DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 34 -

Under Borgerkrigene havde Vendernes Hærtog overskredet ethvert Maal; store Strækninger af Landet laa øde, og de sydlige Øer begyndte at modtage en vendisk Be­ folkning og træde i venskabelig Forbindelse med den; fra det tidlige Foraar af maatte man være belavet paa disse Gæster, overalt hvor Havet skar sig ind i Landet, eller hvor de kunde gaa hen efter at have ranet Heste. Saaledes kom en Vikingeskare paa 24 Skibe i Foraaret 1158 til Bæltet og gik i Land paa Sjælland; Venderne tog Heste og drog hær­ gende indover Øen.Efterretningen herom bragte Absalon til at gribe til Vaaben. Palme­ lørdag, 12te April,mødte handem med sine Huskarle ved Boslunde; han havde kun 18 Mand, men hans Angreb var saa voldsomt og uimodstaaeligt, at han sprængte Hestene fra hinanden og hug Mændene ned for Fode; kun faa undkom til en nærliggende Skov, medens Absalon kun mistede en enkelt Mand. Den følgende Langfredag døde Biskop Asser af Roskilde, men skjønt Absalon nu

omtrent havde opnaaet den kanoniske Alder af 30 Aar, synes der dog ikke fra først af at have været tænkt paa ham som Efterfølger. Imidlertid opstod der Uenig­ hed om Valget, der jo som oftest traf et Medlem af Domkapitlet, og det blev fore­ løbig udsat. Ud paa Sommeren samledes efter Opbud Ledingsflaaden i Masnedsund for at foretage et Hærtog til Vendland. Der viste sig imidlertid saa megen Vrangvilje og Raadvildhed blandt de forsamlede Skibshøvdinger, at det hele endte med en Opsættelse, en Beslutning, som Kong Valde­

Genstande, fundne i Absalons Grav.

mar efter den bestaaende Forfatning troede at burde bøje sig for. Absalon, som havde fulgt Kongen til denne Samling for at tage Del i Toget, følte sig bittert skuffet ved hans Vankelmod og haanede den ynkelige Udflugt, man havde brugt, at det ikke gik an at sætte Rigets bedste Stridskræfter paa Spil. „Lad os da en anden Gang samle Udskuddet og Stymperne", sagde han, „saa er Fordelen des større, hvis vi sejre, og Ulykken til at bære, hvis det gaar galt!" Det erbetegnende forForholdet mellem de to Venner, at Kongen straks efter, da der var udbrudt en blodig Fejde mellem Bymændene i Roskilde, hvorved han blev nødt til at vende sig imod Staden med væbnet Haand, benyttede Lejligheden til at blande sig i det uafgjorte Bispevalg og faa sin Barndomsven kaaret til Biskop i Rigets Hovedstad. Hermed begyndte Absalons rige Virksomhed i Fædrelandets Tjeneste. Hvor uklar man endnu var over, hvad det fremfor alt maatte komme an paa for at bringe Riget paa Fode, viste deres første Foretagende. Der var rejst Mistanke mod Falstringerne for deres Forbindelse med Venderne, medens de selv paastod, at man lod dem i Stikken, og at Kongen vanslægtede fra sine Fædre i Kampen mod disse utrættelige Fjender. Harmen herover bragte Kongen og Absalon til at ruste en Hær af Sjællændere for at hærge Falster. Men en pludselig og farlig Sygdom, som overfaldt Valdemar i Ringsted, standsede det overilede Foretagende; Absalon kaldtes til hans Sygeleje, og Hæren

Made with