VBergsøeDeForbistredeDrenge

98

„Brændende Kærlighed“ — til Pjerrot. Saa fik han en stor Buket røde Verbenaer, og saa gik han. Men næste Aften var Pjerret vis paa hans „brændende Kærlighed“ med Bøn om „at sige Noget“ . Een Blomst spillede især en stor Rolle i min barnlige Fantasi, og det var „Forglemmigejen“, Faders Yndlingsblomst. Det var en hellig Pligt at skaffe den til Veje paa hans Fødselsdag den 7. Juni. Saa blev den plantet i høje Vaser med Vand og Trækul, sprang ud og holdt sig det Meste af Sommeren. Nu er det en smal Sag at faa Forglemmigejer endog i Februar, men den Gang var det stundom vanskeligt at faa dem i Juni; thi de maatte hentes i det Frie, ofte langt borte. Hvert Aar var jeg derfor paa Forglemmigej-Jagt, men en af disse endte saa bedrøveligt, at min Fader forbød mig oftere at jage efter denne Romantikens „blaa Blomst“ . Jeg var den Gang lidt over syv Aar, og forekom mig derfor stor nok til at tage min yngre Broder, Sofus, med paa Jagten. Denne skulde afholdes ved Kanalerne i Frederiksberg Have, hvor der plejede at være Vildt i Over- flødighed. Vel udrustede med Frokost, Botanisér- kasse og en hel Mark i Lommepenge vandrede

Made with