KunstdrejerforeningenKjøbenhavn_1841-1891

88

U d en Særk og uden Skjorte In gen Strømper havde paa Svøbte sig for K ulden ind I et rynket Æ selskind.

»D a stod D rej’ren frem og sagde Stop, saadan kan det ej gaa R ask han H aand paa M ejslen lagde Og derefter snart man saa A f en lille Pindeflok L aved ’ han en Spinderok. »Snart man saa den hulde K vinde H vor m ed L iv og L yst hun spandt H un paa H aspe og paa Vinde Garn og Silke sirlig vandt, Ja hun spandt og fik en Særk Hurra! se det var D rej’rens Værk. »Nu man ser jo allevegne F olk m ed pæ ne K læ der paa M en begynder det at regne Ser man baade Store, Smaa A lle hen til Drej’ren tyer For at kjøbe Paraplyer. »H vis nu D am er prom eneret T id lig paa den grønne V old, B lev jo deres H ud spoleret H avde de ej Parasol; Drejeren han er den Mand, Som dette Spørgsmaal ordne kan. »Ja, hvad kan en Drejer ikke, Naar han kun har M od og Lyst. Selv et Bæger kan han drikke, H an gaar frejdig i en D yst. Derfor nu i bredfuldt Maal V il vi tømm e D rej’rens Skaal.