VBergsøeDeForbistredeDrenge

114

slog syv paa Frue Kirke saae vi de første Bomber og Brandraketter tegne sig mod Himlen. De sidste havde en egen, hvæsende Lyd og en lang lysende Hale. De lignede alenlange Kræmmer­ huse af Jernblik, havde en skarp, tvehaget Spids og Kroge paa Siderne, for at de kunde hage sig fast. Drivsatsen laa i Kræmmerhusets øverste Del, men i den nederste havde de en Brandsats, som smeltede og løb ud af Sidehuller som fly­ dende Ild. Denne Brandsats udbredte tillige en saa kvælende Røg, at Ingen kunde komme i Nærheden af dem. De vare opfundne af Sir William Congreve, og dette barbariske Vaaben var først anvendt i Krigen mod Tippu Sahib i Indien; nu blev de i massevis slyngede mod det ulykkelige København, og det var ogsaa en af dem, der stak Frue Kirkes Spir i Brand. Bomberne brød Fader og Bugge sig ikke meget om. De kunde slukkes med en Dyne eller man kunde skrue Brandrøret af; men for Brandraketterne vare de meget ængstelige. Taar- net selv var jo sikkert nok; men hvis en Brand­ pil skulde bane sig Vej til Taarnet gennem Glughullerne, var vi fortabte; — den vilde strax stikke Ild i de Møbler og Sengklæder, hvormed Sneglegangen var opfyldt.

Made with