591177354

snevre Aabninger tilbage, to til Indgang og Udgang for Vandet og on, hvorigjennera Dyret udsender et Knippe Ilorntraade, den saakaldte „Byssus4, med hvilken Muslingen fæster sig til Stene, Tømmer eller andre Muslinger. Mærkeligt er det, at man først for nylig har fundet dette Dyr i Danmark. Det. var nemlig egenlig i 1861 og 1862 at den blev funden, men da rigtignok ogsaa i stor Mængde i Vandværkets Bassiner, hvor den dels fandtes fæstet paa Malermuslinger dels paa Stenene langs Bredden. Man formoder, at denne Musling, der paa Grund af Kappens Bygning længe er i Stand til at bevare Livet paa det Tørre, er andetsteds fra bleven indført med Tømmer, hvortil den havde fæstet sig. Den lindes ikke blot i fersk Vand, men ogsaa i Fjorde og Bugter. 105. Sandmuslingen (Mya arenaria) er meget alminde­ lig ved vore Kyster. Den kan opnaae en Længde af fire til fom Tommer og bar graalige langstrakte Skaller. Almindelig sidder den med Skallerne og det deri indesluttede Legeme nedboret saa dybt i Sandet, at man kun kan se Enden af to Kør, som forlænge sig bagud fra dens Kappe, og som den stikker op gjennem Sandet for at Vandet kan strømme ind og ud gjennem dem. Rørene ere saaledes sammenvoxne med hinanden, at det seer ud, som om der kun var et. Randen om Rørenes Aabning er besat med Sandseredskaber, og saa- snart Muslingen bliver nogen Fare var, trækker den hurtigt Rørene ind i Skallerne og graver sig derpaa med sin Fod dybere nod og det saa livligt, at det skal være svært nok, at grave den op med en Spade. En nærstaaende Art b) Mya tru n c a ta bar noget kortere Skaller, der bagtil, hvor Rørene skulle stikkes ud, gabe tem