VBergsøeDeForbistredeDrenge

144

ogsaa fordi de staar i et mærkeligt Forhold til min egen Skæbne. Det er underligt at se, hvor­ ledes svundne Jammersaar kunne gaa igen som Slægtens uundgaaelige Nemesis. Alt, hvad der pinte ham i hans 26de Aar og 10 Aar senere, ramte efter fyrgetyve Aar ogsaa mig, ødelagde min Ungdom, kastede mig ud af min Vej og førte mig til Fortvivlelsen Rand. Alt er nøj­ agtig det samme: Alder, Periodicitet, Lokalisation, ja selv det aarelange Forløb stemmer paa en saa forunderlig Maade, at jeg troede at læse min egen Sygehistorie i denne blegede Skrift paa de gulnede Almanakblade. Det er for mig det mærkeligste Exempel paa Atavisme, gaadefuldt og uforklarligt. Folk, som kun overfladisk kendte ham, kunde af hans stille, indadvendte Natur, hans store Ordenssans og rastløse Arbejdsomhed let komme til den Tro, at Kontoret var hans egentlige Liv, og Børsen det Sted, hvor han bedst følte sig hjemme. Og hvor fejlagtig var saa denne, ¿øv­ rigt ganske almindelige Opfattelse! Kontorstøvet kom aldrig længere end til hans Støvler, og al­ drig var han gladere, end naar han. kunde ryste det af sig enten i glad Samlag med gode Ven­ ner eller i Guds frie Natur. Hans Optegnelser bære atter og atter Vidne derom. Det er Skil