DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 52 -

vel ofte virket som en Hæm sko paa m ange Frem skridtsbestræbelser. A t m od tage G a v er eller Løfter om saa- danne va r strængt forbud t Raadmæn- dene; overtraadte de Forbudet, maatte de b ø d e det dobbelte af G a v en til — Bispen, ligesaa til deres K a ld s­ fæ ller o g væ re vanæret. Y d e rm ere

N iels R y b e r g . Købmand, Konferensraad. Omordnede Københavns Fattigvæsen. havde B iskoppen de «vise Fæd re" bundet ved en h ø jtid elig Ed, i h v il­ ken de »ved G ud , Jom fru M aria o g alle H e lgen e" svo r at »holde den L o v o g Ret, som B iskoppen g iv e r S taden", at «underrette B iskoppen om alt, hvad der sættes i Væ rk m od ham o g K irken s E jendomm e" o g at »meddele B iskoppen Raadets h emm elig e V ed tæ gter". Man vil af det foregaaend e forstaa, at de 12 Raadmænd (eg en tlig kun 10: de to fun gerede som Borgmestre) eftersom Byen vo k sed e b le v overlæ ssed e m ed A rb ejde, hvorfor Frederik I. i 1526 befalede, at der «i Frem tiden til e v ig T id " sku lde væ re 4 Borgmestre o g 12 Raadmænd, »hvilke Borgm estre m en ige B o rg ere der samm esteds sku lle udkeise" (o: væ lge). K on gen har fo rm od en tlig villet im ød ekomm e D atidens K rav om Borgerstyre, men allerede 10 A a r senere, da Kristian III sad paa T ronen , va r det forbi m ed denne komm unale V algrefo rm ; thi bestem te K on g en : »V ille V i selv have M a g t til at sætte Borg­ mestre o g Raad udi K jøbenhavn , hvilke os tækkes o g V i kunne vid e os o g R iget og K jøb en h avn s In d b y g g ere ere tro o g n yttige". G en n em ga ar man Fo rtegnelsern e over Borgm estre o g Raadmænd i de tre første D ele af det 15d e A arhund red e, ses det, at de næsten alle førte adeligt V aab en ; kun „forn emm e B o rg e re " — ikke H aandvæ rkere — maatte b liv e Borgm estre o g Raadmænd; men i S lu tningen af det 15d e A a rhund red e ses der dog at væ re en Skræder i Raadet. H aandvæ rkerne maa altsaa den G a n g haft et S lag s kom­ munal V alg ret eller d o g vid st at g ø re sig gæ ldende. I de ældste T id er har M agistratens Indtægter næppe væ ret store. D er gaves en rin ge A fg ift af Haandværkere o g af V in tapp ere — den saakaldte Vinsise — som dels P eter C h r . A bildoaard . Stadsfysikus, Præsident i Landhushold- ningsselsk. Oprettede Landbohøjskolen.

yd ed es in natura til B orgm estrene, dels i P en g e til Raadmændene. Raa­ dets vig tigste Indtægter kom d o g fra V ejerhuset eller »Punderen " — en Indtægt, hvoraf d o g ogsaa B isko p ­ pen skulde have en Andel. A f andre Indtægter kan nævnes O verskud et af fo rskellige Jorder, V inkæ lderen under Raadhuset, „Sø tøn d ern e", T o ld af Peber, V in o g 0 1 samt „and re H er­ ligh ed e r", hvortil bl. a. regn edes F iske­ riet i Søerne. Magistratens M ed lem ­ mer skiftedes to o g to til at føre

R asmus N y eru p . Bibliothekar og literær Historiker. Regensprovst.

E rik P on toppidan . Biskop, Prokar.sler. historisk og sproglig Forfatter.