DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 130 -

Private Skoler.

ed Siden af de i det foregaaende omtalte offentlige Skoler har der sikkert al Tid bestaaet private Skoler, hvis Lærere skulde leve alene af Elevernes Skolepenge. Der har sikkert allerede fra den katolske Tid eksisteret private Skrive- og Regne­ skoler, idet dog Øvrigheden ogsaa fra den ældste Tid har forbeholdt sig Ret til at have Indseende med, at de Men­ nesker, der oprettede saadanne Skoler, var kvalificerede dertil. I Kristian V's danske Lov bestemmes: „Skolemestrene skulle af Sognepræsten overhøres, førend dem saadanne Skoler

betros. De skulle og lade deres Disciple fremkomme for Provsten i Kirken og af hannem overhøres, naar den aarlige Visitats sker." Disse Bestemmelser blev ikke over­ holdt. Præsten ved Nicolaj Kirke, senere Biskop, Christen Wonn, der var en af dem, som havde givet Stødet til Oprettelsen af Kirkeskolerne (Side 104), paataler dette i en Ind­ stilling tilRegeringen af 1707 og udtaler som sin Overbevisning, at den Vankundighed, han harfundet vedOverhøring i Kirken af Ungdommen skriver sig fra „Skolemestrenes Enfoldighed, hvilke lade sig betale af Forældrene, hvis Børn de skulle oplære, da de dog selv ved mindre end intet". I et Reskript af 1707 og endnu mere gennem en Forordning af 1716 indskærpes da disse Bestemmelser og der opstilles flere Betingelser for at maatte holde privat Skole i København, navnlig bestemmes det, at „Ingen maa holde Skrive- og Regneskole alene uden tillige at lære Børnene deres Kristendom;" er Skolemesteren ikke selv i Stand til at meddele denne Kristendomskundskab, skal han antage en Medhjælper, der dog i Forvejen skal overhøres af Sognepræsten. 1721 skal der have været 36 private Skoler og 1764 fandtes der i Følge Pontoppidan foruden de offentlige Skoler „mange Skrive- og Regneskoler, item nogle franske og tyske Pensionsanstalter". Tilsynet med Overholdelsen af Forordningen af 1816 har ikke været meget effektivt. Biskop Balle ud­ taler henimod Slutningen af Aarhundredet: „Man vil vide, at dermed ses igennem Fingre af vedkommende, som ikke kunne overtale sig til at berøve nogle trængende Familier deres eneste Udflugt til at erhverve fornødent Ophold", og 1796 omtaler Skolemanden,

Professor P , Hansen de daværende Skolebestyrere saaledes: „Fattige Mænd og Kvinder, Jomfruer og mislykkede stude­ rende etablere Skoler i alle Gader som den sidste Næringsvej, hvortil de i Nøden gribe." Den stærke aandelige Bevægelse, der allerede er kort omtalt i Afsnittet om det offentlige Skolevæsen, og som her­ skede i Slutningen af det 18de Aarhundrede, fik maaske endnu større Betydning for det private end for det offentlige Skole­ væsen, hvor den dog affødte saa ejendommelige Skoler som Magistratens, Borgerrepræsentationens og Agent Flolcks tid­ ligere omtalte Skoler. Mænd som Sveitserne Rousseau og Pestallozzi, Tyskerne Basedow og Campe havde ved deres Kritik af det bestaaende højere Skolevæsen med dets aandløse

C hristen W orm .