VBergsøeDeForbistredeDrenge

103

Andre gaa barbenede og i Laser. Det fik Gold- schmidt og jeg senere at føle i Rom. Da Fader var død, og jeg mange Aar efter ordnede hans Papirer, faldt en gulnet Konvolut mig i Hænde. Den indeholdt en lille Buket hentørrede Forglemmigejer i et Papir, og paa dette stod med en stor, uøvet Barnehaand:

For hver en Blom st, je g plukket har, da tænkte je g p aa dig, min F a d e r !

Je g elsker dig s a a inderlig, o g føler m ig sa a lykkelig.

Ja — det er ganske vist Skomagerrim; men en syvaars Dreng skriver dem vel ikke bedre. Det er mit første Digt, og da jeg læste det, fik den afblegede Buket Vaarduft og Farve. Min Faders milde Blik lyste mig atter imøde, og vemodig tænkte jeg paa, hvor inderligt jeg havde elsket ham, og hvor lykkeligt et Barnehjerte kan slaa. Foruden Faders Fødselsdag var der en anden Fest, der lyste som en Stjerne paa Hver­ dagslivets ensformige Graahimmel — det var Julen! Den var endnu ikke bleven en Markeds­ fest med Spræl, Halløj og Reklame; den var Hjemmets og Børnenes Fest, imødeset hele det lange Efteraar med Barnets glødende Længsel.

Made with