VBergsøeDeForbistredeDrenge

149

Man vil maaske undres over Udtrykket „Landsted“ ; men den Gang trak „Landet“ sig næsten helt ind under Københavns Volde. Udenom sivbræmmede Stadsgrave spændte „Gla- ciet“ sit grønne, blomsterbroderede Bælte, Fari- magsvejen var en løvrig Allé med Haver, landlige Huse og to „amerikanske Møller“ , hvis brede, trekantede Vingesejl gjorde en ganske ejendommelig Virkning i det grønne Landskab, østerbro bagte sine Landsteder og Lysthaver i Solen, og naar man ved „Triangelen“, hvor den store engelske Skanse havde ligget, bøjede ind i den skyggefulde „Roligheds-Allé“, mødtes man af en saa stille, landlig Fred, at Heger- mann-Lindencrones Landsted ganske svarede til sit Navn. „Rolighed“ havde et vist, for den Tid, aristokratisk Præg. Det var bygget lidt i ita­ liensk Stil å la Frederiksdal, havde en stor, høj Stentrappe til Gaarden og høje, rummelige Væ­ relser. „Kalkbrænderiet“ derimod var mere demo­ kratisk anlagt, og havde vistnok oprindelig været en gammel Bondegaard — derpaa tydede Ind­ kørselén gennem Ladeporten og denne Længes mosgroéde Straatag. Hovedbygningen, der over- skyggedes af en mægtig Ask, havde Indgang fra Gaarden, men vendte Facaden ud mod Ha