L E R I

FJERDE BIND D A NM A R K S H O V E D S T A D X"

1167 Æ r k e b is k o p A b s a lo n g ru n d læ g g e r B yen u n d e r K o n o V a ld e m a r d e n S t o r e . K o n o K r i s t o f f e r a f B a y e r n g ø r K ø b e n h a v n til R esid e n ssta d . S ta d e n P riv ile g ie r. 1849 K ø b e n h a v n s B o rg e rre p ræ s e n ta n te r g a a r til K o n o F r e d e r ik d e n S y v e n d e . 1905 K ø b e n h a v n s R a a d h u s in d v ie s i N æ r ­ v æ relse af K o n g C h r is t ia n d e n N ie n d e . 1 908 N æ rv æ re n d e S k rift u d g iv e t i K o n g F r e d e r ik d e n O t t e n d e s tre d ie Re- g e rin g sa a r. 1441 1661 K o n g F r e d e r ik d e n T r e d ie g iv e r

SAA ER BY SOM BO RG E R .

DANMARKS HOVEDSTAD

D e t har været mig eti sand Glæde at komme til Stede ved den festlige Indvielse af dette skønne Raadhus, og jeg lykønsker Københavns Kommune til, at den har kunnet gen­ nemføre dette stolte Bygningsværk til Ære og Pryd for Hoved­ staden. Gid det Fædrelandssind og den Borgeraand, som al Tid har udmærket Københavns Borgere, ogsaå stedse maa være til Huse i dette nye Hjem.

K O N G C H R IS T IA N IX 's T A L E P A A K Ø B E N ­ H A V N S R A A D H U S 12. S E P T E M B E R 1905.

C I V I L T P O R T R Æ T F O T O G R A F E R E T S P E C I E L T T IL D E T T E V Æ R K .

A f H an s M ajestæ ts T a le paa F red en sbo rg til R igs­ d agen o g A lth in get. A llern a ad igst n edskrevet til F acsim ilegen givelse i n æ rvæ ren de V æ rk.

KRISTOFFER AF BAYERNS MAJESTÆTSSEGL.

1441 g jo rd e K ong K r isto ffer af B ayern K ø b e n h a v n til sin R esid en sstad .

D E T A F K O N G FRED ERIK VI 1819 TIL BR UG FOR O R D E N SK A P IT U L E T A P P R O B E R E D E D AN SK E RIG SVA AB EN

og en kronet Guld-Lindorm til den tilsvarende Titel „de Venders". Midterskjoldet: Det holstenske saakaldte Nældeblad; en gaaende Sølv-Svane med en Guld-Krone om Halsen (Stormarn, nu den syd­ lige Del af Holsten); en paa en hvid Hest ridende Guld-harniskklædt Rytter (Ditmarsken) og et Guld-Hestehoved (Lauenborg). Hjerteskjoldet: To røde Bjælker (Olden- borg); et svævende Guld-Kors (Delmenhorst).

Hovedskjoldet: Tre kronede blaa Løver, omsat af ni røde Hjerter (det ældgamle siden Kong Knud VI’s Tid kendte danske Konge- og Rigsmærke); to over hinanden gaaende blaa Løver (Sønderjyllands vistnok i det 13de Aar- hundrede antagne Mærke); tre Guld - Kroner (Unionsmærket); en kronet Stokfisk (Island); en hvid Vædder (Færøerne); en hvid Isbjørn (Grønland); den over ni røde Hjerter gaaende blaa Løve svarer til Kongetitlen „de Gothers",

DET AF KONG CHRISTIAN IX 1903 BESTEMTE VAABENMÆRKE FOR ISLAND

D E T D A N S K E R IG S V A A B E N

D A N S K P O R T R Æ T G A L L E R IS F O R L A G

MED FORKLARENDE TEKST AF ARKIVAR A. TH1SET

JOHANNES MADSEN

IV . B IN D : D ANM A R K S H O V E D S T A D .

RED IG E R ET A F JOHANNES M AD SEN .

y/7//i\x

en Tanke, der ligger til Grund for »Dansk Portrætgalleri«, er for saa vidt ikke helt ny, eftersom noget lignende er paabegyndt allerede 1761 . Universitetskobberstikker Jona s H aa s indbød den Gang til Subskription paa: »Samling a f de evangeliske Biskopper i Sjaellands Stift, deres Portraiter, hvorhos er til­ lige føjet en kort Beskrivelse a f deres Liv og Levnet «. I For­ talen til første Hefte, det eneste, der iøvrigt udkom, hedder det, at hvis dette Arbejde fandt Bifald, agtede Udgiveren fremdeles at udgive: »baade de da levende store og berømme­ lige Ministre, saa og de Herrer Professorer ved Universitetet item Københavns Præsteskab «. Imidlertid kom der aldrig mere end et Hefte, og det gik ikke bedre for Corn. Høyer, der i 177 q vilde udgive »Samling a f Billeder i Kobber af

nulevende berømmelige Danske og Norske, med tilhørende kort historisk Beretning «. Heldigere var Kobberstikker Lahd e med: »Samlinger a f fortjente danske Mænds Por­ traiter med biografiske Efterretninger «, redigerede a f Professor Rasm us Ny erup ( 17 g 8 )* og »Portraitter med Biographier a f Danske, Norske og Holstenere«, udgivne a f Hofkobberstikker Lahde ( 1806 ). Senere hen i Aarhundredet, efterhaanden som Kobberstikkunsten fortrængtes af Lithografien, udkom: »Dansk Pantheon « ( 1842 — 51 ) , Billeder a f berømte danske Mænd og Kvinder (Tekst a f J. P. Trap), et Kunstner- og et Forfatterleksikon samt flere lignende Skrifter. Om dem alle gælder, hvad der staar i Fortalen til Nyerup og Lahdes » Samlinger «, nemlig: »at vi i Udstafferingen a f Galleriet ikke agte at se paa Stand eller Rang, paa høj « »eller lav Stilling i Staten. Enhver Dansk, der har virkelige og afgjorte Fortjenester, eller « »der paa nogen udmærket Maade har bidraget til Medborgeres Vel eller Fædrelandets « »Hæder, hans Billede ønske vi at kunne fremstille .« Heraf ser man, at der fra Tid til anden har været gjort Tilløb til at løse den Op­ gave, som afdøde Rigsarkivar C. F. B r icka satte sig: at skabe et »Biografisk Leksikon«. I Fortalen til dette siger Bricka udtrykkelig, at hans Værk ikke skulde være et personal- historisk Leksikon. Men i den Menneskealder, der er hengaaet med Udgivelsen a f »Biogra­ fisk Leksikon«, er Interessen for Personalhistorie netop blevet større end nogensinde, og den Succes, som Hr. Oberstlieutenant H. F. G rand jean opnaaede med sit den 15 . November igo 3 udgivne Festskrift: »De Kgl- Danske Ridderordener«, er et Bevis herpaa. Dette Værk, som undertegnede havde den Ære at redigere og som foruden en historisk Indledning a f Hr. Højesteretsassessor C. V. Nyholm indeholdt c. 5000 Portrætter med Noter, fik en overordentlig gunstig Modtagelse. Derved blev Banen brudt for den Række a f lignende Skrifter, der sammenhængende danner Dansk Portrætgalleri, og hvorafførste Bind »Det Kgl- Danske Postvæsen « udkom iJanuar igo 5 . Efter Udgivelsen a f dette Skrift havde Redaktionen * Til de forste Hefter havde Abildgaard tegnet forskellige Vignetter, der her gengives i Reproduktion.

clcu Giende cif modtage den nedenfor som Bilag I aftrykte Skrivelse fra Iudenrigsministeriet af 14 . Februar IQ 05 , og faa Maaneder efter behagede det Hs. Kgl. Fløjlied Kronprins Chri­ stian at ovn tage Pi otektoi atet over »Dansk Portrcetgalleri«, hvis enkelte Bind dediceres Højstsamme (Bilag II). Siden er udkommet: II. Bind: »Danmarks Industri og Haandværk « III. Bind: »Danmarks Landbrug « og under Arbejde er IV. Bind: »Danmarks Hovedstad«. Nærværende Skrift om »Danmarks Hovedstad « bliver altsaa »Dansk Portrætgalleri«s IV. Bind, og det er Hensigten at fortsætte Udgivelsen saaledes som omtalt i den nedenfor gengivne Anbefaling fra vore første Personallustorikere og Arkivarer (Bilag III). Om »Dansk Portrætgalleri « gælder fuldt ud, hvad Bricka skrev i og om »Biografisk Lexikon «: »Gennem Tusinder a f B iogra fler fremkommer en A rt Danmarkshistorie. Det er Sammenslutningen af de mange Kræfter, der giver Værket sin Karakter. Det er hele Folket, som biografisk skildrer sin Fortid og Nutid.« I en Skrivelse a f 31 . Oktober 1 go 5 udtaler Hs. Excel. Kultusminister Ene vold Sørensen: »Gjerne skal jeg føje min Anbefaling til de mange hædrende Udtalelser, der har lydt om dette enestaaende Værk. Derved at de enkelte Bind indeholde saavel en indledende historisk Del som et Galleri af Nutidsportrætter, forbindes paa en tiltalende Maade Fortid med Nutid. Og som den historiske Del i hvert Bind — ikke mindst ved sin Rigdom af Illustrationer — har blivende Værd, saaledes danner Massesamlingen af Portrætter en lexikalsk Haandbog af øjeblikkelig Værdi, der efterhaanden som Aarene gaa vil erstattes af en betydelig kulturhistorisk Interesse.« Det er Maalet for Redaktionens Anstrengelser at fortsætte Værket, saa at denne gunstige Udtalelse fra Nutiden ogsaa maa blive den endelige Dom i Fremtiden. Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet. Kjøbenhavn, den 14. Februar 1905. BILAG I. I Skrivelse a f 31te f. M. har Hr. Redaktøren anmodet Generaldirektoratet om at ville støtte Dem med Hensyn til den fremtidige Udgivelse a f »Dansk Portrætgalleri « ved en Udtalelse om dettes nylig udkomne første Bind »Det kongelige danske Postvæsen«. I Anledning heraf skal man udtale, at det nævnte Værk efter Generaldirektoratets Skøn, saavel hvad dets Planlæggelse som dels Udførelse angaar, maa betragtes som meget vellykket. I Betragtning af, at det paagæl­ dende Skrift, saa vidt vides, i flere Retninger er uden Forbillede i dansk Literatur, maa deis Udgivelse selv­ følgelig have frembudt ikke faa Vanskeligheder, men disse har Redaktionen forstaaet med ikke almindelig Energi at overvinde. Værkets forskellige Afsnit fremtræde, hvad Texten angaar, i klar og overskuelig Form og vidne fordel­ agtig om de forskellige Forfatteres Evne til at benytte og behandle saavel det for Haanden værende Materiale som utrykte Kilder, og de i Værket indeholdte Illustrationer give ikke alene ved deres store Antal, men ogsaa ved den Interesse, de enkelte a f dem frembyde, og deres vellykkede Udførelse, Værket Betydning ogsaa udover de faglig Interesseredes snævrere Kreds, en Omstændighed, der kan faa Betydningfor Bevaringen af de postale Minder. Hvad endelig Portrætafdelingen angaar, med Hensyn til hvilken det ovenfor udtalle om den gode Ud­ førelse a f Billederne ogsaa gælder, kan det kun vække særlig Tilfredshed, at Interessen for og Forstaaelsen al Betydningen a f dette smukke Værk har vist sig saa levende hos Postetatens Medlemmer, at det har kunnet bringe saa mange Tusinde Portrætter. Alene den Omstændighed, at det er lykkedes at samle Oplysninger om ovei 1200 Landpostbade, er et godt Vidnesbyrd om et højt Kulturtrin Landet over, og derved bliver Værket ogsaa København, Marts 1908. JOHANNES MADSEN. IN D E N R IG SM IN IS T E R IE T .

Hr. Redaktør Johannes Madsen.

c - L Laee-

A D J U T A N T E N HOS HS. KGL. HØJHED PRINS CHRISTIAN. Amalienborg, den 10. Maj 1905.

BILAG II.

Højstsamme.

Med Højagtelse ærbødigst H. CASTENSCHIOLD.

Hr. Redaktør Johannes Madsen, Dansk Portrætgalleri. DANMARKS HOVEDSTAD.

II

BILAG III. Næppe ere 2 Aar forløbne, siden jeg efter Opfordring ledsagede Planen til Udgivelse a f »Dansk Por­ trætgalleri '« med nogle anbefalende Ord, tiltraadte a f fremragende Repræsentanter fo r vor Bibliotheks-, Arkiv- og Museumsverden samt fo r den personalhistoriske Forskning, og allerede foreligger a f Portrætgalleriet to fuld­ færdige, store og smukke Bind: »Det kgl. danske Postvæsen «, 72 Ark, og »Danmarks Haandværk og Industri «, 120 Ark. Disse Bøger ere da Resultatet a f et stort og ihærdigt Arbejde fra Redaktionens Side; men vanskelig vil man i Bogerne kunne paapege Spor af, at Arbejdet har været forceret, ivertimod. De historiske Indledninger, der fylde en Trediedel a f de respektive Værker, ere værdifulde Arbejder a f blivende Betydning, saa vist som de stamme fra de bedste Kilder og den sagkyndigste Viden, de ere rigt udstyrede med smukke og oplysende, for største Delen her til Værket udførte Afbildninger, og selve Portrætgallerierne bringe nøjagtig, hvad der i Planen var lovet: gode Portræter, i alt Fald saa gode, som Redaktionen har haft dem til Raadighed — de ere jo des­ værre ikke alle tagne specielt til Værkerne — og personalhistoriske Oplysninger, der ogsaa maa siges at hidrøre fra den sagkyndigste Side, eftersom de stamme fra de paagjældende Personer selv. Ordningen a f det store Stof giver efter mit Skjøn ikke Anledning til Kritik; derimod er der Grund til at fremhæve, at det sidst udkomne Bind, »Danmarks Haandværk og Industri «, slutter med gode Navneregistre, og det tor da formodes, at heller ikke de efterfølgende Bind vil komme til at savne disse nyttige Vejvisere. Jeg kan da ikke skjønne rettere, end at de to foreliggende Bind, saavel ved deres smukke og smagfulde Udstyr som ved deres rige og værdifulde Indhold, ere de vægtigste Anbefalinger, som Redaktionen kan ønske sig fo r de dels under Udarbejdelse værende, dels planlagte Fortsættelser: Danmarks Hovedstad, Danmarks Landbrug, Danmarks Handel og Skibsfart, Danmarks Kirker, De kgl. danske Konsuler, Danske i Amerika. Selv min bedste Anbefaling mener jeg nu at være overflødig; men da den ønskes, giver jeg den med Glæde. A. THISET, Formand, for: Samfundetfor dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie. Arkivar i Rigsarkivets 1. Afd. Ovenstciaende Udtalelse tiltrædes. V. A. SECHER, Rigsarkivar. G. N. KRINGELBACH , Arkivar i Rigsarkivets 2. Afd.

HJOR T-LOR E N ZEN, Etatsraad, Stiftsskriver, Roskilde. Medlem af Bestyrelsen for «Genealogisk Institut«. MOLLERUP, Dir. f. Nationalmusæets 2. Afd. og de danske Kongers kronologiske Samling paa Rosenborg Slot.

G. L. GROVE, Arkivsekretær i Rigsarkivet, Redaktør af >Personalhistorisk Tidsskrift «

GERH. HORNEMANN , Provinsarkivar for Sjælland m. m.

G. L. WAD, Provins-Arkivarfor Fyen; Medlem af Bestyrelsen for: Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie.

HANS KONGELIGE HØJHED KRONPRINS CHRISTIAN

DEDICERES DETTE SKRIFT

D AN SK PORTRÆTGALLERIS FJERDE BIND

UNDERDANIGST AF

JOHANNES MADSEN

A B S A L O N S B O R G O P F Ø R E S 116 7 .

( fity l/ t/ ^ i/7 ^ /^ # / / p C *7

y jf^ ^ y / -^ f ¿ fô ? ¿ ¿ t* y ^ y / p -is /

./¿ Y

/tU ÿ ¿¿O n yV ¿ y /(y/yrfzjtfÎLS j ¿)(u é /i^ ¿T A * '

r js

û i/f c s J û am L y

4 /^ fo y //¿ ju s - y

4 t k y ¿% y/)

fjy ^ y y i/u s ¿ ifO jî/

¿¿£ /

/ P itt' p Î tl * c£na£ £>

/¿ o rru * y ^ fø tø r7 i< Y , øh * v / & 7 t^ j£ iL £ s ¿>ÙJW Y faa» . /)% */ 7u 7 / ol*a\y -

Y / l, .

( 3 ^ / lZ ^ X . — T

¿ p r * y - * ^ ’£ ~ D f-

D E N O F F IC IE L L E A N B E F A L I N G F O R „D A N M A R K S H O V E D S T A D " .

c /c r a n s ta a e n c /e éi/irædei>>

yp

■ ■&C Ja /n ^ y

y

y

A Y - .y S ttrS y / y ^ i V

^

/

J~l^Vinyryyy^ ^0-y^"

J v ¿x&yYiC/) /¿¿ty ytiyrr<^i^<^^'-vY

7 .//- 8 " f is '.

LY BÆ K S Æ L D S T E SE G L .

13 6 7 S E N D E R L Y BÆ K 20 S T E N H U G G E R E T IL K Ø B E N H A V N F O R A T Ø D E L Æ G G E A B S A L O N S B O R G .

DANSK PORTRÆTGALLERI

P R O T E K T O R :

H S . K Q L . H Ø J H E D K R O N P R I N S C H R I S T I A N

I V . B I N D

DANMARKS HOVEDSTAD

PERSONALHISTORISK PRAGTVÆRK UDGIVET SOM FESTSKRIFT TIL MINDE OM FULD­ FØRELSEN AF KØBENHAVNS RAADHUS, ANBEFALET AF KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERGS ØVERSTE KOMMUNALE MYNDIGHEDER.

REDIGERET AF JOHANNES MADSEN

m m

DANSK PORTRÆTGALLERIS FORLAG KØBENHAVN 1908.

Jr

’wL>

FJYi

te-- ¿må

Studenters og Professorers Deltagelse i Københavns Forsvar 1658. Maleri af Professor Vilh. Rosenstand i Universitetets Solennitetssal,

' 0 3 8 O

Hs. Ekscei. Kultusminister Enevold Sørensen om „Dansk Portrætgalleri“sl/'io 05. „Gjerne skal jeg føje min Anbefaling til de mange hædrende Udtalelser, der har lydt om dette enestaaende Værk. Derved at de enkelte Bind indeholde saavel en indledende historisk Del som et Galleri af Nutidsportrætter forbindes paa en tiltalende Maade Fortid med Nutid. Og som den historiske Del i hvert Bind — ikke mindst ved sin Rigdom af Illustrationer —har blivende Værd, saaledes danner Massesamlingen af Portrætter en lexikalsk Haandbog af øjeblikkelig Værdi, der efterhaanden som Aarene gaa vil erstattes af en betydelig kulturhistorisk Interesse.“ Hr. A. Thiset, Arkivar i Rigsarkivets I. Afd.: „Der hører ikke stor Spaadomsgave til for at forudsige, at disse Bøger ville faa en overordentlig stor Betydning for Efterverdenen, der i dem bogstavelig talt vil blive stillet Ansigt til Ansigt med vor Samtid. Havde man blot i nogle Hun­ drede Aar med 30 Aars Mellemrum udgivet saadanne Værker."

D en h o lla n d sk e F laad e u n d er A d m ira l O b d am u n d sæ tter K ø b en h av n . S ø slaget i Ø resu n d den 29. O k tb r. 1658.

er den Grund, hvorpaa Københavns Raadhus er rejst, og et historisk Præg har Bygningen saavel udvendig som indvendig. Hvor Raadhustaarnet med sin forgyldte Hane nu knejser mod Sky, kæmpede Hovedstadens Borgere for halvtredie Hun­ drede Aar siden for Byens og Landets Existens, og som der i Raadhusets Ydre er noget, der erindrer om Fortidens Borge, er det Indre som et Musæum over Byens og Landets store Minder. Man gennemvandrer Raadhuset og tænker tilbage

i s t o r i s k

paa de vigtigste Begivenheder i Byens Historie: Svenskernes Belejring, Hollændernes Und­ sætning, Pest, Ildebrand og Bombardement, uden at ænse, at de stolte og dyre Minder slaar En i Møde fra Mure, der endnu ikke er tørre. Det var til Minde om Indvielsen*) af dette Byens nye Raadhus, at nærværende Skrift blev planlagt. I den foran trykte, af Stadens Overpræsident og Borgerrepræsentan­ ternes daværende Formand udstedte Anbefaling for Værket, udtales Haabet om, at dette vil faa Værdi som Kilde til Kundskab om de Personer, der er knyttede til Byens virk­ somme Liv. Selv om Eftertiden i de af Undertegnede tidligere redigerede Værker, specielt »De Kgl. danske Ridderordener" og »Danmarks Industri og Haandværk" vil kunne hente megen Kendskab om den Generation, der rejste Martin Nyrops Raadhus, haabede Redak­ tionen dog ved denne Lejlighed at samle personalhistoriske Oplysninger om en Mængde Personer, derikke faldtindenfor Rammerne af de tidligere udgivne Bind i »Dansk Portræt-

*) IfølgeIn skrip tion

i R aad h u sh allen (se P ag. 98 nederst) er R aadhuset fu ld fø rt 1905, o g in d viet

(jfr. K o n g C h ristian s T a le P ag. 3) 12te Sep tem ber 1905. DANMARKS HOVEDSTAD.

111

- 18 -

galleri" og uden derfor at gribe forstyrrende ind i dettes planlagte Fortsættelse. En flygtig Gennembladning af nærværende Skrifts II. Del viser at dette er lykkedes, ligesom man har haft det Held at de indsendte Fotografier gennemgaaende har været vel egnet til Repro­ duktion, saa at Værket er blevet mere ensartet end tidligere Bind. Større Vanskeligheder har Redaktionen haft at kæmpe med ved Udarbejdelsen af I. Del: Den historiske Indled­ ning. Samtidig med at nærværende Værk blev paabegyndt, blev Carl Bruuns „København" udbudt i ny Subskription til stærk reduceret Pris, Traps „Danmark" var i sin nye Udgave naaet til at behandle København, og senere er udkommet et rigt illustreret Værk med mange Billeder af Byen og dens pulserende Liv. Da man maatte gaa ud fra, at „Dan­ marks Hovedstad" i adskillige Hjem og paa mangen en Boghylde vilde komme til at staa Side om Side med en eller flere af de ovennævnte Bøger eller andre Værker om Køben­ havn, har Redaktionen haft sine Bestræbelser henvendt paa at bringe et for dette Værk særegent og fra de førnævnte Værker afvigende Tekstbidrag, selv om man derved er kommen til at overskride Værkets Budget. Medens f. Eks. „Svensk Portrætgalleri" — der kun indeholder Portrætter og ingen historiske Afsnit , endsige helsides Kobbere eller farve­ trykte Bilag og hvis personalhistoriske Noter ikke er saa udførlige som de danske (inde­ holder bl. a. intet om Hustruen) sælges for 1V 2 Øre pr. Portræt, leveres nærværende Værk for 16 Kr. i Forkøbspris. Alene Portrætafdelingen med sine 3200 Portrætter burde — selv med en knappere Tekst — koste 48 Kr. Forhaabentlig er det da lykkedes at opfylde de For­ ventninger, hvormed Værket modtages. Medens Kapitlerne om Stadens Privilegier, Absalon,

i

c’)nrt1>CttøLf, md>¿Kitypgr

i Sfj H f g •£«&

o /2

i i g -G q

f o k •G U ™ / * j £ N y i , gfo-,f-ry

JULSV Pf-H

"

y+ lrl P.

JuU

«->-/.id)

Qrl^D, . A fl

o

j

CcjJh¡uM — *r)

•ALgLf

JkKP* i* U’ttiLtdwrrMH-A-t a.^- afl.

t^-judr ^4.1/he^

u (i

At)

U )

H g /

ADJ

f j f f , uitu,

jfffL-P- f c » / *

(yfe

, Liz

¿gjSXgh- ,f g f t dugLg orLLu, fL~ 3

jl D

fffL , QccLl-C/rui

cc erLUA-y d y ' sluh ^N), *«■ i f

\JIUD, Uzt / 'cm-mf/rti&M

F red erik III. g iv e r L o fte om P riv ile g ie r fo r K o b e n h a v n den 10. A u g u s t 1658 (første o g sid ste Side).

- IQ -

C h ristian sbo rg o g K øbenhavn s Borgerraad danner O v e r­ gan gen fra Fortid til Nutid (og det sidst nævnte Afsnit g iv e r jo paa en M aade Byens H istorie i Portrætter) b liver Kapitlerne om Byens Raadhuse o g om de V irk ­ somheder, der danner de store Poster paa Kommunen s B ud get: Skolevæsen, Politi o g Brandvæsen, Værkets Hovedafsnit. I Portræ tgalleriet er det ind ledend e A f­ snit med de kon g eliges Portrætter tvedelt, saa at der — overensstemm ende med et af Hans Majestæt K on g Haakon udtalt Ø n sk e — skelnes mellem det danske K on gehu s o g de M ed lemm er af Kongefam ilien , der nu tilhører fremm ed e Fyrstehuse. Takket være den af de respektive høje Personer, til hvem Redaktionen har henvendt sig, udviste V elvilje overfor Væ rket, er det lykkedes at faa dette Kapitel fuldstændigt. Som det frem gaar af Væ rkets første Side, har Hans Majestæt K o n g Frederik VIII allernaadigst vist Redaktionen en sæ rlig Imødekomm enhed, hvorfor undertegnede herved .... . . . i/ t i • ,1 1 i • , -n 1

Under F r e d e r ik I I I ’s

Privilegier af 24 Marts

tillader Sig at udtrykke

allerunderdanigste la k -

iG59f der opbevares paa Københavns Raadhus, findes 23 Seglkapsler, men Rigsraadernes Segl

S in

nem lighed .

.

{indes kun' de 12-

Erfaringen har vist, at der til Udarbejdelse af et Bind i »Dansk Portræ tgalleri“ kræves et Par Aar. Naar der i dette Tilfæ lde yderligere er gaaet n ogle Maaneder over, er det fordi U ndertegnede i næsten et Aar ved S ygdom har været hæmmet i sit Arbejde, o g U dgivelsen fandt ikke Sted nu, om ikke Hr. Post- expedien t Jacob Andersen venskabeligst o g velvilligst havde stillet sin, fra sit M edarbejder­ skab fra Dansk Portræ tgalleris I. Bind »Det Kgl. danske Postvæ sen “, erhvervede Erfaring til D isposition o g i M aanedsvis ledet Redaktionen. Som »Danmarks H o ved stad “ her foreligger, ca. 900 Pag. stort, med over tre Tusinde Portrætter repræsenterer det et aarelangt A rb ejde fra m ange Sider, foruden hvad der er præsteret af Redaktion o g M edarbejdere, der, naar B id ragyderne til Værkets 14. Kapitel, Enqueten om København, medregnes, tæller 75 Personer. Som A rbejdet paa dette Værk om min F ød eb y var m ig en særlig Glæde, er det en T ilfredsstillelse at se det fuldført, o g idet je g tillader m ig specielt underdanigst at takke Hs. Kgl. Højhed Kronprins Christian for den allerede nu gennem en Aarrække ud ­ viste Interesse o g Støtte for »Dansk Portræ tgalleri“, bringer je g sam tidig D ’hrr. O v er­ præsident V Oldenbnrg, Folketingsm and Herman Trier, B irkedommer Sylow o g Dr. med. E. Jacoby, Redaktionens Tak for de udstedte Anbefalinger, samt takker DTirr. Borgmester J. Jensen, Arkivarerne i R igsarkivet A. Thiset o g J. Kringelbach o g Raadstuearkivar, Dr. phil. Villads Christensen for ve lvillig Imødekommenhed paa forskellig Maade. Sluttelig mindes Værkets specielle Fotograf Marius Christensen, der har taget Tusinder af Portrætter til »Dansk Portræ tgalleri“ o g som ifjor afgik ved Døden, kun 33 Aar gammel.

Kobenhavn i Juni igo 8 .

JO H A N N ES MADSEN .

F rontespice fra M inisterialbygningen.

DANMARKS HOVEDSTAD

I N D H O L D I. DEL. VÆRKETS HISTORISKE AFSNIT Pag. Pag.

Pag. 133 149 163 171 188 191

17 F r e d e r i k s b e r g K o m m u n e

F r e d e r i k s b e r g S k o l e v æ s e n S7 K ø b e n h a v n s P o l it i ..............

F o r o r d ................................................ S t a d e n s P r i v i l e g i e r . . O m A b s a l o n ..................................

s t y r e .................................................

21 31 37 41

K ø b e n h a v n s B r a n d v æ s e n .

K ø b e n h a v n s

æ l d r e R a a d -

FA B y e n s Y d r e ..................................... 77 R a a d h u s e t s g y l d n e B o g . .

h u s e .................................................

A b s a l o n s B r ø n d

.................

K ø b e n h a v n s

n y e R a a d h u s

C h r i s t i a n s b o r g .......................... K ø b e n h a v n s B o r g e r r a a d

E n q u e t e o m K ø b e n h a v n ..

49 K ø b e n h a v n s S k o l e v æ s e n . .

101

I TEKSTEN TIL I. DEL FINDES FØLGENDE PORTRÆTTER ' V .r Pag. Pag. Pag.

Pag.

202 R o se n ø rn , E. . . . 57 R o u x , H u g u e s le 79 R u n e b e rg , W . ..

55 K en ea ly, A .........................

. .

61

54 F isch er, O l f e r t .. . . . . .

A b ild g a a rd ............. . . .

. . 203 . . 194

A n d e rse n , V ilh e lm . . 199 F jo rd , L. G ............ . . . . 138 K jæ r b ø llin g ......................

A sm u ssen , F .............. . . . 62 F lin d t, J. T ............. . . . . 159 K o c h , V ............................... B ach e, O t t o .............. . . . 193 F ro lich , L ................. . . . . 199 K ra b b e , C h r ..................... 201 54 B a h n so n ...................... . . . 191 Fsedder, C h r .......... . . . . 158 K ra g , T h ............................. 206 R ø m er, O l e ___ 52 & 132 B ern er, C .................... . . . 195 G rie g , E .................... . . . . 194 K ra n s, A .............................. 206 R ø rd am , S k at . . .. 191 B ille , S te e n ................ 55 G r iffe n fe ld t........... 74 & 52 K ra u se , E ............................ 212 S a in t-S a i'n s ........... . . 203 B in d e s b ø ll................ . . . 56 G lid e , O v e ............. . . . . 195 L arsen , K a r l...................... 199 S ch ack , H a n s ... . . 52 B in d e sb ø ll, T h . . . . . . . 97 G y ld e n lo v e . .. 52 L éh ar, F r............................. 207 S c h le g e l, L. F . . . 62 & 140 B o rch , L e u n i n g ... . . . 210 H a a g e n , H .............. . . . . 161 L ø v la n d , J........................... 195 S ch n e e k lo th . . 138 B o rch e n m s, O tto . . . . 209 H a g e n b e c k , C . .. . . . . 207 M ad sen , E m i l ................ 212 S c h ø n b e rg ........... . . 212 B e rg e n , V . A ........... . . . 1 1 5 H a g e r u p ................... . . . . 19 5 M e lch io r, M ...................... 200 S k o v g a a rd , J . . . . . . 96 B o rn em an , V ........... . . . 156 H an sen , C . F. 56 M ich aélis, S ...................... 210 S lom a n , E ............. . . 140 B ran d es, G e o r g .. . . . . 198 H an sen , T h e o f. .. 79 M ic h a e lse n ,J ..................... 200 S teen stru p , M . . . .. 139 B rastru p , C ................ . . . 161 H a r s d o r ff................ . . . . 53 M ø lle r-J e n se n ................... 96 S teffen sen , M ag. .. 192 B u n d g a a r d ........... 97 & 200 H e d in , S ven . . . . . . . . 194 M ø rch , J.............................. 200 S te n e rse n -G a d . . . . 112 B ü lo w , v ...................... . . . 207 H e rh o ld t, J. O . . . . . . . 57 N a n sen , H .......................... 52 S tru en se .............. 53 & 107 C a rsten sen , G e o r g . . . 57 H eid en stam , W . . . . . . 209 N e b le , S .............................. 206 S tæ g e r ...................... . . 62 C h ristia n I................. . . . 52 H em m e rich , H . . . . . . . 153 N ie lse n , O .......................... 56 S v an e, H an s . . . .. 52 C h ristia n II............... . . . 52 H o lb e c h , J. A . C . . . . 1 16 N o rd e n s k io ld , O ........... 194 S y lo w , N . E . . . . . . 63 C h ristia n I V ............. . . . 52 H o lb e rg , L .............. . . 52 N y h o lm , C . V ................ 191 T a u sen , H an s . . . 52 & 71 C h riste n sen , J. C . . . . . 191 H o lb ø ll, E ................ . . . . 2 13 N y ru p , R ............................ 54 T h a u lo w , F .......... . . 198 C o c h m a n ...................___ 201 H o i c k ...................... 52 & 106 N y ro p , M ........................... 81 T h o m se n , Jul. . . 192 C o l d ............................. .. . . 160 H o rn , F ..................... . . . . 154 O ld e n b u rg , V .................. 192 T h o r v a ld s e n .. . . .. 55 C ra k e n , M a c .............. . . . 202 H v id t, L. N ........... . . . . 56 O lese n , C . A ................... 193 T h u ra h , L ............. . . 52 C r o n e ........................... . . . 161 In gerslev, C . ' . . . . . . . . 63 O lse n , B .............................. 2 13 T h u r e s e n .............. . . 52 D a h le ru p , J. V . . . 57 & 80 J a co b y , E d ............... . . . . 63 P etersen , C a r l ................ 2 13 T ie tg e n ................... . . 58 D ra ch m a n n , F F . . . . . . 198 J aco b sen , C a r l . .. . . . . 193 P etersen , E u g e n ........... 161 T o rm , E . J........... .. 154 D r e c h s e l..................... , . . . 201 Jaco bsen , J. C . .. . . . . 58 P etersen , R o l f ................ 63 T rie r, H .................. . . 192 E g a n ............................. . . . 202 Jessen, J..................... . . . . 193 P e ym an n ........................... 55 W a lk e n d o r ff.. . . . . 52 E lle th o rp e , J............., . . . 201 Jespersen, N . F. . . . . . 62 P o n to p p id a n , E .............. 54 W ie d , G u s ta v . . .. 198 E rnst, J. B .................., . . . 152 J u s s e r a n d ................ . . . . 203 R asch , H a n s ................... 151 Z arth m an , K r. .. .. 199 E w ald sen , C h r ___ ___ 139 Jø rgen sen , E m il . . . . . 81 R atcken , J. T ................... 153 F allstrom , D a n ie l . . . . 209 Jø rgen sen , T h . . . . . . . . 210 R esen, P e d e r ................... 53 II. DEL. PORTRÆTGALLERIET ' D et danske K ong eh u s M edlemm er af d en danske K ong efam ilie Pag. Pag. Pag. Pag. A * ........................ . . . . 225 G ................................... . . . . 369 M ............................................. 575 S ................................ . . 709 B ................................ . . . . 251 H .................................. . . . . 391 N ............................................. 61 5 T ................................ . . 755 C ............................. . . . . 301 I ..................................... ........... 453 O ............................................. 641 U ................................ .. 779 D ...................................... . . . 323 J ............................................... 457 P .............................................. 655 V ................................ . . 783 E ...................................... . . . 337 K .............................................. 501 Q ............................ 681 X ................................ . . 812 F ................................... . . . . 349 L .................................. ........... 531 R ............................................. 681 Z ................................ .. 813 * Andersen-Nyborg Pag. 244, smign. Pag. 823. 0 FOR FEJL HIDRØRENDE FRA UTYDELIGT ELLER URIGTIGT UDEYLDTE SKEMAER FRALÆGGER REDAKTIONEN SIG ALT ANSVAR - EFTERTRYK FORBYDES R y b e rg , N i e l s ... . .

Kongelovens Hovedtitel.

- 22 -

. 'uùiM tf?m g^ poltfcft&ori> *miihi orô^ftnm^r^Sr^füc t&fåtttSvrgxS2>t(mcnSarstJ S w tr¿crmröJ&ffttr. KZ'*****- • g *ny? t

y

S

c

£

Qß 'cxj^îfairiS

x*$

*V £

v» /

$ v r tA

JuoSrnfaØn.

SL t +I j ; lu

*J continuer*..

>

¥■ .*i /A> ^

jfî+n»■*£

A * . y 4 ^ M i k * î ■**//&'*'•

-vvi}|'

¿ ¿ A » ^ 3*7 CxcmpetiiC«J

<>y~+

,/£~.U

S+J

yvTTV«

'VUATA, »Ild

y ÎVW^w^(

A.«t^£wîV

F ø rste S id e a f K ø b e n h a v n s P riv ile g ie r, efter O rig in a le n p aa R a ad stu ea rk iv et.

U n d e r K ø b e n h a v n s B e le jrin g lo v e d e K o n g F re d e rik d en T re d ie S tad en fo rsk e llig e P riv ile g ie r. D et h e ro m u d ste d te D o k u m e n t — a f 10. A u g u s t 1658 — er g e n g iv e t i F a csim ile fo ra n S id e 17 — 18. E fter at S to rm en v a r afslaa et b le v d en 24. M arts 1659 u d sted t d et S id e 19 g e n g iv n e D o k u m e n t, d er in d e h o ld e r de lo v e d e P riv ile g ie r m ed d en n ye K o m m u n a lfo rfa tn in g . E n d e lig efter E n e v æ ld e n s In d fø relse 1660 kom den 24. Juni 1661 d e n ye P riv ile g ie r, h v is fø rste, n æ stsid ste o g sid ste S id e h e r g e n g iv e s i F acsim ile. I P rivilegiern e, h v is O rd ly d fin d es p aa d e fø lg e n d e S id er, bestem tes, a t d en ø verste B o rg m e ste r fik T ite l af P ræ sid en t. P rivi­ le g ie rn e b le v sen ere b ek ræ fte d e af C h ristia n d en F em te (se P a g . 29) o g fø lg e n d e K o n g e r u n d e r E n evæ ld en .

23 -

« ¿ f l i

T%

't; "i ?5w l

, ? 8 5 ! 4 j i 1 V k t Æ k i U ^ ¿ S 1 k r lJ i ^

Næstsidste og sidste Side (med Kongens Underskrift) af Københavns Privilegier.

vi ^

ft i “ - ^ is ifiifij y o i £^j& . t s» -¡ y. ^ r • v ?♦ > vM ; i - ->♦. t

ii FRIDERICH DEND TRIDIE, med guds naade Dan- marehis, Norgis, Wendis och Gottis Konning, hertug vdi Sledsuig, Holsten, Stormarn och Dyttmerchen, greffue

vdj Oldenborg och Delmenhorst, giøre hermed witterligt for os, woris arffuinger och effterkommere Konninger til Danmarck och Norige, att efftersom nest gudz den allmechtigstes naadigste bi­ stand woris kongel. residentz stadt Kiøbenhaffn udi sidste beswer- lige Krigstiid och serdelis udi den haarde beleyering sig imod os och woris kongel. huus saa troe och lydig och mod woris fiender saa modig och tapper betiend, som det den nu leffuendes werden nochsam er bekient och witterligt, da haffuer wii, paa det ochsaa saadan deris underdanigste och skyldigste troeskab och tapper modighed til deris ewige berømmelse posteritæten, saa lenge werden staar, kunde notificeris och samme wor konge­ lige residentz stad Kiøbenhaffn fremdelis der udj mod os och woris kongelige huus at continuere, dedz bedre kunde foraarsagis saa wel ochsaa andere woris kiere och troe wndersatere udi slig och andre tilfald it got exempel til at effterfølge for øyen stillis, samme wor kongelige residenz stad Kiøbenhaffn samt alle des jndwanere, geistlige och werdzlige, de nu leffuendis saauel som deris effterkommere med effterfølgende privilegier allernaadigst anseet och begaffued. 1. At Kiøbenhaffn skal wehre och bliffue en kongelig resi­ dentz- och frie rigs stad oc annammis tillige for en frie rigens stand, och naar wii got befinder, stenderne at sammenkalde, de da at deliberere och deris stemme med de andre giffue, om huis os til beste komme kand. 2. Præsident, borgemestere och raad med borgerskabet maa udwelge 32 aff de beste och fornehmste borgere her udj staden, huilche tillige med præsidenten, borgemestere och raad stadens och menighedens beste saauelsomb detz jndtegt oc udgifft effter thidens beskaffenhed kan offuerweye oc derom handle oc slutte. Aff bemelte 32 borgere maa wdwelgis thou, som tillige med præsidenten och en aff borgemesterne maa altid haffue frie til­ gang til os, stadens och det gemeene anliggende at andrage.

§«

i

3. At Kiøbenhaffns stad och Christianshaffn skall altid her- effter were een af de tuende stabel-steder udi Sielland och haffue dend frihed, at ingen kiøbmands wahre uden landtz frakommende nogen steds udj prouincien maa indføris end alleniste till be- melte tuende stabelsteder, huoraff dend anden hereffter skall nauffn-giffuis, udi huilcke alle wahrer først skall opleggis och fremmedis wahre udi det ringeste otte dage haffue ligget, førend de nogen anden steds derfraa maa hen transfereris; jche heller maa nogen wahre, huo de och tilhører, til fremmede steder aff Sielland udføris, uden det skeer wed bemelte stabel steder, kalch, steen och bygnings tømmer udi jndførselen undtagen, och udj udførselen øxen och heste, dog uden ald widere undersleff, vnder tilbørlig straff, och skall de smaa kiøbsteder her udj provincien deris frihed hermed iche widere were betagen, end at de iche maa haffue nogen jnd- eller udskibning till eller fraa fremmede steder, men at de deris wahre skall føre til stabelstederne udi Sielland och igien der fraa hendte deris nødtørfft, huortill de och maa bruge smaa fare tøig, huor imoed de tuende stabel­ steders jndbyggere skall were tiltencht at haffue goed forraad aff 'alle de wahrer, som provincien kand behøffue, for billig priis. • 4. At bemelte Kiøbenhaffns jndbyggere, geistlige oc werds- lige stands personer, maa kiøbe oc sig tilforhandle adelige jorde goeds, oc huis dennem udi saa maader endten ved kiøb, arff eller pandt kand tilfalde, saa och huis de allerede udi betalling eller pant bekommit haffuer, wehre sig endten woris eller adelens, det de och deris børn och effterkommere i alle maader at nyde med lige frihed, som adelen haffuer paa deris, effter deris at- komst brefuis formeldning udi alle maade. 5. De schall icke med widere told, accise eller anden tynge oc besuering beleggis, end adelen giør och giffuer. 6 . At Kiøbenhaffns jndbyggere hereffter altiid skall wehre frij for ald schatt, hoff- och anden jndqvartering, saa och for aars- eller landsknegtis pengis udgifft, oc derimoed aff dend allgemeene rigens ærario tagis, huormed dend nødwendige guarnison kand underholdis och ellers till rigens fornødenhed behøffuis, dog udi krigstiid en huer stand behre byrden lige med dend anden, effterdj det er till en huers frelse och conservation. 7. At alle de udaff dend privat-stand, geistlige och werds- lige, nu och deris børn oc effterkommere effter dennem, borgere och jndwaanere her i staden skall nyde med adelen lige tilgang til officia och honores, naar de dennem med deres capacitæt och qvalitæter der till kand giøre capables och meriterede.

8 . At aff alle wahrer, som herudj staden jnd- och udføris, endten ded selgis til cronen eller iche, med mindre wii det sielff lader forskriffue, och saadant med voris haand bewiisis, skall giffue dend nu sedwahnlige hauffns accise paa stadens Accise boed, saa och dend sedwahnlige hauffnepenge til staden aff alle skibe och skuder inden Reffhals thønde, dog huis wahre, som udj jndgaaende haffuer giffuit accise, de skal were frij udi ud- gaaende, och skall woris tholder paa Toldboden ey nogen for udgaaende maa klar giøre, førend bewisis, at de haffuer, som skrefuit staer, giort richtighed till staden. 9. Och paa det bemelte wor kongelige residentz och frii rigs­ stad Kiøbenhaffn samt dedz jndbyggere woris kongelige propension och naade desto bedre kand haffue at bemercke och udj gier- ningen at see, huorledis wii icke ringere deris end andre woris kiere och troe vndersatternis flor och tiltagelse os lader were an­ gelegen, da hafuer wii dennem woris lehn Rodschild, saauit det icke allerede till andre er affhent eller pantsat, til en ewindelig egendom gifuet och forært, huoroffuer wii dennem en richtig jord­ bog och woris schiødebreff med forderligste wii lade lefuere, doch woris och woris arffuinger och effterkommere konnger udj Danmarck och Norrige souverainitæt udj alle maader vpræjudi- cerlig, saa ochsaa Bispegaarden udj Roschilds by, jachten och Bognis wange untagen, som wii och woris arffuinger os will hafue forbeholden. Och skall dennem wore tillat, huis godz till andre aff bemelte Rodskilds lehn er pantsat, igien effter pant breffuis lydelse at indløse och lige med det øffrige at niüde och beholde, doch skal bønderne plichtig were, woris, woris elske­ lige gemahls och børns fadebur, naar wii igiennem landet reiser, at age, som sedwanlig wert hafuer. 10. Indkomsten aff bemelte Roeskild lehn skall halffparten til stadens raadstue och magistratens reputerlig underholdning och dendanden halfpart til stadens, politiers och menighedens forbedring anwendis, offuer huilcket magistraten skall haffue dispositionen, at lenet saaledis administreris, saa och jndkombsten udj saa mader anwendis och woris saa vel som dend gemeene Landwey wed lige och udi god skick holdis, som forsuarligt er. 11. Wii hafuer ocsaa denne kongelige residentz och frii riigs stad med saadan waben naadigst anseet och begafuet, som sig wed slige privilegier best kand skicke och herhos er at see, huilchet waaben de udi alle deris forretninger skall och maa bruge, huor och naar de det fornøden erachter. 12. Hafuer wii ochsaa huis andre privilegier dennem aff

woris hr. forfædere konninger udj Danmarck och os tilforne kand were gifuen, som ey woris arffue rettighed, jura majestatis och souverainitæt er til præjuditz, hermed naadigst confirmeret, ey paatwiflendis, end at de, deris børn och effterkommere alle disse kongelige benaadinger saaledis considererer, at de derwed foraarsagis udi bestandig underdaanigst och skyldigste lydighed och troskab mod os och woris arffuinger at continuere och sig, som erlige arffue-undersatter egner och well anstaar, at compor- tere, huorimod vii dennem alle och en huer med kongelig huld och naade tilgedaen forbliffuer. Gifued paa wor kongelige resi- dentz Kiøbenhaffn dend 24 junij anno 1661. Wnder wort zignett. Friderich.

W ii CHRISTIAN DEND FEMTE, med guds naade Dan- marchis, Norgis, Wendis och Gottis Konung, hertug vdi Sledsuig, Holsten, Stormarn och Dyttmerchen, greffue vdj Oldenborg och Delmenhorst, giøre alle vitterligt, at vi af sær kongelig gunst oc naade oc allernaadigste bevaagenhed oc genegenhed til denne vores kongelige residentz stad Kiøbenhafns conservation, flor oc fremtarf, allernaadigt hafuer for got anseet, at confirmere oc stadfeste efterskrefne bemelte voris kongelige residentzstad af voris elskelige kiere hr. fader, salig oc høyloflig ihukommelse, forundte privilegier, liudendis ord efter andet som følger: W ii Friederich den tredie osv. Hvilcke ofvenskrefne privilegier vi nu allernaadigst ville hafve confirmeret, fuldbiurdet oc stadfestet, saa oc hermed udi alle des ord, puncter oc clausuler, ligesom de her ofuen indført findes, allernaadigst confirmerer, fuldbiurder oc stadfester, saaviit det icke imod voris absolutum dominium, souverainitet oc arfue-rettighed befindes at stride; oc paa det den naade oc sær gunst voris elskelige kiere hr. fader, salig oc høyloflig i amindelse, saasom første absolute souveraine arfve-konge oc herre ofver disse konge­ riger oc lande, bemelte voris kongelige residentz-stad og des af os forordnede magistrat med Roskilde amptes tilleggelse beviist haver, stedse byen og magistraten til gafn uforanderlig maatte forblifue oc dette kongelig naades tegn hos efterkommerne altid i frisk hukommelse være, da ville vi, at aldelis ingen mageskifte med noget af bemelte byen i saa maade tillagde oc forundte gods maa foretagis eller skee uden sær kongelig befaling eller bevilling, oc med mindre trej dobbelt vederlaug derfore gifves udi lige got oc beleiligt liggende jordegods. Thi forbiude vi alle oc enhuer herimod, eftersom forskrefvit staar, at hindre eller i nogen maade forfang at giøre, under vor hyldist oc naade, oc forblifve helles denne voris kongelige residentz-stad oc des af os forordnede magistrat oc meenige indvaanere oc indbyggere med sær oc synderlig kongelig gunst oc naade bevaagen oc tilgedan. Gifuet paa vort slot Kiøbenhafn dend 29 septembris anno 1670. Under wort zignet.

Christian den Femte bekræfter Privilegierne. Paraferet af P. Schumacher.

P e rg a m e n t D ip lo m , u d ste d t a f B y e n s n ye S ty re lse i F re d e rik d en T re d ie s T id .

F ø rste S id e af K ø b en h av n s

M a gistra ts æ n d red e L a vsa rtik le r fo r d e k ø b e n h a v n sk e G u ld s m e d e a f 12 . A u g u s t 1668.

P R O T E K T O R : H S . K G L . H Ø JH . K R O N P R IN S E N

R E D IG E R E T A F J O H A N N E S M A D S E N

I . D E L . I I . K A P I T E L

OM ÆRKEBISKOP ABSALON

I I I . K A P I T E L

OM ABSALONS BRØND

S O P H U S B A U D I T Z , PROFESSOR, SKOLEDIREKTØR I KØBENHAVN.

TITELKOBBER EFTER KONG FREDERIK DEN FJERDES UDGAVE AF KONGELOVEN 1709.

Absalon, der som en af vore allerstørste Statsmænd og vor Histories vel mest lysende Skikkelse, omfattes med Beundring af alle Danske, har en særlig Interesse for Hoved­ stadens Beboere, der i ham fejrer Kjøbenhavns Grundlægger. Den lille Flække eller Boplads, der allerede 1043, alt- saa 85 Aar før Absalons Fødsel, fandtes her, er det, der i Ly af Absalons Befæstning udvikler sig til en By og i Løbet af 800 Aar til den Storstad, paa hvis fornemste Hus Absalons Billede indtager den mest iøjnefaldende Plads.

r k e b i s k o p

Redaktionen af nærværende Værk har ment, at første Kapitel af dettes historiske Del burde handle om Absalon, og i det følgende gengives derfor det væsentligste af hvad afdøde Rigsarkivar A. D. Jørgensen har skrevet desangaaende i »Biografisk Lexicon": Absalon tilhørte ved sin Fødsel Rigets mægtigste og mest ansete Slægter. Hans Fader Asser Rig var Søn af den mægtige Skjalm Hvide, der i Svend Estridsens Tid var Høvedsmand over hele Sjælland og, da Erik Ejegod drog i Pilegrimsfærd, modtog hans Søn, densenereKnud Lavard, til Opfostring. Han siges ved denne Lejlighed at være Drengens mødrene Frænde. Asser Rig og hans Hustru Inge boede paa Slægtens gamle Sædegaard Fjalenslev (Fjenneslev lille) mellem Ringsted og Sorø, hvis Stentomter i den nyere Tid ere fundne umiddelbart nord for Kirkegaardsdiget; i Kirken fandtes Skjalm Hvides Gravsted. Paa denne Gaard fødtes Absalon; han havde en ældre Broder Esbern (Snare) og en Søster Ingefred; andre Søskende nævnes ikke. Da han ved sin Død, 21de Marts 1201, gik i sit 73de Aar, var han altsaa født mellem 21de Marts 1128 og samme Dag 1129; muligvis kan der af det usædvanlige Navn sluttes, at han døbtes paa Dagen „Absalon" (30te Oktober), altsaa 1128. Absalon voksede op i et rigt Hjem — Faderens Ejendomme var spredte over det halve Sjælland — og under mægtige Indtryk af Tidsbegivenhederne. Da han var et Par Aar gammel, indtraf det skæbnesvangre Mord i Haraldsted Skov, som Asser Rig og hans Brødre følte sig kaldede til at paatale og hævne, og den myrdede Knud Lavards efterfødte Søn Valdemar opfostredes som Barn og Dreng sammen med Absalon og hans Søskende,

- 33 -

til hvilke han bestandig senere følte sig knyttet med broderligt Venskab. Deres Drengeaar faldt i Erik Lams hæderløse Regeringstid; den Ødelæggelse ved Vendernes Indfald, som de da var Vidne til, ikke mindst paa Sjælland, stod i den stærkeste Modsætning til de store Overleveringer, som levede i Slægten og samlede sig om dens nøje Forhold til Valdemars Forældre. Det fejler ikke, at jo de dybe Indtryk fra denne Tid havde deres store Del i, at Absalon senere i saa mange Aar betragtede Kampen mod Venderne som sin Hovedopgave ved Siden af Bispeembedets kirke­ lige Forretninger. Næppe ret længe efter Kong Eriks Død og Udbruddet af Tronfejderne (1146) opløstes Barndoms­ hjemmet i Fjenneslev; Absalon drog til Paris for at studere Theologi og Kirkeret. Her sluttede han Ven­ skab med Kanniken Vilhelm i St. Genovevas Kloster, en udmærket kyndig og erfaren Mand, som han senere indkaldte til Danmark og gjorde til Abbed paa Eskilsø, umiddelbart ved Siden af sit eget Bispe­ sæde Roskilde. Absalon selv blev en udmærket Klerk, dygtig ikke blot i den kirkelige Lærdom, men ogsaa i Lovkyndighed og verdslige Videnskaber. Her ud­ dannede han den sjældne Veltalenhed, som han senere berømmes for, ligesom han allerede i denne sin første Ungdomstid lagde Grunden til den Selvbeherskelse og den ydmyge Fromhed, som baade Fjender og Venner anerkendte hos ham. Som Søn af en Høv­ ding og som opfostret sammen med vordende Høv­ dinger havde han tillige uddannet sit Legeme i alle Tidens Idrætter, ligesom hans maadeholdne Levemaade gjorde det muligt for ham at underkaste sig over­ ordentlige og vedholdende Anstrængelser; men det synes i øvrigt at fremgaa af flere Træk, at hans Ydre ikke var anseligt, og at man ikke lagde Mærke til ham, naar han færdedEs blandt sine Standsfæller, før han fik Lejlighed til at gøre sig gældende ved sin Tale. Absalon nævnes ikke i Tronfejderne før henimod Slutningen; han stod da selv­ følgelig paa Valdemars Side. Ved den Forhandling mellem ham og den tilbagevendte Svend i Albani Kirke, som indledede Forliget mellem Kongerne, var han det eneste Vidne, og da Svend kort efter overfaldt sine Medkonger ved Gildet i Roskilde, aflagde Absalon de første fremtrædende Prøver paa sit urokkelige Mod og sin hensynsløse Hengivenhed for Valdemar. Skjønt han nemlig var udenfor al Fare, den Gang Overfaldet skete, ilede han ufortøvet sin Fosterbroder til Hjælp, og da han troede at have fundet ham haardt saaret, vilde han ikke forlade ham eller tænke paa sin egen Sikkerhed. Senere undkom han ved sin Ro og Aandsnærværelse og bragte sin Moder det første Budskab om, hvad der var sket; men saa stor var ogsaa hendes Hengivenhed for den unge Konge, at hendes Sorg over hans formentlige Død var større end Glæden over Sønnens Frelse.

- 34 -

Under Borgerkrigene havde Vendernes Hærtog overskredet ethvert Maal; store Strækninger af Landet laa øde, og de sydlige Øer begyndte at modtage en vendisk Be­ folkning og træde i venskabelig Forbindelse med den; fra det tidlige Foraar af maatte man være belavet paa disse Gæster, overalt hvor Havet skar sig ind i Landet, eller hvor de kunde gaa hen efter at have ranet Heste. Saaledes kom en Vikingeskare paa 24 Skibe i Foraaret 1158 til Bæltet og gik i Land paa Sjælland; Venderne tog Heste og drog hær­ gende indover Øen.Efterretningen herom bragte Absalon til at gribe til Vaaben. Palme­ lørdag, 12te April,mødte handem med sine Huskarle ved Boslunde; han havde kun 18 Mand, men hans Angreb var saa voldsomt og uimodstaaeligt, at han sprængte Hestene fra hinanden og hug Mændene ned for Fode; kun faa undkom til en nærliggende Skov, medens Absalon kun mistede en enkelt Mand. Den følgende Langfredag døde Biskop Asser af Roskilde, men skjønt Absalon nu

omtrent havde opnaaet den kanoniske Alder af 30 Aar, synes der dog ikke fra først af at have været tænkt paa ham som Efterfølger. Imidlertid opstod der Uenig­ hed om Valget, der jo som oftest traf et Medlem af Domkapitlet, og det blev fore­ løbig udsat. Ud paa Sommeren samledes efter Opbud Ledingsflaaden i Masnedsund for at foretage et Hærtog til Vendland. Der viste sig imidlertid saa megen Vrangvilje og Raadvildhed blandt de forsamlede Skibshøvdinger, at det hele endte med en Opsættelse, en Beslutning, som Kong Valde­

Genstande, fundne i Absalons Grav.

mar efter den bestaaende Forfatning troede at burde bøje sig for. Absalon, som havde fulgt Kongen til denne Samling for at tage Del i Toget, følte sig bittert skuffet ved hans Vankelmod og haanede den ynkelige Udflugt, man havde brugt, at det ikke gik an at sætte Rigets bedste Stridskræfter paa Spil. „Lad os da en anden Gang samle Udskuddet og Stymperne", sagde han, „saa er Fordelen des større, hvis vi sejre, og Ulykken til at bære, hvis det gaar galt!" Det erbetegnende forForholdet mellem de to Venner, at Kongen straks efter, da der var udbrudt en blodig Fejde mellem Bymændene i Roskilde, hvorved han blev nødt til at vende sig imod Staden med væbnet Haand, benyttede Lejligheden til at blande sig i det uafgjorte Bispevalg og faa sin Barndomsven kaaret til Biskop i Rigets Hovedstad. Hermed begyndte Absalons rige Virksomhed i Fædrelandets Tjeneste. Hvor uklar man endnu var over, hvad det fremfor alt maatte komme an paa for at bringe Riget paa Fode, viste deres første Foretagende. Der var rejst Mistanke mod Falstringerne for deres Forbindelse med Venderne, medens de selv paastod, at man lod dem i Stikken, og at Kongen vanslægtede fra sine Fædre i Kampen mod disse utrættelige Fjender. Harmen herover bragte Kongen og Absalon til at ruste en Hær af Sjællændere for at hærge Falster. Men en pludselig og farlig Sygdom, som overfaldt Valdemar i Ringsted, standsede det overilede Foretagende; Absalon kaldtes til hans Sygeleje, og Hæren

Made with