DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 159 -

lede sine Apparater. En bekendt Streg var det ogsaa at sætte en Stump Lys i Vægterens Kabuds, medens han sov, derpaa raabe Brand og more sig kostelig, naar den opskræmte Vægter for gennem Gaderne med Lyset paa Hovedet og forfærdet spurgte alle, hvor Branden var. Hvor ufarlige nu end slige Spilopper var for Retstilstanden i det hele taget, saa var det dog klart for alle, at den hele Vægterinstitution ikke gik ind under Begrebet „et velordnet Politi", og endnu mere følelig blev Manglerne, da i 30 —40erne Lorbrydelserne tog til, og de natlige Indbrud begyndte at florere — ofte i den sovende Vægters umiddel­ bare Nærhed. Men heller ikke Dagpolitiet svarede til de Krav, der under den fremad­ skridende Tid maatte stilles til det. Dagpolitiets Tjeneste var ordnet under Hensyn til en lille, fredelig Købstads Behov og passede ikke, efterhaanden som denne By voksede op til en virkelig Hovedstad. Betjentene var fordelte i Kvarterer rundt om i Staden og dens Forstæder, men maatte tillige gøre Tjeneste paa Politikammeret ved de der forekommende talrige Forretninger, forkynde Stævninger, forrette Vagttjeneste paa Politidirektørens Bopæl, besørge Politirettens løbende Forretninger, gøre Torvetjeneste, holde Øje med Skibene i Havnen, være tilstede ved Theatrene, kontrollere Snekørslen i Gaderne, Gadefejningen og Dagrenovationen m. m. m. Om nogen egentlig Polititjeneste i Byens Gader kunde der herefter ikke være Tale: Politiet kunde, som det siges i en tjenstlig Indberetning fra 1832, ikke engang til enhver Tid overkomme de daglige Forretninger; et almindeligt „Dagtilsyn" med Byen var en Umulighed; det meste man i saa Henseende naaede til var, at der om Søndagen — naar Politikamret var lukket — patrouilleredes af 8 Betjente i 4 forskellige Hold fra Kl. 10 Form. til Kl. 8 Em. Overfor Tumulter og Gadeopløb stod Politiet ende­ lig fuldkommen magtesløst. „Politiet burde dog være saaledes indrettet", siges der i en Indberetning af 1849, „at det stedse var i Stand til ved egne Kræfter at dominere et al­ mindeligt Gadeopløb, som hvert Øjeblik i en stor By kan indtræffe ved den ubetydeligste Anledning, men det staar ikke i dets Magt, fordi dets Styrke udkræves saa mange Steder, at det sædvanlig ved slige Lejligheder ikkun har til øjeblikkelig Disposition nogle faa Be­ tjente, hvormed intet kan udrettes, hvorfor det altsaa nødes til at forholde sig ganske pas­ sivt og lade det komme an paa Tilfældet, hvad Udfaldet vil blive." Og at denne Ufor­ muenhed ikke var overdrevet, fik Politiet Adgang til at konstatere ved enhver forefaldende Lejlighed lige fra Jødefejden i 1819 til Optøjerne mod Grevinde Danner i 1859. Men hvor berettigede disse Klager over Politiets Tilstand

end var fra et tjenstligt Standpunkt, saa var det dog ikke dem, der bar Politireformen af 1863 frem. Det var den nye Tid, der efter Grundloven af 1849 voksede frem, og som krævede sin Ret. Det var Hadet til Enevoldstidens Regimente og det dermed sammenvoksede Politi, der gjorde det nødvendigt at støbe det hele om i en ny Form. Det hedder herom i den ovennævnte Indberetning fra 1849: „Allerede i en lang Række af Aar har der vist sig hos Publikum en vis Animositet og et hadsk Sinde­ tøg mod Politiet ved Udøvelsen af dettes Forretninger, hvilket i Særdeleshed lader sig tilsyne, naar det efter Embeds Medfør er tilstede til Ordens Vedligeholdelse, hvor et stort Antal Mennesker ere ^orsamlede i en eller anden Anledning, lovlig eller ulovlig.

J. T . F l in d t .