591177354

lysere og mørkere Pletter. At Krokodilerne fortrinsvis til­ bringe Livet i Søer og Floder, finder man Vidnesbyrd om i deres hele Bygning. Den sammentrykte Hale og Svømme­ huden, som forener Baglemmernes Tæer, gjøre Dyret til en fortrinlig Svømmer, store Hudklapper kunne tillukke Ørene, naar Dyret dykker nedunder Vandskorpen, Næseborene kunne ogsaa lukkes, for at Vandet ikke skal trænge ind igjennem dem, medens deres Stilling saa langt fortil paa Hovedet, hvor de ovenikjøbet sidde løftede lidt tilvejrs, som paa smaa Skor­ stene, sætter Dyret istand til at trække Vejret, naar det blot stikker Snudespidsen op over Vandfladen. Om den Art, som findes i Terrariet fortælles det, at den trods den betydelige Størrelse, den kan opnaae og det farlige Vaaben, den besid­ der i sine Tænder, er meget fejg og let lader sig drive paa Flugt ved Hjælp af en simpel Knippel. I Æglægningstiden danner den i kort Afstand fra Flodbredden en Slags Rede af Kviste og Løv, som den slæber sammen med Gabet, og læg­ ger deri sine hvide kalkskallede Æg, som da udklækkes ved den Varme, der opstaaer ved, at de samlede Blade som man siger „brænde samnien“. Terrariets Exemplar er fra Texas. II) Skorfirbenet (Lacerta vivipara) hører til Øglernes Orden. Det pyramidedannede Hoved er beklædt med Plader, men Hals, Krop og den lange trinde Hale ere skjælklædte. De fire lave Lemmer ere stillede paa lignende Maade som lios Krokodilen, og hvert af dem bærer fem klobevæbnede Tæer. Dyret bliver omtrent et Kvarter langt og har en snart mørkere, snart lysere, brunlig Farve med mørkere Plet­ ter ordnede i Længderækker langs Ryggen. Hannerne ere ofte røde paa Bugen, som ellers er meget lysere end Ryggen. Skovfirbenene ere almindelige i Danmarks Skove, hvor de