VBergsøeDeForbistredeDrenge

151

Have, hvor den endte i et Lysthus med en malet Baggrund, forestillende et Jerngitter. Rundt om i Haven stod blaatblomstrede kinesiske Havestole, formede som ottekantede Bojaner, og fra Have- stueplainen lyste den forgyldte Solskive paa sin Sandstens Sokkel. Der var en Rigdom af gode, gammeldags Blomster. Levkøjer og Gyldenlak, Roser og Lavendler fik de travle Bier til at summe mellem ustadigt flagrende Sommerfugles brogede Pragt. Hele Sommerens lune Hygge laa over denne Plet, især naar Lysene blinkede fra det grønne Lysthus, hvor Husets unge Døtre i lette lyse Empiredragter gjorde Honneurs ved det gæstfrie Bord, hvor „den gamle Madeira“ til Jordbærrene spillede en ikke uvæsentlig Rolle. Der hvilede over disse varme Sommer­ aftener et vist Fru Gyllembourgsk Præg af dansk hjemlig Hygge, der iøvrigt jo ogsaa laa i Tiden. Nu har jo Alt — selv vore Sommere — skiftet Karakter. Men naar Efteraaret kom, og de lyse Nætter endte, forandredes ogsaa Havens før saa frede­ lige Karakter. Da var den Tumleplads for en Ungdom, der forstod at more sig, og for hvem Blaserthed var et ukendt Begreb. Krig med Æbler og om Æbler, Klatren i Valdnøddetræerne, Rysten Nødder, Kasten med Spyd og Skyden