DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

183 -

-

af dansk Eventyr, af H. C. Andersen; de finder det ejendommeligt for København som t. Eks. „Gänsemännchen" for Nürnberg. Det er i hvert Fald heldigt for Storkespringvandet, at det lader sig se i Amager-Belysning, paa Baggrund af dette Blomstertorv, der strækker sig i Ly af Storkene helt hen under Absalon-Statuens Støttebjælke af en Hestehale — som et Stykke blomstrende Kultur, skudt op af hollandske Svibler og Løg, midt imellem dansk Storke-Idyl og dansk Heltehistorie. Større har Hovedstadens Pietet ikke hidtil været mod Byens Grundlægger, end at han først i den seneste Tid har faaet sit offenlige Monument. Vendt imod Højbro vogter nu den brynjeklædte Bisp over Genopførelsen af Borgen, hvoraf Byen opstod. Tiderne ændrede og udvidede den. Slotsholmen voksede, Slottet bredte sig. Flammerne hærgede det Gang paa Gang. Brandtomten er paany bleven ryddet. Asken og det faldefærdige fejet bort, kun de faste Ydermure til højre og venstre er tilbage, de gaber om den nye Tid og det nye Indhold. Bag Grundlovens Givers Rytterstatue staar Himlen blank som et Ark ubeskrevet Papir. Men Byen har her for første Gang siden Anlæggelsen blottet sig helt ned i sin Grundvold, og dybt dernede skinnede Kridtstensbeklædningen om Absalons gamle Borg, et Glimt af Oprindelsen, der smiler et godt Varsel for Huset, som skal genrejses. Den Slotsholm, som fra først af var den hele By, huser jo nu et stort Stykke Dan­ mark. Her ligger Thorvaldsens skønne Mausoleum, der drager den største Del af Frem- medstrømmen til Landet. Og tæt op dertil de endnu bevarede Dele af Slottet, ædel Arki­ tektur, som over Marmorbroen vinker til det lave, stilfulde Prinsens Palæ, hvor Landets historiske Nationalskat opbevares fra den graa Old, de uforgængelige Minder, selve Jorden og Forfædrenes Grave har givet tilbage. Slotsholmen rummer fremdeles, i et uordnet Kom­ pleks, Tøjhuset, Arkiv og Biblioteker, det nye og det gamle, Ministerialbygningen og endelig, som den værdifuldeste Bygningsarv, Christian IV's Børs. Københavns gentagne frygtelige Ildsvaader har naadigt skaanet fjerde Christians Renæssance, fra Børsen over

Rundetaarn til Rosenborg. Hans Børs er Byens sevær­ digste gamle Hus. Den hollandske Murstens - Re­ næssance er her omplantet paa dansk Grund. Haar­ lems «Vleeschhal" er vel en rigere facetteret lille Juvel af en Bygning, men Børsen har baade en længere Linje °g et længere Aandedrag, den er et Stykke nordisk Renæssance-Arkitektur, der søger sin Lige. Lindormene snor et helt dansk eventyr­ ligt Snækketaarn op over den lange, lave, yndefulde °g festlige Huslænge.

Børsen.

Made with