591177354

omkring paa Land. Ved St. Hansdagstid træffer man ofte hele Skarer af dem hoppende om mellem fugtigt Græs, nogle endnu bærende en lille Stump af Halen som Minde om det tidligere Liv. Nær beslægtet med denne er b) Den grønne Frø (Rana esculenta). Den kan blive en Del større og er grøn med en gul Stribe langs Midten af Ryggen og store uregelmæssige mørke Pletter; Undersiden er hvid ogsaa ofte med mørke Pletter. Den færdes mere i Vandet end den brune Frø, læg­ ger senere Æg og dens Kvækken er stærkere og mere lang­ varig. Naar den kvækker, viser der sig paa hver Side af Hovedet bag Mundvigen en klar Blære omtrent af en Ærts Størrelse. I Syden efterstræbes den meget, da man der bru­ ger at spise dem. XI. Klokkefrøen (Bombinator igneus) bliver neppe et Par Tommer lang, og lejendes let paa de store brandgule Pletter, som dække Bugen. Man kalder den ogsaa „Peder Oxes Frø.w fordi man mener, at denne Mand har indført den heri Landet. Navnet Klokkefrø hidrører fra den ejendom­ melige Klang af dens Kvækken, som man har sammenlignet med den fjerne Lyd af Kirkeklokker. Skjøndt den ikke er almindelig overalt her i Landet, optræder den dog flere Steder i ikke ringe Mængde. XII, Løgfrøen (Pelobates fuscus). Denne Frø har sit Navn af en stærk Løglugt, som den udbreder omkring sig. Det voxne Dyr, som er tegnet med store uregelmæssige brune Pletter paa en lys graalig Bund, er kun fundet nogle faa Gange her i Landet, formodenlig fordi den holder sig i Skjul og kun kommer frem i mørke Nætter; Larverne ere derimod fundne paa flere Steder og tildrage sig strax Opmærksomhed