DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 180 -

man se Straalerne blive lange henover de mange Ruder. I de lyse Aftener skælver Himlen tynd og skær over Trægruppen i Midten. Er det mørkt, virker det kgl.

Teaters oplyste Loggia som en mystisk Dør ind til Fantasi og Fest. Om Dagen synes Teaterkolossen ellers død og sodet, uden Farve og uden Nationalfølelse paa dette Sted. Vore to største Digtere udenfor gør den ikke engang hjemlig, skønt de mage­ ligt har taget Sæde ud til Pladen. Beteg­ nende, at de netop sidder! Andre Folk lader deres store Mænd staa. Hvilket maner bedre end dette lidt dorske Tilskueri. Dansk Statuekunst tager stilfærdigt og por- træterende paa dem, der skal foreviges. St. Annæplads viser os Fandets to største Komponister, begge uden ringeste Forsøg paa monumental Stil. Gade er grebet lige ud af Fivet — af Koncertlivet —, han staar, med Taktstokken i Haanden, ved sin Diri­ gentpult og har dog, her i Bronzen, ingenting at dirigere. Gamle Hartmann er endog modeleret i Slobrok, hansidder herude under aaben Himmel, som sad han i sin Kakkel­ ovnskrog, fordybeti sitPartitur. I Bygningsrammen om det sært kantede Kongens Nytorv staar nogle Aarhundre- dersskiftende Arkitektur blandet sammenuden at gaa op i nogen højere Enheds Fælles­ præg. Her er Palæer —Charlottenborg og Thott (oprindelig NielsJuel) — fra 17de Aar- hundredes sidste Halvdel, fra 18. Aarhundredes Slutning Harsdorffske Huse som Bygningen ved Siden af Charlottenborg og det ædelt fornemme Handelsbank- (forhen Erichsens) Palæ, fra det 19de Aarhundrede dels en Rad fuldstændig fordringsløse Huse af den tomme Type, der blev til efter Københavns sidste Brand, dels en Hob mer eller mindre parvenuagtige Pragtbygninger, der er af højst ulige Værd, men alle pynter sig med udenlandske Moder: Hotel d'Angleterre, Store nordiske Telegrafselskab, Standard og Magasin du Nord. Her er allerede at se den arkitektoniske Vaklen i Geledderne, der præger Nutidsbyggeriet overalt i København. Fra vore Fædres og Bedstefædres Tid er overleveret os en By, der efter Ildsvaade var opført i den aller nødtørftigste Fattigdom. Gaar man til Siderne for Hoved­ færdslen gennem den gamle By, finder man disse sørgeligt bare, smalle, opløbne Huse uden Pynt og Stil. Hist og her bevarer et bredere Hus den rigtig gamle rene Type, som foroven afsluttes med en Kvist-Frontispice. Ogsaa her er Fagaden i Reglen glat og blank for enhver Feddeling. Hvor Husene ligger smalle paa Rad og med lidt Farve i Fagaderne, kan de paa Afstand, i Kanalprospekter, danne et let malerisk Skue, der smager af gamle Havnebyer, hvor Husene vender Gavlen til Gaden. Saaledes ved Gammel Strand og ved Nyhavn, hvor den venstre Husrække er kommen helt til sin Ret, efter at det hæslige Bethel- skib er forsvundet. Først nu har Øjet Glæde af det mastefyldte Perspektiv, og det minder K ø b m a g e rg a d e m ed R u n d e-T aarn .