VBergsøeDeForbistredeDrenge

125

og Veninder, er nu kun Henrik Meincke tilbage. Jeg skylder dem Alle en Række af gode og lyse Minder.

Den gamle Gaard i Nybrogade var kun i maadelig Stand, da min Bedstefader overtog den. Bolværkerne ud til Kanalen vare forfaldne, Grunden slet piloteret, ja, i det gamle Sæbe­ syderi var Kjedlen ikke fornyet siden 1777. Men „Tiderne vare onde og Riget i Gæld“ , som det saa smukt hedder i Historien; thi endnu i 1813 maatte man give 140 Kurantdalersedler for én Species i Sølv, og min gamle, eller ret­ tere, den Gang unge Bedstefader, havde den Ærgrelse at maatte betale 560 Rigsdaler for et Par „ungerske Støvler med Kvaster“ . Men ogsaa hele Kvarteret stod i Gæld til Fortiden. Fra Vinduerne havde man det trøstes­ løse Syn af Christiansborgs forbrændte, røg­ slagne Mure, Bygningerne mod Vest vare smaa og uanselige — man mindes endnu det lave Hus paa Hjørnet af Nybrogade og Raadhus- strædet som en Lilleputresidens, der først faldt i Slutningen af Firserne. Ved Sandkisten for Enden af Nybrogade viftede grønne Træer; tungtlastede Pæreskuder