DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 37 -

o g herfra har da vel den D om om Absalon, at han var h a vesyg o g gerrig, sin Oprindelse. I V irk eligh ed en savner denne B esk yldn in g selv fø lg e lig al G rund. Ab salon ejede ved sin D ød kun det, han havde arvet eller var i Besiddelse af som Prælat o g Stormand i Riget. Ikke b lot den eg en tlige Aandskultur, men for en væ sentlig Del ogsaa Rigets Forsvar havde sine bedste, ofte eneste Støtter i B iskopperne. For sit eget V edkomm ende levede A b salon et saare afholdende o g nøjsom t Liv, ligesom hans sædelige Renhed o g højsindede G a vm ildh ed fremhæves m ed den højeste Ros. Et Par A a r efter Udstedelsen af den skaanske K irkelov ned lagde Æ rkeb iskop Eskil sit Embede. Han havde i et P ar A a r ophold t sig i Udlandet o g vendte nu tilbage med Pavens T illadelse til at n ed læ g ge Æ rkeb ispedømm et o g selv udnævne sin Efterfølger. Dette

V a lg foretoges i en h ø jtid elig Forsam lin g i Lunds D om k irke i K on gen s o g talrige Stor- mænds O vervæ relse. Eskil n ed lagd e sit Em ­ bedes In sign ier paa A lteret o g vild e g iv e A f­ kald paa sin Ret for ikke at træde Dom kapitlet for nær; men K on gen o g alle de tilstede­ væ rende op ford rede ham til at nævne sin E fterfølger. Han va lgte da A b salon som den væ rdigste, ikke b lo t i Kirken, men ogsaa i det danske Folk. Ab salon vild e d o g ikke m o d ­ tage V a lg e t for ikke at tabe sit naturlige F o d ­ fæste i Kampen for K on gen o g Riget; Sjæ l­ land var i den G rad komm et til at staa i forreste Række i denne, at man maatte frygte for at ga a g lip af A arin gers Anstrængelser, naar H ø vd in g en her b le v skilt fra sin Hær. Men Eskil havde en ubetinget T illid til sin yn g re V en s Evner; han hold t derfor fast ved sit Forsæt, o g da P aven b lev O pm an d i S tri­

Absalons Rytterstatue paa Højbroplads. Skænket Byen af Konferensraad A. H e id e . (Af Professor V. B issen .)

den, afgjord e han den saaledes, at A b salon skulde m od tage Æ rkebispevæ rd igheden , men sam tid ig indtil videre behold e B ispedømm et i Roskilde. Da ogsaa Kongen støttede denne A fgørelse, maatte Ab salon b ø je sig for den, o g han m od to g Indvielsen i Fasten A a r 1178 ; 13 A a r efter o v e rd ro g han Sjæ llands Stift til sin Frænde P eder Sunesen. Efter Sejren ov er V endern e trak Absalon sig tilbage fra de politiske Begivenheder. Kam pene m od H edningerne o g deres Om vendelse til K irkens Lære havde han anset for en S lags Korstog, som vare fuldt foren elige med hans kirkelige Kald; men den un ge H ertug Valdem ars F oretagend er i T yskland havde han ingen Del i. Kirkestyrelsen kunde da ogsaa nok læ g g e B eslag paa selv en b etyd elig M ands hele T id o g Opmæ rksomhed. D er var m eget at oparbejde fra de u ro lig e o g oprevne Tider, o g m eget stod endnu tilbage at organisere for at faa den danske K irke fuldt indordnet i det alm indelige Kirkesamfund. Saaledes siger en tysk Forfatter, at Ab salon fik indført fuld Ensartethed ved Gudstjenesten i de forskellige B ispedømm er, men i ø v rig t berettes der intet om Enkelthederne i hans Kirkestyrelse. Hans eget kirkelig y dm y g e Sind frem lyser noksom af den Beretning, at han lod anbringe et K ru cifix over sit æ rkeb iskoppelige Sæde, for at det skulde se ud, som DANMARKS HOVEDSTAD. VI