DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

= 36 -

Valdemar et Benediktiner Abbedi ved sin Faders Gravkirke i Ringsted og et Gæstehus for St. Hans Brødrene i Antvorskov ved Slagelse. I det følgende Aar (1162) maatte Absalon følge med Kongen til det store Møde i St. Jean de Laune ved Saonefloden i Burgund. De Erfaringer, som Valdemar gjorde ved Kejserhoffet, og det Lensløfte, som her afnødtes ham, aabnede imidlertid hans Øjne for Farerne ved en nærmere Forbindelse dømmet, og efter Hjemkomsten var han alvorlig betænkt paa at sikre Rigets Selvstændig­ hed for Fremtiden. Han paabegyndte derfor ufortøvet det store Værk med Opførelsen af en Teglstensmur paa Danevirke, ivrig styrket i dette Forsæt og støttet i dets Udførelse af Absalon. Imidlertid vare Vendertogene bievne genoptagne i Aaret 1164 og fortsattes nu

næsten uafbrudt i 20 Aar. Absalon var i en fremragende Grad Sjælen i disse Foretagender, hvad der ogsaa fremgaar af, at Kong Valdemars Død (1182) saa langt fra betegner en Tilbagegang i disse, at de tvært imod maa siges derefter at tage et fornyet Opsving, ja med en for­ bavsende Kraft at føres til en endelig

Murstensforbandt fra Valdemarsmuren ved Danevirke.

Afslutning (1185).Og det samme er Tilfældet med Forholdet til det tyske Kejserrige; Muren i Danevirke var ikke fuldført ved Valdemars Død, men fortsattes under hans Søn, og for første Gang mødte Opfordringen om at tage Danmark til Len af Kejserdømmet et bestemt og for bestandig afgørende Afslag. Da Absalon herefter nedlagde Sværdet, havde han fuldtud naaet sitMaal: at værne om Danmarks og de danske Haves Fred, ja en stor Del af Vendland var endog for en Aarrække lagt under den danske Krone. Og han havde i de mangeaarige Kampe indlagt sig en Berømmelse som Kriger og som Hærfører, der har faa Sidestykker i vor Historie. Samtidig havde han ufortrøden arbejdet paa Folkets og Landets Udvikling i alle Fredens Idrætter. Ved Aar 1167 gav Kongen ham Købstaden Havn eller Købmande-Havn (København) ved Øresund med Halvdelen af det tilliggende Herred, og her opførte han en fast Borg af Sten paa en Holm i Stranden, dels til Byens og Handelens Beskyttelse, dels til herfra med sine Skibe at beherske det vigtige Farvand. Opførelsen af denne Borg betegner et vigtigt Vendepunkt i Hovedstadens Historie; fra nu af udviklede den sig hurtig, rimeligvis samtidig udvidet ved Bosættelsen af indkaldte Nybyggere, til en af de betyde­ ligste Handelspladser i Norden. For Absalon personlig var Borgen i Havn til det sidste hans kæreste Besiddelse. Særlig følte han sig dog selvfølgelig kaldet til at fremme Kirkens og den højere Aandskulturs Anliggender. Det var her et Hovedpunkt at sikre de højere Interesser et fyldestgørende og varigt materielt Grundlag. Dertil sigtede i Virkeligheden Grundlæggelsen af de saakaldte Herreklostre. I endnu højere Grad var dette dog Tilfældet ved Bispe­ sæderne og Domkapitlerne, der jo vare hin Tids Præsteskoler. For at sikre deres Indtægter trængte Absalon paa med at faa Tiendeydelsen vedtagen i sit Stift. Modstanden herimod havde varet i Aarhundreder. Det lykkedes dog Absalon at faa Tienden vedtaget i sit Stift og tre Aar efter gentoges det samme i Lund. Ved disse Bestemmelser tiltoge uden al Tvivl Bispestolenes Indtægter i høj Grad,