VBergsøeDeForbistredeDrenge

110

os, og Flaaden vogter sig nok for „Trekroner“ — det kender de fra 1801.“ Selv Peymann havde ingen Anelse om, at der fandtes stærkt armerede Batterier, som laa en halv Gang nærmere, og altsaa kunde sende deres Bomber helt ind til Kongens Nytorv. Og dér faldt ogsaa 'de første — til stor Skade for „Hesten“ og Hestene foran en Bryggervogn. Alligevel var vi ikke uvirksomme, men søgte at sikre os paa samme Maade som i de andre Huse. Brandkarrene blev fyldte, nogle kom op paa Loftet, som blev gjort „bombefast“ paa for­ skellig Maade. Hos os blev det helt belagt med Brænde; derover lagdes saa Sengklæder, Dyner, Madratser og endelig alle min Faders Bøger — dem ansaa man for særlig uigennemtrængelige. Man kendte slet ikke Noget til den Kraft en hundredepunds, faldende Bombe har. Men netop derfor var vi saa mærkværdig trygge, ja næsten ligegyldige. Vagtparaden spil­ lede om Formiddagen for Masser af Tilhørere, og om Eftermiddagen gik Folk i Kongens Have, hvor der ogsaa var Musik, og hvor man spiste sin Aftensmad i det Grønne. Ja, om det saa var Tallotteriet, saa blev det trukket under Trompetfanfarer den 1ste September, Dagen før Bombardementet.

Made with