VBergsøeDeForbistredeDrenge

92

ægte Kronjyde med et aldrig svigtende Humør og en Latter saa hjertelig, at den kunde smitte et helt Regiment. Saa kom Whist- eller L ’hombrebordet frem, Damerne tog Plads om Dagligstuens runde Bord, Bøgerne fløj paa Hylden, Legen begyndte i den store blaa Sal med Marionetspil eller Kukkasse, og inden man vidste af det, havde man tilbragt en Aften saa frisk og fornøjelig, at man min­ dedes den længe efter. Ved slige Lejligheder var især Doktor Crone — eller „Grumme“ , som han sædvanlig kaldtes, aldeles ubetalelig. Han kunde en forbavsende Masse Taskenspillerkunster, og da han en Aften havde vist, hvorledes han kunde slaa en Kridtstreg gennem Bordet saa- ledes, at den blev til et Kors i hans Haand, kunde jeg ikke falde i Søvn for det Ubegribe­ lige. Adidt om Natten krøb jeg ud af min Seng, listede mig ned i Salen og gav mig til at slaa Kridtstreger gennem Bordet, saa Fader troede, der var Indbrud. Kors blev det rigtignok ikke — men, Kors, hvor jeg kom paa Hovedet i Seng igen! De mange Fornøjelser, der nu som en elek­ trisk Fontæne med mangefarvet Vexelblink regne ned over Ungdommen, faldt for os Børn kun som enkelte Regndraaber paa en graakold No