ValkendorfsKollegiumsHistorie

232 aandelige T ilstand paa den Tid og afspejler de T an ­ ker, der da optog ham , og som h an dy rkede videre, da han havde faaet Bolig paa Valkendorfs Kollegium og i Hovedstaden tra f mange jæ vn a ld rend e , de r delte hans In teresser. I Ju li 1808 udkom han s »Nordens Mythologi eller Udsigt over Edda læ ren for dannede Mænd, de r ej selv ere Mytho loger«; i 1809 frem stiller h an i »Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord« B rydn ingen m ellem H edenskab og K ristendom og dennes endelige Sejr og sk ild rer de rm ed tillige sine egne aandelige Kampe, i hvilke K risten troen nu havde sejret. »Optrinene« er som han s Afskedshilsen til A serne; h an følte nu, »at A sarusen va r h a rta d bort- dampet, og at H jertet begyndte at komm e til Orde«. I Ju li 1809 udgav h an Digtet »Julefesten«, hvo ri han fo rm ane r de danske P ræ ste r til at væ re Tolke for Christi rene Læ re ; den 17. Marts 1810 ho ld t h an sin D im isprædiken i Regensk irken m ed den ud fo rd rende T itel: »Hvi er H errens Ord fo rsvundet af h an s Hus«, de r foranledigede en Klage fra en sto r Del af Køben­ havns P ræ ste r og indb rag te G rundtvig en Irettesæ ttelse fra Konsistorium . Endelig, i E fte raare t 1810, komm e r den store, afgørende Krise, som indlededes, da h an en Aften i sit Værelse paa Kollegiet sad og læste i Kotze- bues Preussens H istorie og der stødte paa følgende »Giftblomst«: »Omendskønt Omvendelsesiver, som Ild paa Stepperne, greb selv Kongerne af D anm a rk og Norge; om endskøn t fire af Po lens H erskere stræbte at fo rplante den ny T ro ; skøn t N aboerne trin d t om ­ kring hyldede den, og det visne Kors stadig rykkede næ rm e re til den g rønne Eg, saa bleve P reu sse rne dog ved at staa faste i deres Fæd res Tro.« . . . »Derved løb det mig koldt ned ad Ryggen, saa at jeg ikke blot