DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

BYENS YDRE.

r e s u n d er endnu bestandig den gyngende Hovedlandevej til København. Vil man se Byen fra dens smukkeste Side, bør man komme den Vej. I gamle Dage, da Karl Gustav gjorde Holdt paa Valby Bakke og saa Forstæderne brænde eller siden fra Brønshøj og Utterslev holdt Udkig med den belejrede Stad, lod den sig overskue omtrent med et Blik. Spir og Taarne stod som Brikker paa et Brætspil. Enceintens Volde og Bastioner dannede den skarpe Ramme udenom Husenes rødtagede

Mylr. Bymarkerne strakte sig lige ind under Fæstningslinien. Vejrmøllerne drejede deres Vinger paa hver lille Bakke og Forhøjning. Søerne lyste blide og blaa, indfattede i Krat — som Damhussøen nu. Og bag Byen og Amagers flade Land gnistrede Sundet som en skinnende tinfarvet Horisont til begge Sider. Nu om Dage har Byen forlængst strakt sine Fangarme udenfor enhver Spænde- tiøje af Volde og Skanser. Den har skudt sine Forposter langt ud i det omgivende Land. Skorstenene ryger Horisonten rundt. Man aner Byen paa lang Afstand, men faar intet Steds noget Overblik. Kasernehusene rejser sig pludselig op af den flade Mark som Stor­ stadens Blænkere. Haver, Veje og Gader gennemskæres, og Jernbanen planter den Rejsende midt ind i Centrum af Raadhus, Paladshoteller og elektrisk Sporvognstrafik. Tilsøs gaar det sindigere. Besøget forberedes gennem den festlige Indsejling ad Øresund. Havet danner endnu den samme gyngende Hærvej som i Ruyters og Opdams Dage. Kronborg staar endnu som den skønne, harniskklædte Skildvagt ved Indgangen til Danmarks Rige. »Kanaan" derovre paa den anden Side er derimod et Vagthus, som er nedlagt og paa fremmede Hænder. Men gennem denne Port gaar endnu H o v e d v e j e n til den danske Kongestad; man har ikke Følelsen af, at man sejler paa en Grænse, som skiller. Sundet løber endnu som en Pulsaare ned til Danmarks Hjerte. Faa Byer har en Adgang saa indsmigrende som denne. Skibet stævner mellem skønne lave Kyster og spejder efter Spirene fjernt ude i den havflade Horisont. Som alt dansk Landskab savner jo denne Øresundsnatur en virkelig Baggrund. Det er ikke som

Made with