591177354

derpaa forandrer Farven sig og bliver gron, saa blaa og gaaer endelig over i en rødlig Tone. Det er i Særdeleshed denne Snegl, som med sin Raspotunge gjennemborer Mus­ lingernes Skaller for at fortære Dyrets bløde Dele. Æggene lægges i krukkedannede Hylstre, som ere af en hornagtig Masse og befæstes til Stene med deres Bund. 97. Trompetsneglen eller Kongen (Buccinum undatum) er en af vore almindeligste Havsnegle, hvis Hus kan blive 3—4 Tommer langt. I Form minder det noget om Mose­ sneglenes, men det er langt fastere og stærkere og desuden forsynet med et Udsnit i Mundingen, hvorigjennem Aande- røret strækkes frem, naar Dyret vil aande, selv om det har trukket sig helt ind i Skallet og lukket Aabningen med Fodens Laag. Æggene lægges i Hornkapsler, som klæbe sammen og have Lighed med en gul Vindrueklase; man hører ogsaa disse Æggekapsler kaldes „Havdruer“, og finder dem hyppigt iland­ drevne. Ofte ere de fæstede til Muslingeskaller. Trompet­ sneglen bruges hos os kun som Madding ved Torskefiskeriet, medens man i England og Frankrig ser den falbudt som Fødemiddel. 98. Hornkongen (Fusus antiquus) slutter sig nær til den foregaaende, men er større og har et langt solidere Hus, med en Tud for Aanderøret. Den lever ogsaa paa noget større Dybde. 99. Drergkongen (Nassa reticulata) kjendes paa, at Huset er ligesom overtrukket med et Net, idet talrige Længdefurer og Tverfurer krydse hinanden. Dyret har Aanderør og Laag. Ogsaa denne lille Snegl er bleven spist af vore Forfædre og Skallerne findes almindelig i Kjokkenmøddingerne. 100. Kuglesneglen (Akera bullata) udmærker sig ved