VBergsøeDeForbistredeDrenge

m

vi afsted — Omnibusser kendtes ikke, Sporvogne drømfle intet Menneske om. Saa naaede vi da, mødige og varme, Fre­ deriksberg Have; men ker viste sig et nyt T i­ dernes Fremskridt Man havde renset Kanalerne og slaaet Græsset helt ned til Kanten — Bunker af Forglemmigej, men alle omhuggede og visne. Under disse vanskelige Forhold besluttede vi os t i at begaa Majestætsførbrydelse ved at trænge ind i den Kongehuset forbeholdte Sønder­ mark. Vi var jo* temmelig smalle og fandt med Lethed et Had i Hegnet, hvor vi kunde knibe igennem. Her opdagede vi en Eng med Blom­ ster i Overflod, men næppe havde vi begyndt vor Jagt, før vi hørte en Opsynsmands tordnende Stemme. Saa flygtede vi i vild Rædsel gennem Revl. og Krat, naaede den modsatte Side af Hegnet og slap ud paa en stor, grøn Eng, der skraanede ned mod en Mose, og da vi kom til den, straalede vore øjne af Glæde — den var himmelblaa af de dejligste Forglemmigejer; al­ drig havde vi set saa mange. Med Fare for at plumpe i Vandet vovede vi os længere og længere frem. Tilsidst kom vi ud paa en smal Tange, hvor der var vrim • lende fuldt af Blomster, og her pakkede vi vor