VBergsøeDeForbistredeDrenge

96

Saa var der „Brætmanden“ , en høj, mørk Italiener, der med et monotont Raab falbød de Gipsfigurer, han bar paa et Bræt, der balan­ cerede paa hans Hoved. Det var Kunstværker for Almue og Børn — en grøn Papegøje, meget økonomisk som Stuefugl, Napoleon i Imperator- stilling og Frederik den Sjette som den „Bøste“, de tre Studenter slog til i Exercérhuset. Men da Napoleon gik af Mode og Frederik den Sjette i sin Grav, tog Brætmanden fast Op­ hold og begyndte at gøre i Kirker — og nu var hans Lykke gjort. I Vinduet stod de dej­ ligste Templer, med Mos paa Taget og slanke Spir. De hvalte Korvinduer vare af kulørt Glas, Taarnet havde mangefarvede Glamhuller, og naar man tændte Lysene inde i Kirkens Skib, funk­ lede og tindrede det gennem de blanke Ruder som røde, blaa og violette Blomster paa sne­ hvid Grund. Hvor tydelig husker jeg den Juleaften, da min Bedstefader gjorde mig til Kirkeejer! Jeg sov ikke den Nat. I al sin lysende Pragt stod den hvide Kirke ved min Seng — mine Øjne veg ikke fra den, og tilsidst syntes det mig, at jeg hørte Orgelet bruse. Som man sér havde Biankensteiners Djævel ikke haft nogen demo­ raliserende Virkning.