VBergsøeDeForbistredeDrenge

kun én Post — Vandrenderne havde Englænderne skaaret over. Nu blev der fortalt, at de byggede Batterier og vilde bombardere Byen; men Ingen troede, at det var saa farligt; thi de tørste Bomber, som Englænderne kastede, naaede ikke ind til Byen, ja nogle faldt endog i Peblingesøen. En Dag kom Fader hjem i særdeles godt Hu­ mør. Han havde været ude paa Kastelsvolden, og dér havde han set Peymann med hele sin Stab iagttage Fjenden fra den Bastion, der ligger nord­ ligst ud imod Sundet. Peyman havde sagt, at han troede ikke, at Englænderne vilde gøre os Noget; thi „Flaaden laa jo ganske stille langt derude.'“ Saa lød der et Drøn. En Bombe fra Svane- møllebatteriet skruede sig i Vejret, og kom som et mørkt Punkt hvæsende ind imod Kastellet. Peymann fulgte den med øjnene. Den begyndte at dale, og faldt med et stort Plask lige i Kanten af Kastelsgravem, saa Vand og Mudder stod til alle Sider. En lile Hund foer rasende ned ad Voldskrænten og vedblev at bjæffe ad det Sted, hvor Bomben var falden. Hele Staben brast i Latter, men Peymann vendte sin Hest og sagde: „Der kan De se, mine Herrer'! Fra Batterierne kan de ik'fee naa