DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 104 -

spinde Uld, væve og andre nyttige Kunster og Arbejder at gøre, hvilke, naar de saadant lært have, komme ud at tjene hos godt Folk. I lige Maade forholdes med Pigebørnene; de lære at læse, sy, kniple, spinde, knytte Strømper, Nattrøjer og andet, som det Kvinde- kjøn kan sig ærligen føde med. Alle disse unge Børn holdes vel der inde og faa deres gode Ophold og Spise; de bliver renligen og vel klædte og have deres egen Badstue. Og have alle Forstandere, som ere 12 udi Kjøbenhavn, fornemme og fine Borgere, flittig og god Inspektion og Tilsyn med alt det, som der udi alle Maader fornødent være kan. Foruden de, som ellers disse Børn tjene, da er dem og der beskikket en Prædikant, i lige Maade en Badskær, som dem skal kurere, og en Skolemester, som dem lærer at læse og skrive, saa'intet kan siges i nogen Maade hos dennem forsømmes." Disse her skildrede gode Forhold for Børnene holdt sig dog ikke i Længden, senere optoges nemlig ogsaa i Børnehuset „løse Drengebørn", som drev om paa Gaden og tiggede, og da det derefter blev et Forbedringshus for vanartede Børn og Læredrenge, samt til en Tvangsarbejdsanstalt for Tiggere og Løsgængere, havde Anstalten jo aldeles skiftet Karakter og var nærmest bleven en Fordærvelsesanstalt for dens oprindelige Klientel, de hjemløse Børn. Kristian den IV oprettede en Skole for de Børn, der besørgede Sangen i Holmens Kirke, ligesom han sørgede for en Skole i det ny anlagte Nyboder, endvidere fik den tyske Menighed 1641 Tilladelse til at lade bygge og indrette en tysk Læse-, Skrive- og Regneskole, knyttet til Petri Kirke. Det var dog sikkert et rent forsvindende Antal Børn, der her i Køben­ havn nød regelmæssig Skoleundervisning i Tiden før 1700, men ved den Tid ser vi - som et Udslag af den pietistiske Bevægelse — en Række Skoler opstaa, stærkt knyttede til Kirkerne, og væsentligt opretholdt ved private Gaver og Indsamling i Kirkebøsserne, idet deres Forhold dog ordnes ved kongelig Fundats og Magistratens Anordning. Dette at sørge for alle Børns elementære Undervisning betragtes først 100 Aar senere som en Sam­ fundspligt, endnu betragtes det, at sørge for de fattige Børns gratis Undervisning, som en Barmhjertighedsgerning, der som saadan maa paahvile Menigheden; foruden Undervisning fik Børnene derfor i disse Skoler i stor Udstrækning Mad og Klæder. Det er interessant at lægge Mærke til, at Skolevæsenet her i København har været Genstand for den samme Udvikling som saa mange andre Institutioner. Bevægelsen rejses ved privat Initiativ, støttes efter nogen Tids Forløb af det offentlige for saa helt at overtages af dette. Samme Ud­ vikling har Fattigvæsenet haft; ligeledes Omsorgen for forsømte Børn, der dog endnu støttes stærkt ad privat Vej. Bespisningen af trængende Børn er endnu en privat Sag, men med stærk Støtte af det offentlige, medens saadanne humane Foranstaltninger som træn­ gende Børns Beklædning og hele Asylvirksomheden endnu opretholdes alene ved private Midler. Samfundet føler det dog mere og mere som en Pligt at støtte og hjælpe sine Medlemmer, saa Fremtiden vil sandsynligvis opfatte flere af de her nævnte Virksomheder som rene Samfundsopgaver. Den første af de som en Frugt af den pietistiske Bevægelse oprettede Skoler er Helliggeistes danske Skole, oprettet 1702, Nicolaj Kirkes Skole oprettes 1706, Vor Frues 1707, og inden 1714, da Bevægelsen stanser, er der oprettet saadanne Skoler i alle Byens Sogne. Medens de 2 først oprettede Skoler var bestemt til at yde gratis Undervisning til fattige Børn fra hele Byen, er de senere oprettede rene Sogneskoler. Undervisningen om­ fattede: Børnelærdom, Regne- og Skrivekunsten. Pigerne fik tillige Undervisning i Syning og Spind. Af Bøger brugtes: Bibelen, Ny Testamente, Davids Salmer, Salmebogen, Kate