VBergsøeDeForbistredeDrenge

150

ven og flankeredes til højre af en lavere Side­ bygning, der stødte umiddelbart op til Mægler Giessings Hus. Paa den modsatte Side laa Stalde og Udhuse, saa at det Hele mere fik Ud­ seende af en nordsjællandsk Bondegaard, end af en københavnsk Families Sommerbolig. Men hvad der interesserede os Børn mest, var Haven. Den var en sand Paradishave, og manglede heller ikke den forbudne Frugt; thi det store Ferskentræ, der som Espalier dækkede hele den søndre Gavl, var bevogtet af Kerubens Flammesværd i Form af Bedstefaders Bambus­ stok. Aldrig har jeg set en Have, der saaledes myldrede med Frugter som denne. De mørke, solbrændte Plankeværker vare om Foraaret over- broderede med et blegrødt, duftende Blomster­ slør og prangede i Efterhøsten med Kaviller, Gravenstener, Pigeoner, Rainetter og Nonnetitter. Den lange, mørke Nøddeallé fik os til at klatre som Egern; der var mægtige Træer med spanske Kirsebær, Reineclauder og guldgule Blommer, Espaliers med Vindruer og Aprikoser, Smaalunde af Hindbær og hele Ganggarniturer af Ribs, Stikkelsbær og Solbær. Mellem alt dette strakte sig de lange Asparges- og Jordbærbede. Gamle, skyggefulde Linde dannede Havens Midtpunkt, og herfra strakte den sig lige op til Classens

Made with