VBergsøeDeForbistredeDrenge

135

en underlig dæmpet, næsten lydløs Gang, der mindede om Uhrets over Pulten. Man havde i de Tider ingen Telegraf, blev ikke nervøst kimet op af Telefonens Klokke, og jollede ikke afsted paa Cykle for at gøre Geschäft. Man trompe- tede heller ikke i Aviserne, rakkede ikke sine Konkurrenter til og advarede ikke „mod Efter­ ligninger“ . Nej, Alt var saa besynderligt stille. Nyholm skrev sindigt ved den ene Ende af Pul­ ten, Bedstefader ved den anden. Jeg tændte Vox- stabelen for at man sindigt kunde forsegle Breve, og saa kom Strandmøllens Kusk med sin store Kalveskinds Tegnebog og betalte Penge. Saa gik Bedstefader paa Børsen, Nyholm saae ud ad Vinduet, og jeg lagde mig til at sove under Pulten — der var saamænd Ingen, der forstyr­ rede os. Det var i det Hele taget et underlig, spag­ færdigt Handelsliv, som den Gang rørte sig i København, der i mange Henseender lignede en stor Provinsby. Klokken otte om Morgenen rumlede Deligencen op gennem Købmagergade med Passagerer og Provinspost; men Posten til Hamborg gik kun to Gange om Ugen, saa der var gode Stunder til at skrive. Om Jernbaner havde man hørt Tale fra Udlandet, af Damp