DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 151 -

niserede Borgere bliver Politiet med Nødvendighed atter Borgernes Bistand og Værn mod Uro og Indgreb, selv om dets hele Forhold let kan give Anledning til Uklarhed og Mis­ fornøjelse, ikke blot paa Grund af de Vanskeligheder, det for den enkelte Politimand kan have let at forstaa denne hans nye Stilling, men ogsaa fordi den historiske Udvikling har blandet Politiets statlige og kommunale Retsstilling saaledes ind i hinanden, at der ofte hører den største Klogskab og Takt til at se, hvorledes Grænserne for dets Myndighed og Rettesnorene for dets Fremgangsmaade i det enkelte Tilfælde rettelig bør drages. Den skitserede Udvikling vil genfindes i Politiets Historie her i Landet, idet man dog her skal indskrænke sig til at omtale Udviklingen i København, der alene frembyder Betingelserne for en Skildring af mere almindelig Interesse. Noget særligt Organ for Politiet findes ikke i det ældste København. Det var Borg­ mester og Raad (Magistraten), der i Forening med den af Kongen beskikkede Byfoged udførte Politiforretningerne under ét med den dømmende Virksomhed og den almindelige Omsorg for Byens Vel. Det var Byfogdens Sag at paagribe »Manddrabere« og holde dem fængslede, han skulde have Tilsyn med, at Bagerne bagte godt Brød, og at Slagterne ikke brugte falsk Vægt. Hver Mandag holdtes Thing (paa Gammeltorv under aaben Himmel), hvor forekommende civile og kriminelle Sager afgjordes, hvorpaa Byfogden foranstaltede de af­ sagte Domme fuldbyrdede. Til Bistand -havde Byfogden 5 - 6 »Bysvende«, der besørgede Vagten under Magistratens Forsamlinger, holdt Orden ved Henrettelser, besørgede Stæv­ ninger og Udpantninger rn. v. Dette lille Politikorps suppleredes oprindelig af Borgerskabet, der paa Omgang forrettede Vagttjeneste om Natten ved at udstationere enkelte Poster eller ved at trække rundt i Gaderne som Patrouiller, men allerede 1567 antoges 100 »duelige Karle« til denne Tjeneste, medens Borgerskabet betalte dem Løn herfor ved at udrede en »Vagtskat«, og denne »lille Vagt« - i Modsætning til den »store Vagt«, Borgervæbningen o: Borgerskabet som Krigsmagt — danner Udgangspunktet for den bekendte Vægterinstitution, der bestod lige til 1863. Om der end i det følgende Hundrede Aar stadig gjordes Ændringer i Vægter­ korpset, snart saaledes at dets Antal forøgedes, snart saaledes at det forringedes, snart saa­ ledes at nye Pligter paalagdes det, saa forblev dog Systemet uforandret lige til 1681. I dette Aar udkom en kgl. Forordning om Gadelygter, og saa ringe denne Forandring end

i og for sig kunde synes at være, saa var det dog først da, at Tanken om et egentlig organiseret Politi for Alvor kom frem. Usikkerheden paa Gaderne var nemlig om Natten meget stor: i de bælgmørke Gyder, hvor Folk ved Hjælp af Haandlygter fam­ lede sig frem gennem Urenlighed og stinkende Skarn, over ussel Brolægning midt ad Gaden, hvor alene Passage var mulig, var Udplyndringer og Overfald i den Grad almindelige, at det i en kgl. Forordning af 1670 udtales, at der »her udi vor kgl. Residens skal om Nattetider saadanne store Uskikkeligheder begaas, saa fast Ingen mere kan gaa sikker paa Gaden om Aftenen«. Det var denne Usikkerhed, Lygterne skulde raade Bod paa, idet "Malefikanter og Spitzbuber« ikke saa tøjlesløst kunde drive deres Spil, naar de kunde risikere Genkendelse og Opdagelse. Men

H a n s R a s c h .