VBergsøeDeForbistredeDrenge

115

Vi tilbragte derfor en meget urolig Nat. Det lød uafbrudt som Torden. Gennem Vin­ duerne kunde vi se, hvor Himlen blev rød; men det var ikke Morgengryet, det var Brand­ skæret. Der faldt et Par Bomber paa Platformen uden at gøre Skade, men de gjorde baade mig og Moder meget forskrækkede; thi det gav en hul, drønende Lyd ned gennem Sneglegangen, og vi vare saa bange for, at en Bombe skulde falde i den. Bombardementet varede til langt op ad Dagen; men da det endelig sagtnede, var baade Fader og Bugge enige om, at Taarnet ikke var noget sikkert Opholdssted. En stor Del af de Bomber og Brandpile, der vare rettede mod Frue Kirke, faldt ned omkring os, og hvis de omlig­ gende Gader blev skudte i Brand, vilde man ikke kunne være der for Hede. Fader mente derfor, at vi skulde gaa tilbage til St. Lars- bjørnstræde, for at se, hvorledes det stod til dér, og med bedrøvet Sind tog vi Afsked med Bugges rare Familie. Kun med den største Vanskelighed naaede vi ned. Hele den sidste Del af Taarngangen var saa proppet med Flyttegods, at vi nær al­ drig vare slupne igennem, og da vi kom til Frue Kirke, laa Alt i Grus og Ruiner. Det var 8 *