DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

ved Kristiania, hvor et Kæmpeland langsomt rejser sig af Havet og klemmer Synet ind i en milevid, fjældsat Fjord med dunkle, vilde Kyster blaanende højt op under Himmel- taagerne. Ikke som i Stockholm, hvor Skibet fra det aabne Vand glider fortryllet ind i Skærgaardslabyrinthen med Holm dukkende op bag Holm, med Fyrreskovskuplerne drejende i blid Runddans, indtil Byen toner frem som en eventyrlig Amfibiestad. Ikke som ved Bosporus, hvor Kysterne fra begge Sider snævrer sig sammen i maleriske Passer, hvis Taarne halvt synes anlagte af Naturen, og hvor Søvejen gaar som en Hulvej frem mod et Fatamorgana af halvmaaneblinkende Minareter. I Øresund sejler man efter et Glimt af Kron­ borg-Renæssancen lige lukt ind i den jævne og snorlige Hverdags-Idyl. Søvejen bliver en blid Parallel til den fortløbende Strandvej derinde paa Kysten. Man sejler ligesom paa Strandvejen selv. Kysten, man følger, er lav, smilende, venlig, enten den er vaargrøn eller høstbrunet, spædt tegnet af Træer og Buskadser. Dens højeste Punkter er at ligne ved hæn­ gende Haver, smaa flade Terrasser, planerede i Gruset og kantede af Stakitter, Balkoner og

H uitfeldt-M onum entet p aa L a n g e lin ie .

Verandaer, støttede paa Pæle og Strandstolper. Intet Steds er der noget, som er højere end Villahavernes Flagstænger, og selve Flagene, naar de vajer paa hel fra alle Kystens skønneste Punkter, synes fra Sundet ikke højere end røde Smaablomster paa Baggrund af en Græskant. Hist og her skyder et lille Næs frem, en hvid Villa spejler sig i »Bugten" til begge Sider. Badehusene stolprer langt ud i den flade rislende Forstrand som Børn, der sopper. „Paladserne" derinde er to Etages Badehoteller; Keglebaner og Foilystelsespavilloner, Fiskerhuse og Køkkenhaver gaar lige ned til Skillelinjen, hvor lidt Tang og et Par Sten siger, at „Havet" begynder og Landet hører op. Kysten er ikke andet end Smaaskov og Strandvejshave og Strandvejstræer, det egenlige Land bagved er for lavt til at gøre sig gældende. Kun Hveen har nogle bare Klinter, en Strimmel gul Skrænt at fremvise. Kysten tilhøjre trækker kun Huse og Villaer paa Traad med Haver og Træer, indtil Byen omsider begynder at røbe sig forude som en langstrakt, tynd og fladtrykt Silhuet med Skorstene og Spir som smaa Naalespidser op over Horisontens svagt optrukne Streger. Intet Steds kommer man vel sejlende til en idyllisk Legetøjs-Storstad som denne. Den overrasker ikke og fortumler ikke. Den modtager ikke med Kolosser, der skyder op af Vandet, ikke med Skingren eller Larm. Den aabner sig, tilsyneladende pudset og Pyntelig spinkel og flad i Havets Niveau, uden anden Baggrund end den høje Himmel, DANMARKS HOVEDSTAD. X X III