VBergsøeDeForbistredeDrenge

Saa kom den ulykkelige 2den September — jeg husker den Aften som var det i Gaar. Jeg løb med Værtens Børn og legede „Hest“ nede paa Gaden. Da hørte jeg pludselig et Drøn, og i det Samme saae jeg mod den røde Aftenhimmel et stærkt lysende Stjerneskud, der gik i en Bue fra Vesterport til Frue Kirke. V i stod stille og saae efter det. — Da var det som om det lyste gennem Luften, der kom et saa bedøvende Brag, at Vinduesrudame sprang, lidt fra os ramlede en Skorsten ned og tog en Regn af Tagsten med sig. „Det brænder paa Høloftet!“ hørte vi en Stemme raabe, og i det Samme kom en løbsk Hest jagende ned ad Gaden. Jeg stak i at græde og glemte ganske, at jeg selv var Hest; jeg blev staaende stiv, af lutter Forskrækkelse, indtil min Søster Louise kom løbende og trak mig op til Moder, der gik og pakkede vore bedste Sager sammen. Han havde med Livsfare passeret Frue Plads just som en strejfende Bombe havde revet den lange Viser af Taarnets Ur ud imod Dyrkøb. Den laa paa Jorden og var saa lang som en Lanse. Han. havde hjulpet Buggi med at pakke de Beger øg Instrumenter, som skulde Lidt efter kom Fader fra Bugges paa Nørre­ gade.