VBergsøeDeForbistredeDrenge

105

nene et øjeblik stille af Beundring, inden de med et Jubelraab styrtede frem for at finde deres Navne paa de straalende Vaaben, og naar saa Juletræet var plyndret, begyndte en lystig Maskerade af Riddere og Svende, hvor man ofte havde ondt ved at finde ud af, hvad der hørte til Løveapoteket og hvad til Fabriken. Jeg har senere set mange fornemme Juletræer, hvor en eneste Gave havde større Værdi end alle vore tilsammen; men aldrig har jeg set saa tindrende Barneøjne, aldrig hørt saa vældig en Jubel som ved vore Juleaftner paa den gamle Fabrik. Saa faldt Livet atter af i sin jævne, daglig- dags Gang, og den kunde være trælsom nok for os Børn, der kun kendte til Søndagens Frihed. Om Vinteren skulde jeg i Skole Kl. ni, men allerede Kl. halv syv maatte jeg op for at gaa Morgentur, og disse vare ligefrem min Rædsel. Den Gang grasserede Hydroterapien. Læ­ gerne Bang’ og Otto prækede Vandkuren fana­ tisk, og Storms gode, gamle Vise: „M in D oktor er en æ rlig M an d; han sig er: Du m aa drikke Alt, hvad Du vil, undtagen Vand det ene duer ikke. — var vegen for Klampenborg Vandkuranstalt og — Posten i Gothersgade. Enhver Tid har sin