KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

Den første Understation. I A aren e fra 1912 til 1920 k larede m a n sig uden yderligere Udvidelse af P roduk tion sm ask ineriet. N a a r dette v ar muligt, skyldtes det først og fremmest, a t R a tio n e rin g e n u n d e r K rigen 1914 — 18 , navnlig u n d er dens sidste H alvdel, b evirkede en u n o rm al lille Stigning af E lektricitetsforbruget, m en ogsaa, at m a n n u fo r en Del h av d e fa ae t koncentreret P roduk tionen p a a et enkelt Væ rk og h av d e fa a e t samm enkoblet Ledningsnettene mellem de tre Væ rker, saa at m an v a r i S ta n d til b ed re a t ud ny tte de fo rh aand envæ rend e Produktionsm idler. D erim o d fik Om form erm ask in eriet en Udvidelse udover de tidligere nævnte, id e t d er blev bygget en særlig Om form erstation for det ydre N ø rreb ro , Brages- gade U nd ersta tion , der blev tag et i B rug i 1915 . D et v a r dels det alm indelige S trøm fo rb ru g p a a N ørrebro, dels p lanlagte Forlængelser af Sporvejslinierne i d ette K v a rte r, d er g jo rd e det nødvendigt, og det blev den første U nd erstatio n u d en P roduk tion sm ask ineri. S tationen blev an b rag t ud m od Bragesgade p a a N ø rreb ro Rem ises G ru n d , idet d et nødvendige A real, der v ar meget sm alt, blev lejet a f Sporvejene. Fo rud en Maskinsalen med 4 Om form ere rumm ed e Byg­ n in g en et Lys- og et P u fferb a tte ri an b rag t i en E tage over Maskinsalen. M a n v a r iøv rig t komm et lidt for sent p a a det med denne S tation, fo r det viste sig, a t Lysforsyningen derud e saa h a a rd t tiltræ ngte H jæ lp , at det blev n ø dv en d ig t allerede i E fteraare t 1913 a t flytte den ene af de 250 kW O m ­ fo rm ere fra Ø stre E lektricitetsvæ rk ud i en provisorisk Bygning p a a Rem isens G ru n d . D e rm ed klarede's saa Forsyningen, indtil U nd erstationen kund e komm e i D rift. Samarbejde med andre Værker. D e første P la n e r om Sam arb ejde med Sverige stamm er, efter hv ad O v e r­ ing en iø r H en tgen h a r fo rtalt, fra en Sam tale, som h an i 1909 havd e ved et M ød e i N ü rn b e rg m ed O veringeniør Torsten Holm gren, som v a r C hef for T ro llh ä tta n s K raftvæ rk . De kom til a t tale om K raftov erfø ring fra T ro llh ä tta n til K ø b e n h a v n , og H en tzen fik h am den følgende V in ter til at holde Fo redrag i »E lektroteknisk Forening« i K øbenhavn. H a n talte om T ro llh ätta n s K ra ft­ anlæg, og i S lu tning en a f Fo redraget kom h an ind p a a M uligheden af K ra ft­ overfø ring til K ø b en h a vn . Projektet vakte en Del Opsigt, og igennem en Skrivelse fra M a g istra te n til V attenfallsstyrelsen i Stockholm blev der indledet F o rh a n d ­ linger om et ev en tuelt K øb af Energi. Der gik im idlertid flere A ar, ind en der kom end elig t Svar, og det blev et Afslag, da m an ikke vilde binde sig for en saa lan g A arræ kke, som K øbenhavn m ente det nødvendigt at forlange. In d e n d ette Svar forelaa, havde NESA afsluttet K o n trak t med Sydsvenska

Produktions­ maskineriet faar ingen Udvidelse i mange Aar.

Allerede i 1909 var svensk Elektricitet til Danmark paa Tale.

69