VBergsøeDeForbistredeDrenge

8 9

mig med, at Moder vilde komme, tage mig paa sine Arme og bære mig ud.

Uagtet jeg længe mindedes denne „fyrgter- lige Ildebrand“ , var jeg dog senere nærved at blive den gamle Fabriks Herostrat, og hermed gik det saaledes til. Fader var i Paris, jeg tror det var i 1844, og jeg havde saaledes friere Spil end ellers. En Dag kom der en lille Kasse fra Paris, og i den fandtes, blandt andre Rariteter, et Par grønne Papcylindre, som indeholdt noget højst Mærke­ ligt. Det var nogle smaa, lakerede Pinde, som havde en rød Klat i Spidsen, og naar man strøg Klatten mod noget Sandpapir, futtede den af med et Knald og tændte Pinden. Det var den Gang en lige saa stor Opfindelse som de Røntgenske Straaler nu, men Ingen anede, hvor mange Assuranceselskaber den skulde bedrøve. Vor Kokkepige, som hver Morgen hamrede løs med Sten og Fyrstaal, fik nu et af disse mærkværdige Hylstre med Paalæg om kun at bruge én Svovlstik om Dagen; men det varede jo ikke længe, før jeg fik fat i det. Med stor Vigtighed viste jeg det til mine Kammerater, og saa skulde Pindene prøves. Om Aftenen sneg vi os ind i det gamle