DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 132 -

allerfleste af disse daarlige Smaaskoler forsvinde og tilbage bliver kun en Række til Dels meget store Skoler, dels Drenge-, dels Pigeskoler, der stiller det som Maal for deres Elever at faa en afsluttende Eksamen, enten Almindelig Forberedelseseksamen eller Studenter­ eksamen, eller for nogle af de højere Pigeskolers Vedkommende en Afslutning mindst paa Højde med Eksamensfordringerne, selv om de ikke havde Eksamen knyttet til Skolen. For saadanne højere Skoler var der paa den Tid gode Betingelser. Selv meget vel stillede Folk foretrak nemlig nu at sende først deres Drenge og senere deres Piger til en Skole fremfor at lade dem undervise i Hjemmet af Huslærere og Guvernanter, og da den saa- kaldte Præliminæreksamen oprettes 1855, og denne blev Adgangsbetingelse til forskellige offentlige og private Stillinger, ligesom den blev et naturligt Maal for en Del Mennesker, der ønskede nogen Kundskab til levende Sprog og Matematik, blev der Brug for flere og flere saadanne Privatskoler. Medens disse i den første Tid kunde nøjes med tarvelige Lokaler, billige Lærerkræfter og et ganske simpelt Undervisningsmateriel, er Kravene paa disse Punkter efterhaanden steget saa stærkt, at Skolerne, der i Begyndelsen kunde nøjes med at kræve forholdsvis smaa Skolepenge, efterhaanden som de har maattet bygge nye, til Skolebrug specielt indrettede Huse, har maattet gaa bort fra Brugen af unge, uøvede Studenter som Lærere, og har maattet udstyre Skolerne med Kort, Billeder og andet Under­ visningsmateriel i en ganske anden Udstrækning end tidligere, ogsaa har maattet forhøje Skolepengene ganske betydeligt, ja saa meget, at det er blevet vanskeligt for flere Sam­ fundslag, der tidligere sendte deres Børn i saadanne Skoler, at udrede de dermed forbundne Udgifter. Vi har derfor ogsaa i de senere Aar set en Standsning i Tilgangen til disse Skoler, navnlig til Drengeskolerne, et Forhold, der ikke vil forandres ved Loven om højere Almenskoler af 24. April 1903, som tilstræber at lette Overgangen fra en god Folkeskole til de højere Skoler; herved vil navnlig Underklasserne udtyndes langt stærkere end Over­ klasserne vil vokse. Som tidligere (Side 120) omtalt, har jo nu tilmed Kommunen selv etableret højere Undervisning. I de Aar, da Tilgangen til disse private højere Skoler var stærkest, var der til Skade for Skolen ved at komme noget usundt ind i hele Virksomheden; der dukkede saa mange nye Skoler op, gamle Skoler maatte lukkes paa Grund af manglende Elever og adskillige af de ny havde ikke lang Varighed, der var, kort sagt, ved at udvikle sig en privat Skoleindustri med alle Konkurrencens uheldige Egenskaber. Disse Forhold førte til Sammenslutninger mellem de større Skoler indenfor de forskellige Skoleretninger, Pige­ skoler, rene Realskoler og Latin- og Realskoler, man enedes om samme Skolepenge og visse Fællesregler overfor Skolegangen i Almindelighed. Videst i Retning af Sammenslut­ ning er de Drengeskoler naaet, der forbereder baade til Forberedelseseksamen og Studenter­ eksamen, idet disse Skoler med Undtagelse af 2 har sluttet sig sammen under Navnet »De forenede højere Almenskoler". Disse Skoler, der tidligere var de respektive Skole­ bestyreres private Ejendom, er nu ved gennem et Statslaan at være sat i Stand til at op­ købe Skolebygningerne med tilhørende Materiel bleven en „selvejende Institution", Bestyrerne er paa fast Lønning ligesom Lærerne, og det er ikke mere et Pengespørgsmaal, om en Mand kan blive Skolebestyrer, han vælges af Repræsentanter for Lærere og Bestyreie og hans Valg stadfæstes af Ministeriet.