DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 131 -

Terpen af de døde Sprog og deres Tanker om en Undervisning for Børn, afpasset efter Barnets Natur, vakt en Interesse for Skolen og en Tro paa dens Betydning, som her i København giver sig et stærkt Udslag ved Oprettelsen af flere store, gode Privatskoler, som til Dels bestaar den Dag i Dag. I Aaret 1785 foresloges det i en Artikkel i „Aften­ posten" at danne et Selskab til Fremme af Tarvelighed og Sparsommelighed. Der ind­ meldte sig 70 Medlemmer, blandt hvilke flere ansete Mænd, og Selskabet antog Navnet „Selskabet for Borgerdyd". 1787 opretter dette Selskab en Skole, der foruden at forberede sine Elever til Studentereksamen skulde lægge Vind paa en fyldig Undervisning i Real­ fagene. Denne Skole bestaar endnu som „Borgerdydskolen i Stockholmsgade". Allerede 1788 var Skolen saa stor, at den maatte oprette en Filial, der 1795 flyttedes til Christians­ havn som en selvstændig Skole, den nuværende „Borgerdydskole i Helgolandsgade". Som rene Realskoler oprettedes 1786 „Efterslægtsselskabets Skole", der endnu bestaar, og 1800 „det v. Westenske Institut", der for faa Aar siden er hævet. To store Pigeskoler oprettedes ogsaa i disse Aar, nemlig 1791 „Døtreskolen i København" og 1799 „den Christianhavnske Døtreskole". Selv om Filantropismens Ideer langt fra gennemførtes i disse Skoler, — mange af dem har vi, selv om vi anerkender dem, endnu ikke gennemført — fik hele Skolevæsenet dog ved denne Bevægelse en mægtig Udvikling, som det følgende Aarhundrede har bygget videre paa, og netop ved deres Stilling som Privatskoler har disse Skoler haft lettere ved at føre Filantropismens Ideer videre, idet den private Skolemand stod friere, end om han havde været knyttet til en Statsskole med dens af Staten bestemte Undervisning. Vi ser da ogsaa navnlig fra Midten af det 19de Aarhundrede en Række dygtige Skolemænd, knyttede til Privatskolen, føre Skolen videre frem. Af saadanne skal nævnes H. Schneeklotli, Rousing, Slomann, Tuxen og indenfor Pigeskolen først og fremmest Frøken Nathalie Zahle (se II. Del: Portrætgalleriet). En Mand, der uden at have været knyttet til nogen bestemt Skole ved sin Interesse for Skolespørgsmaal har haft stor Betydning for Skolevæsenets Udvikling dels gennem sine offentlige Stillinger som Rigsdagsmand og Borgerrepræsentant, dels gennem sin Forfattervirksomhed og ved Udgivelsen af Tidsskriftet „Vor Ungdom", er Herman Trier. Sløjdsagen har ogsaa i ham haft en kraftig Støtte. Foruden disse store og gode Skoler groede der imidlertid ogsaa en Mængde mindre Privatskoler op, Skoler, der kun krævede smaa Skolepenge, og som væsentligt underviste i de samme Fag som den offentlige Folkeskole. Angaaende disse Skoler bestemmer Reglementet af 1814, at de med Hensyn til Elementærundervisningen skal følge den for de offentlige Skoler foreskrevne Plan, der skal approberes for hver enkelt Skole af Direktionen. Der opstaar en Mængde saadanne Smaaskoler (1825: 183), der for det meste var elendige. Den tidligere (Side 112) omtalte Pastor Stenersen Gad kritiserer ogsaa de private Skoler og deres Bestyrere stærkt: »At undervise Børn, at forestaa en Skole, dertil tiltror næsten enhver sig Indsigt og Duelighed, som ikke hører til den laveste Arbejdsklasse," og Direktionen var under den bestaaende Skole­ nød ikke meget nøjeregnende med at give Bevilling. Da der, som tidligere omtalt, fra 1844 begynder at komme Orden i det offentlige Skolevæsen, tager Direktionen sig ogsaa med Iver af det private, der udstedes saaledes 1845 skærpede Bestemmelser for dem, der vilde oprette Privatskoler, og disse gennemføres; men det bedste Middel mod de daarlige pri­ vate Skoler har siden 1844 været den stadige Forbedring, som de offentlige Skoler har været Genstand for. I Løbet af den sidste Halvdel af Aarhundredet ser vi da ogsaa de