591177354

Kyster og vandrer derfra om Foraaret op i Floder for at lægge Æg. Her i Danmark sætter man ikke Pris paa den, medens den f. Ex. ved Østersøens sydlige Kyster betragtes som særdeles velsmagende og stundom benkoges i en syrlig Saus til Forsendelse. Skelettet er saa blodt, at det neppe mærkes, naar man skjærer Fisken igjennem. Af denne Slægt findes der hos os ogsaa to Arter, som især opholde sig i fersk Vand: 5) F l od l a m p r e t (Petro- myzon fluviatilis), der bliver lidt over en halv Alen lang og er blaalig paa Ryggen, sølvskinnende paa Siderne og hvid paa Bugen, og c) H ø r aa l eller Bækken lam pr et (Petromyzon Planeri). Navnet Høraal tilkommer egenlig kun denne Fisk som Unge, den dar da nemlig en noget anden Bygning end den Voxne og gjennemgaacr en Slags Forvandling. Tidligere antog man Larven for en selvstændig Art og gav den Navnet Høraal (Ammocoetes branchialis), men da man nu ved, at den forvandler sig til en Lampretart, behøver den ikke noget særeget Navn i Videnskaben, og da den' lever et Par Aar i sin Larveskikkelse, men kun meget kort efter at have tilende­ bragt Forvandlingen, er det nok saa hyppigt at faae den i Høraalens som i Lamprettens Skikkelse. Den bliver omtrent et Kvarter lang og kan i udvoxen Tilstand kjendes fra de andre Lampretarter ved, at de to Rygfinnedele sidde ganske tæt samlede. I Larveskikkelsen har den en hesteskodannet Læbe om den tandløse Mund og svagt udviklede Finner og er blind.