KunstdrejerforeningenKjøbenhavn_1841-1891

6 9

i U d la n d e t kunne indføre samme. De fleste a f de B estand ­ d ele, vi b e n y tte til P arapluier og P arasoller, m aa vi nem lig indfo rsk rive fra U d landet, og efter nø jag tig e B eregninger viser d et M isforhold sig at væ re tilsted e, a t T o ld en for de enkelte B estandd ele er lig d et Beløb, d er er fastsat i T old for In d ­ førsel a f en fæ rdig P a r a p lu i, hvad d er h ar til F ø lg e , at vi K u n std re je re ikke — selv m ed d en ringeste A v an ce — kan følge den K o n k u rren c e, som U d lan d e t i den senere T id har iv æ rk s a t, og som m ere og m ere vil ta g e O v e rh a a n d , naar d er ikke ved en B eskyttelsestold eller p aa anden M aade bliver sa t en G ræ nd se herfor. I lige M aade er T o lden for Indførsel a f forskjelligt fæ r­ d ig t D re je ra rb e jd e uforholdsmæ ssig lav, d ette gjæ lder navnlig om D re je ra rb e jd e a f B e n , E lfenben eller T a n d , Fiskeben, H o rn , M erskum , saavel æ g te som uæ gte, N ødder, Perlemoder, R av, Rør, S k ildp ad e eller T ræ . L igesom vi m aa indforskrive de forskj ellige B estanddele til P arap lu ier og P araso ller, saaledes m aa vi ogsaa for det m este sø g e til U d lan d e t for at faae R aam aterialet til de oven­ næ v n te A rtik ler i vo rt F ag , og n aar vi ikke kunne tag e dette i saa sto re P artier som F ab rik an tern e i U d la n d e t, kunne vi -e j heller m ed H en syn hertil konku rrere med U d land et, uden a t d er bliver sa t en hø jere T o ld for Indførsel af cie nævnte A rtikler. O g n aar vi endnu b em æ rk e, at vo rt F ab rica ta — saavel P arapluier, P arasoller som D rejerarb ejd e — bliver for­ h an d let hos en stor Del H an d le n d e, og at de ingen H en syn ta g e til d an sk e F 'abrikanter, m en kun hvo r de faa de billigste V arer. E fte r nøje D røftelse og Overvejelse ere vi U nd ertegnede kom ne til d et R esu ltat, at Tolden for Indførsel a f færdige P arap lu ier og P arasoller sam t d et nævnte fæ rdige D rejer­ arb ejd e, b u rd e forhøjes, og id et vi frem komm e med vort